Efter et langt tilløb er der nu en ny forvaltningstjeneste klar på Kortforsyningen. Arbejdstitlen har været TopoFOT, hvilket siger lidt om den tidshorisont projektet har haft. Som deltager i arbejdsgruppen har jeg fået en mail fra SDFE, som jeg i det væsentligste gengiver herunder:
Der har været flere udfordringer undervejs, der har blandt andet været arbejdet ihærdigt på, at sikre visning af aktuelle data uden at gå på kompromis med performance. Men nu er tjenesten her endelig!
SDFE håber alle vil tage godt imod tjenesten, og vil være med til at sprede det glade budskab til andre, der kunne have glæde af at anvende forvaltningstjenesten til de mange forskellige forvaltningsopgaver, der løses rundt omkring i kommunerne.
Tjenesten giver blandt andet adgang til:
- de ’rå’ online grunddata (GeoDanmark, adresser, matrikler og administrative grænser) - rettelser i grunddata vil automatisk slå igennem i tjenesten
- aktuelle vejnavne som et selvstændigt lag i tjenesten (kobling mellem CPRvej og GeoDanmarks vejmidter)
- fælles og standardiserede kort og data på tværs af kommunegrænser
- visualisering tilpasset ortofoto
- afdæmpet visualisering så egne fagdata kan fremtræde tydeligt
- kommunegrænse og matrikler designet til at fremtræde tydeligt, uanset hvilke data de kombineres med
Læs mere om den nye forvaltningstjeneste her: http://sdfe.dk/nyheder/nyhedsarkiv/2016/aug/nemmere-adgang-til-data-paa-tvaers-af-registre
Hvordan får jeg adgang?
Du kan se kortet her:
http://servicelist.kortforsyningen.dk/show_sample.aspx?maptype=WMS&servicename=forvaltning&layerselector=true&screenmode=newwin
Bemærk du kan vælge mellem de forskellige lag i tjenesten i øverste højre hjørne.
Læs mere og få adgang til data på Kortforsyningen: http://kortforsyningen.dk/indhold/ny-forvaltningstjeneste