Artikel - Artikel 0

20. februar 2017 - 7:00

Bygningsundersøgelser

Vi har brug for fælles retningslinjer

Undersøgelser for miljøfremmede stoffer i bygningsmaterialer ved fx nedrivning kan bliver udført udført grundigere og bedre, hvis der gælder fælles retningslinjer for arbejdet. I dag er det laveste fællesnævner, der får opgaverne.

Indtil for få år siden blev der ikke foretaget bygningsundersøgelser for indhold af miljøfremmede stoffer i bygningsdele i forbindelse med langt de fleste nedrivninger og renoveringer af bygninger. Når de blev foretaget, var der stort set udelukkende fokus på asbest.

I de senere år er der heldigvis kommet langt større fokus på håndtering af bygningsdele med indhold af miljøfremmede stoffer, og der er tale om et område i stadig udvikling.

Bygningsundersøgelser før og nu

Der har også været fokus på PCB og bly i maling i mange nedrivnings- og renoveringssager. I dag ved vi dog, at der er en lang række af andre stoffer, herunder andre tungmetaller, PAH’er og chlorerede paraffiner, der også kan være problematiske.

De fleste rådgivere havde for bare kort tid siden ikke fokus på alle de problemstoffer, der kan være i bygningsmaterialer. Vores vurdering er, at langt fra alle kommuner har et overblik over, hvilke stoffer det kan være relevant at undersøge for.

Sidstnævnte har en uhensigtsmæssige sideeffekt: Vi rådgivere synes nogle gange at stå i en situation, hvor vi konkurrerer på et ulige grundlag, da nogle ”ser færre problemer end andre” i forbindelse med tilbud på bygningsundersøgelser. Det gælder både antallet af relevante kilder/stoffer, der undersøges for, antallet af analyser og kravet om akkrediterede kemiske analyser. Alle sammen faktorer, som rådgivere ikke nødvendigvis får nogen tak for at foretage i fyldestgørende undersøgelser. Og for en god ordens skyld skal nævnes, at det gælder både private og offentlige bygherrer.

Problem at overbevise bygherre

Vi indrømmer, at vi selv lægger op til mere fyldestgørende undersøgelser i dag end for bare få år siden. Simpelthen fordi vores videns- og erfaringsgrundlag om forekomst af miljøfarlige stoffer i byggeriet er større i dag.

Da der er tale om et relativt nyt arbejdsområde, hvor undersøgelsernes omfang stadig er under udvikling, løber vi tit ind i problemer med at overbevise bygherrer om, at det er nødvendigt at foretage det, vi synes er en fyldestgørende undersøgelse. Bygherren ser fx bygningsundersøgelsen som en ny (unødvendig) omkostning i forhold til, hvordan nedrivnings- og renoveringsprojekter tidligere blev gennemført. I nogle tilfælde bunder det selvfølgelig også i manglende viden om, hvilke krav der er gældende mv.

Vi kan naturligvis godt sætte os ind i bygherrens frustration over, at omkostningerne til bygningsundersøgelser og efterfølgende nedrivnings-/renoveringsarbejder er stigende, uden at de kan se en direkte effekt i det færdige projekt.

I dag undersøger vi typisk for:

Asbest
PCB
Chlorerede paraffiner
PAH’er (tjærestoffer)
Bly, kviksølv og andre tungmetaller,

Og vi søger i langt flere kilder end tidligere, se nedenstående figurer:

Behov for fælles retningslinjer

Det stadige større videns- og erfaringsgrundlag og dermed udvikling i undersøgelsesomfanget gør det ønskeligt med fælles retningslinjer for, hvordan bygningsundersøgelser gennemføres. Fx retningslinjer for omfang, antal analyseparametre mv.

Med fælles retningslinjer sikrer vi, at bygningsundersøgelser bliver udført fyldestgørende, og at det ikke er laveste fællesnævner, der får opgaverne.

Manglende konsensus om, hvad der udgør et sundt og tilstrækkeligt undersøgelsesgrundlag, er især et problem på de mange mindre sager med private bygherrer og mindre entreprenører, som ofte ikke har kendskab til de gældende regler. Her vil der typisk blive lagt vægt på en billig opgaveløsning.

Praktiske krav

Det er vores opfattelse, at nøjagtig samme problemstilling gør sig gældende for de udførende nedrivere/miljøsanitører/entreprenører. Her ser vi også en tendens til, at næppe alle lever op til de regler, der er på området. Der er nu sat et arbejde i gang med at certificere entreprenører, der skal foretage miljøsaneringer, hvilket selvsagt på sigt vil mindske problemerne.

Det er i øvrigt vores vurdering, at opdaterede retningslinjer bør indeholde såvel krav til antal kilder og stoffer, der skal undersøges, som krav til en række helt praktiske forhold som:

prøveudtagning (enkeltprøver eller blandingsprøver)
prøveantal (fx hvor mange prøver pr. m2 væg)
bagatelgrænser på omfang af arbejder, før der stilles krav om undersøgelser
differentierede krav til analyseantal afhængig af, om affald skal dokumenteres ren (genanvendes)/forurenet (deponeres)
osv.

Desuden undrer det os, at der ikke stilles større krav til at dokumentere, at de fysiske arbejder er udført i henhold til retningslinjerne, og at der er sket en tilstrækkelig fjernelse af forureningskomponenterne i bygningsdelene efter miljøsaneringer (kvalitetssikring/dokumentationsprøver), som det fx ville have været tilfældet, hvis man skulle have dokumenteret fjernelsen af en jordforurening.

Det nyetablerede VHGB (Videncenter for håndtering og genanvendelse af byggeaffald) har igangsat en erfaringsopsamling inden for arbejdsområdet. Vi vurderer dog, at det vil være hensigtsmæssigt, hvis der hurtigst muligt via Miljøstyrelsen eller KL udarbejdes officielle retningslinjer/krav, da vi ser store forskelle på de krav, der stilles kommunerne imellem – og dermed også i praksis.

Inspiration fra jordforurening

Med fordel kan man genbruge mange af de erfaringer, man har fra jordforureningsområdet med hensyn til gennemførelse og vurdering af undersøgelser, kvalitetssikring og dokumentation for miljøsanering. Fx er der inspiration at hente fra jordforureningsområdet i:

krav om dokumentationsanalyser og-rapporter om udførte arbejder
anvendelse af blandingsprøver frem for punktprøver ved prøveudtagning/analyse
anvendelse af 50 pct. regel

Foto øverst: Erwin Wodicka (Colourbox)
Tegninger: Dansk Miljørådgivning A/S

Log ind for at kommentere

Forfatter(e)

Civilingeniør, kvalitetschef

Claus Larsen

Dansk Miljørådgivning A/S

Bygningsingeniør, fagchef

Merete Jensen

Dansk Miljørådgivning A/S

Cand.scient, afdelingsleder

Lorenz Volz

Dansk Miljørådgivning A/S

Bragt i

Teknik & Miljø - Februar 2017

Faglige emner

Byg og Bolig›Byggesager

Høringer der mangler dine svare

Mine høringer

TEST høring som er ny

Vi har brug for fælles retningslinjer

Bygningsundersøgelser før og nu

Problem at overbevise bygherre

Behov for fælles retningslinjer

Praktiske krav

Inspiration fra jordforurening

Forfatter(e)

Bragt i

Faglige emner

KTC

KTC Kredse

Samarbejdspartnere

Faggrupper