Stier, hvor vandet passerer og påvirker oversvømmelsesmodtagere som fx diger eller sluser, men også andre tiltag som vandreservoirer eller områder, hvor vandet midlertidigt kan opbevares, vurderes med hensyn til sandsynlighed for at fejle i henhold til flere fejlmekanismer og scenarier. Det gøres ved at indsamle data om strukturerne[JST4] og lokale forhold: Anlæggenes vedligeholdelsestilstand, kapacitet, digernes geometriske parametre, slusepraksissen, de geotekniske forhold mm.
Med et overblik og en forståelse af kilder og stier, er det muligt at opbygge en oversvømmelsesudbredningsmodel. Modellen (nedenunder) giver et billede af, hvor i landskabet oversvømmelsen ville udbrede sig, og bruger som input de forskellige kombinationer af hændelser fra havet og afstrømning fra åløb. Derpå kobles de beregnede sandsynligheder for, at et element i beskyttelsen fejler.
Oversvømmelsesmodtagere kan være kritisk infrastruktur, huse, historiske bygninger eller uvurderlig natur. I dette tilfælde ligger udfordringen i at præsentere modtagerne på en fornuftig måde. Nogle elementer er værdisat, mens andre er meget svære at sætte en kroneværdi på herunder naturområder. Her kan man vælge at beregne oversvømmet areal og hændelsens varighed, der sammen med den beregnede sandsynlighed kan afsløre, hvor sårbart et naturområde i virkeligheden er.
