Spørgsmålet er så, hvad boligforeningerne skal gøre i stedet for at omdanne de tomme lokaler til boliger. Vi foreslår en revitalisering af butikstorvene, som de voksende (stor-)byers decentrale samlingspunkter, med fællesskaber og kreativ udfoldelse som mål, hvor målgruppen ikke blot søges internt i bebyggelsen i form af beboerne, men i høj grad også uden for bebyggelsen, i andre segmenter og sociale lag, for dermed at nedbryde barrierer og fremme integration. Butikstorvet har potentialet: Det er et offentligt byrum, en ’integrationszone’, som åbner sig både mod byen og ind mod resten af bebyggelsen. Butikstorvet består ofte af lavere bygninger eller i et formsprog, som fraviger bebyggelsens generelle udtryk med fx halvåbne facader af glas. Butikslokalerne er en variation over bebyggelsens arkitektoniske tema, og de gør den samlede bebyggelse mere varieret. De sender et signal om, at bebyggelsen rummer forskelligheder, og at den ikke vender ryggen til verden omkring sig.
Butikslokalerne skal ikke nødvendigvis bruges til butikker. De er egnede til en mangfoldighed af andre funktioner. Der er ofte plads til ophold i udearealerne langs butikkernes facader, så man kan med fordel tænke funktioner ind, som kan drage fordel af den nære sammenhæng mellem ude og inde. Faciliteterne kan fungere som mødesteder, hvor man kan leje sig ind og bruge lokalerne til forskellige beboeraktiviteter. Fx. lektiehjælp, syning, integrationsprojekter mv. De kan også bruges til at tiltrække initiativer udefra som foreninger, kreative fællesskaber, mindre virksomheder eller iværksættere, som ikke har behov for at skærme de store glaspartier af. I dag kan det integrerede butikstorv med butikker eller andre udadvendte funktioner således stadig stå som et udtryk for, at mødesteder og fællesskaber på tværs af boligbebyggelser og den omgivende by har betydning.
