Vilde vandproblemer skal løses sammen af myndighederne - En forvaltningsstruktur for fremtiden

DANVA mener, at der er behov for en ny forvaltningsstruktur for at kunne håndtere vand baseret på de naturlige oplandsgrænser. Det gælder både, når det drejer sig om forvaltning af vandressourcer og klimatilpasning. Vand følger ikke kommune- og regionsgrænser.

Kommunernes myndighedsrolle skal fortsat være helt central på lokalt niveau og i samarbejde med de andre kommuner på vandoplandsniveau og indenfor de nye VOS’er - Vandoplandsstyregrupper. De forventes at blive etableret med implementeringen af den grønne trepart, og de følger de naturlige grænser for de 23 hovedvandoplande, som er defineret som konsekvens af EU´s Vandrammedirektiv.

Her er der en oplagt mulighed for at etablere en helhedsorienteret vandforvaltning, hvor VOS’erne får beføjelser inden for klimatilpasning og håndtering af vandressourcer. En kommune eller et par kommuner i fællesskab kan være sekretariat for den pågældende VOS. VOS’erne kan også få til opgave at videreføre erfaringer fra de samarbejdsprojekter om klimatilpasning, som regionerne tidligere har været projektleder på.

Til at skabe fælles principper for en prioriteret udvikling i de 23 hovedvandoplande foreslår DANVA, at staten skal udarbejde og vedligeholde en national vandforvaltningsplan. Den skal fastsætte prioriteter for de enkelte hovedvandoplande for at sikre såvel kvantitet som kvalitet af vores vandressourcer. Det berører områder som arealforvaltning, grundvand, drikkevand, afløb fra spildevandsrensning, håndtering af terrænnært grundvand og klimatilpasning i øvrigt.

Sikring af rent grundvand og klimaforandringerne presser grundejere, kommuner og vandselskaber. Der skal findes nye løsninger for at beskytte ejendomme og byer mod oversvømmelser og etablere for drikkevand til borgere og erhverv i fremtiden.

Vandet kommer

Det har regnet meget det seneste år, og vi forventer øget og mere ekstrem nedbør i de kommende år som følge af klimaforandringer. 2023 satte rekord i mængde af nedbør. April 2024 var den måned til dato med mest regn, og vi er godt på vej til at slå ny rekord i 2024. Faktisk er månederne fra juli 2023 til juni 2024 de 12 vådeste måneder, som er blevet målt.

Problemet vokser samtidigt med en stigende grundvandsstand, hvor i alt op mod 720.000 ejendomme; beboelser, fritidshuse og erhvervsejendomme er udsat. Havvandsniveauet stiger, men det sker samtidigt med, at der er meget stor usikkerhed om de kommende årtiers udvikling.

Vi oplever også i højere grad, at ekstreme hændelser skaber et vildt problem, så kommuner, borgere og forsyninger bliver presset af vand fra alle sider.

Det har vi set i Køge Kommune og hos KLAR Forsyning, som dækker Køge, Solrød og Greve, hvor sidste vinter var præget af adskillige måneders næsten konstante beredskab:
- I oktober 2023 var der stormflod (100- års hændelse)
- I december 2023 var der nedbør svarende til en 20-årshændelse
- I januar og februar 2024 var der kraftig nedbør samtidig med forhøjet vandstand fra havet.

Det slider naturligvis på kræfterne hos borgerne, kommunen og forsyningerne, men det viser også samtidig, at man er nødt til at håndtere regn i sammenhæng med stormflod og havvandsstigninger, så man kan komme af med vandet. For vilde problemer skal styres i et samspil mellem kommuner og stat.

Et andet eksempel er fra Ribe, hvor middelalderbyen har udviklet sig oven på århundreders lag af affald og efterladenskaber fra bl.a. byggeri. Kultursvampen, som den kaldes, skal holdes våd konstant, da byen ellers risikerer at falde sammen. Ribe ligger nedstrøms ift. Tønder, Haderslev og Vejen kommuner. I Ribe skal man således sikre sig mod oversvømmelser, der kommer fra både opstrøms-kommunerne og fra havet, samtidig med at byen skal kunne udlede til det sårbare Vadehav, og man skal være sikker på ikke at udtørre fundamentet. Det kræver sammenhængende håndtering med alle i oplandet.

Samlet må det konkluderes, at klimaforandringerne sker så hurtigt, at der er behov for en ny organisering i forhold til at styre vandet.

"Der er både behov for at beskytte boringer og at gøre større sammenhængende arealer til sprøjte- og kemikaliefrie grundvandsparker. Det er områder, der går på tværs af kommunale og regionale grænser, hvor en national myndighed bør sikre sammenhængende beskyttelse"

Sikring af drikkevand kræver sammenhængende planlægning på tværs af grænser

Det danske grundvand er presset. Over halvdelen af drikkevandsboringerne er påvirket af pesticider og nye miljøfremmede stoffer, og mange grundvandsboringer er taget ud drift. Det er ikke nyt, faktisk har vi i over 30 år arbejdet på at få den nødvendige beskyttelse af det grundvand, som alle politikere er enige om, skal være udgangspunktet for vores drikkevand.

På lokalt plan er det svært at komme igennem med de nødvendige løsninger, som kan gå imod lokale erhvervsinteresser, herunder landbrugets. Det har vi set i f.eks. Aarhus og Egedal, hvor det er svært at komme igennem med frivillige løsninger, som er til at finansiere for vandselskabet.

Vandselskaberne oplever også, at kommunerne har svært ved at rejse domstolssager overfor lodsejere om f.eks. erstatningsopgørelser, hvorved kommunerne prioriterer erhvervsinteresser over beskyttelse af drikkevandet, hvilket ikke er en holdbar situation.

Der er både behov for at beskytte boringer og at gøre større sammenhængende arealer til sprøjte- og kemikaliefrie grundvandsparker. Det er områder, der går på tværs af kommunale og regionale grænser, hvor en national myndighed bør sikre sammenhængende beskyttelse.

Vand løber på kryds og tværs af kommunale og regionale grænser tegnet på et kort, både over og under terræn. Vilde problemer løses ikke indenfor kortafgrænsninger, men i et samarbejde mellem myndighederne indenfor vandets naturlige udbredelse, som er vandoplandene.

Log ind for at kommentere