Udearealerne er også tilpasset idéen om, at ingen skal påtvinges fællesskabet. Stierne og de grønne områder er indrettet, så man ikke nødvendigvis behøver at møde nogen på sin vej. Der er næsten altid to mulige ruter rundt og mange kryds, så beboerne kan selv vælge, om de ønsker at gå for sig selv eller møde andre.
- Konflikterne blandt vores beboere kan opstå, fordi de pludselig møder en nabo på vejen, som de ikke ønsker kontakt med. Ved at give dem mulighed for at vælge en anden rute, kan vi undgå den slags konflikter. Det gælder også for deres egen terrasse, hvor de har deres egen indgang. Det er deres rum, der kommer ingen andre her, og her kan de selv bestemme. Det lyder måske simpelt, men vi har erfaret, at det er uhyre effektivt, lyder det fra Ulla Leth.
Og de simple, men effektive løsninger, er der flere eksempler på. Rækværk hele vejen rundt om beboernes haver er endnu en af de løsninger, som har gjort en stor forskel for beboernes trivsel. Rækværket er opført i en højde, som beboerne netop ikke kan kigge over, hvilket virker særdeles konfliktnedtrappende. Det viste sig i en periode, hvor dele af rækværkerne var sænket grundet en justering i terrænhøjden. Her gav cirka 20 centimeter lavere rækværk en del konflikter mellem beboere, der pludselig kunne observere hinanden. En forholdsvis lille bygningsmæssig detalje, der dog påvirker idéen om, at ingen skal påtvinges fællesskabet.
Yderligere et eksempel på, at de fysiske rammer gør en positiv forskel for både beboerne og de ansatte er, at beboerbygningen er indrettet med en personalegang bag alle lejlighederne, hvor hverken beboerne eller pårørende må befinde sig. Det giver personalet tryghed og mulighed for at bevæge sig uforstyrret mellem alle boligerne, mens beboerne samtidig kan bibeholde et privatliv bag døren.
