Artikel - Artikel 0

20. januar 2017 - 8:00

KL forbereder forhandling med regeringen

Kommunale forpligtelser i servicemålaftalen

KL opfordrer kommunerne til at registrere sagsbehandlingstider så præcist som muligt. Et realistisk billede giver KL der bedste afsæt for at sikre rimelige arbejdsvilkår til kommunerne, når aftalen om fælles servicemål skal evalueres i 2017.

Danmarks økonomiske vækst er ikke i topform. Erhvervslivet har peget på lange kommunale sagsbehandlingstider som en barriere for vækst. Det samme har Produktivitetskommissionen. Et fælles politisk ønske hos kommunerne og regeringen om øget vækst og flere danske arbejdspladser er derfor afsættet for den aftale om fælles servicemål for byggesager, miljø- og husdyrgodkendelser, der blev indgået december 2015. Aftalen forpligter kommunerne til at reducere sagsbehandlingstiderne på de tre sagsområder. Med aftalen har kommunerne også forpligtet sig til at opgøre sagsbehandlingstiderne for byggesager og miljøgodkendelser i Byg og Miljø og husdyrgodkendelser i husdyrgodkendelse.dk.

Ansøger i centrum

Virksomhederne og danskerne skal opleve, at kommunerne arbejder for, at deres projekter kan føres ud i livet. At kommunerne skal tage udgangspunkt i ansøgers perspektiv, er en grundsten i servicemålsaftalen og udslagsgivende for, hvordan sagsbehandlingstiden opgøres, og hvordan definitionen af en fuldt oplyst ansøgning fortolkes.

Kommunernes sagsbehandlingstid opgøres som kalenderdage fra ansøgers seneste indsendelse af en ansøgning i hhv. Byg og Miljø og husdyrgodkendelse.dk. En ansøgning forudsættes at være fuldt oplyst ved hver indsendelse. Modtager kommunen materiale til en ansøgning uden for Byg og Miljø, fx pr. mail, vil det ikke blive registreret i Byg og Miljø og ikke blive opgjort som seneste indsendelse og den dato, hvorfra sagsbehandlingstiden skal tælles.

Der kan være behov for at kommunikere med ansøger på anden vis og eksempelvis afklare spørgsmål pr. telefon eller ved et personligt møde. I de tilfælde er det op til kommunen at vurdere, om det giver anledning til, at ansøger skal indsende en opdateret ansøgning i Byg og Miljø, hvorfra sagsbehandlingstiden kan opgøres.

Ansøgers perspektiv er også udgangspunktet i aftalens definition af en fuldt oplyst ansøgning. Mens kriterierne for en fuldt oplyst ansøgning er klart defineret i miljølovgivningen, har KL modtaget en række spørgsmål til definitionen af fuldt oplyst byggeansøgning. Trafik- og Byggestyrelsen har præciseret, at det er ansøgers pligt at tilvejebringe de oplysninger, der er nødvendige for, at kommunen kan vurdere, om der skal indhentes tilladelser efter anden lovgivning, inden der kan træffes afgørelse. Evt. afklaring og indhentning af andre tilladelser er derefter omfattet af kommunens sagsbehandlingstid.

Registrering af sagsbehandlingstider

Til trods for at det har stor politisk bevågenhed, at kommunerne nedbringer sagsbehandlingstiderne, og den kommunale administration oplever et pres for at levere korte sagsbehandlingstider, opfordrer KL stærkt kommunerne til at registrere så virkelighedsnært som muligt. Servicemålsaftalen evalueres 1. halvår 2017. Herefter vil det blive en forhandling med regeringen, om der er basis for at justere servicemålene. Ukorrekte og (for) korte sagsbehandlingstider vil kunne føre til et statsligt ønske om en stramning af aftalen. Indtil aftalen skal evalueres, er der således et åbent vindue for at dokumentere, hvor lang tid sagsbehandlingen reelt tager. Virkelighedsnære opgørelser vil styrke KLs forhandlingsposition og mulighed for at sikre kommunerne rimelige arbejdsvilkår.

Fra den 16. december 2016 har det været muligt at trække tal på sagsbehandlingstiderne i Byg og Miljø. Tallene kan trækkes tilbage til 1. juli 2016. KOMBIT har udgivet en vejledning til statistikmodulet, og her kan også læses hvilke forbehold, der skal tages i fortolkningen af tallene.

Krydslovgivning

Tilladelser efter anden lovgivning kan forlænge sagsbehandlingstiden. En række kommuner har gjort KL opmærksom på, at der primært for byggesager, men også for miljøsager, er en række krydslovgivninger, kommunerne skal påse, inden der kan gives hhv. byggetilladelse eller miljøgodkendelse. Det kan forlænge sagsbehandlingstiden. Servicemålsaftalen adresserer kun enkelte af disse sagstyper, herunder landzonetilladelser, fredning, VVM-pligt mv., som er fritaget fra aftalen.

KL har igangsat en analyse af omfanget af byggesager og miljøgodkendelser, der forudsætter tilladelse/dispensation efter anden lovgivning, inden der kan gives tilladelse. Analysen skal give en vurdering af, om det er muligt for kommunerne at nå de aftalte servicemål. Den vil indgå i dialogen med staten ifbm. servicemålsaftalens evaluering.

Evaluering og regelændringer på vej

Servicemålsaftalen skal evalueres i 1. halvår 2017. Der er enighed med staten om, at evalueringen skal have et læringssigt og være et redskab til videreudvikling af servicemålsaftalen. Aftalen skal evalueres på det regelgrundlag, den er skabt. De regelændringer, der er på vej i husdyrloven og bygningsreglementet og konsekvenserne for servicemålsaftalen, drøftes uafhængigt af evalueringen.

Aktiviteter i KLs pipeline

Udover at evaluere servicemålsaftalen, udbyder KL i 1. halvår 2017 en række inspirationsseminarer for kommunale ledere om arbejdsgange og gode dialoger. Seminarerne skal inspirere og give redskaber til at skabe forandringer i arbejdsgange, både i de enkelte afdelinger og mellem kommunens afdelinger. De afvikles i hhv. januar samt marts/april 2017.

KL vil synliggøre kommunernes arbejde med at understøtte virksomhedernes muligheder for at skabe vækst og arbejdspladser. KL har derfor gennemført en survey i efteråret 2016 og er desuden i gang med at indsamle konkrete eksempler på kommunale indsatser, der nedbringer sagsbehandlingstiden og sætter ansøger i centrum. 78 kommuner har svaret på KLs survey og resultaterne er ved at blive bearbejdet. Fra KL siger vi tak til alle, der har hjulpet med at besvare skemaet. Resultater og cases forventes offentliggjort i marts 2017.

Foto øverst: Colourbox

Log ind for at kommentere

Forfatter(e)

Projektkonsulent

Christina L. Hansen - P006147

KL - 4243

Chefkonsulent

Lone Johannsen

Bragt i

Teknik & Miljø - Januar 2017

Faglige emner

Byg og Bolig›Byggesager

Høringer der mangler dine svare

Mine høringer

TEST høring som er ny