Nyt partnerskab skal hjælpe dansk natur

Ny naturfond skaber ny og bedre natur sammen med landets kommuner - i marts gik en flok vildheste derfor i gang med at nippe til og gumle grønne dejlige vækster i Mols Bjerge på Djursland i sig som en del af det allerførste natur-projekt – fonden har i dag næsten 150 projektideer at nær-læse

Forpligtende samarbejde

At udvikle ny og bedre natur, som sikrer, at både fugle, fisk, samt to- og firbenede får bedre levevilkår, skal vi have meget mere af i Danmark.

Det vil Den Danske Naturfond hjælpe landets kommuner med i et gensidigt forpligtende samarbejde.

Ambitionerne i fonden er både store og langsigtede.

Danmark skal nemlig være et land med flere, markante og unikke naturværdier og store naturoplevelser. Alle skal kunne komme ud og være til i naturen, lære om den, opleve den og f.eks. også uddanne sig i den.

Det er fondens direktør, Flemming Nielsen, og formand for KTC, Kommunalteknisk Chefforening, Søren Gais Kjeldsen, meget enige om.

Naturopgaver er på mange måder en helt ny opgave for kommunerne. Det har det været siden 2007, hvor amterne blev nedlagt. Derfor er naturen i Danmark desværre glemt i mange sammenhænge. Men samarbejdet mellem Den Danske Naturfond og kommunerne kan højne den kommunale natur-indsats, mener Søren Gais Kjeldsen.

Og fortsætter:

Opgaver inden for natur-og miljøområdet har en central stilling i mange sammenhænge. Kommunerne tager deres rolle som forvalter af det meget alvorligt. Men skal vi kunne skabe unikke og bæredygtige områder, kræver det flere kræfter, end kommunerne har.

Premiere i marts

Det var et bredt flertal i Folketinget klar over for halvandet års tid siden. Derfor blev Lov om Den Danske Naturlov vedtaget 19. december 2014.

Det er Flemming Nielsen glad for:

Loven blev vedtaget med et bredt politisk flertal. Den er derfor også forankret på et godt solidt politisk mandat. Det er et godt fundament.

Den Danske Naturfond var i marts i år både klar med sin strategi og sit første projekt.

En flok vildheste trak i ”arbejdet” som naturvogtere og –plejere. De blev nemlig sat ud i Mols Bjerge på Djursland. Der skal de pleje og passe naturen året rundt.

Projektet er et forsøgs- og demonstrationsprojekt. Med premiere-projektet skal endnu flere opdage, hvordan man højner naturen, og samtidig skabes nye naturoplevelser.

Mols Bjerge-projektet gennemføres i samarbejde med Naturhistorisk Museum og Molslaboratoriet. Det støttes også af Aarhus Universitet.

Projektet var langt fremme. Det var et velbeskrevet projekt. Der var 100 pct. ejerskab fra de involverede parter, og der var noget-for-noget i det. Derfor blev Mols-projektet det første, forklarer Flemming Nielsen.

Enorm interesse

Trods fondens korte levetid er interessen faktisk enorm.

For kommunerne over hele landet er stærkt interesserede i at skabe ny og bedre natur.

Det kan man aflæse på antallet af forslag, som er landet i fondens postkasse på Frederiksberg ved København.

Vi har været åbne for ideer fra starten. Vi har derfor også allerede mange konstruktive ideer liggende, så vi har masser, vi skal ind at kigge på, bekræfter Flemming Nielsen.

Både han og Søren Gais Kjeldsen anbefaler varmt, at kommunerne nær-læser fondens kriterier for eventuelt at kunne indgå i et samarbejde om at skabe bedre natur.

De foreslår også, at kommunerne i første omgang forsøger at præsentere deres projektideer i en ultra-kort version, fremfor at begynde på meget lange, detaljerede projektbeskrivelser, fordi:

Kan man ikke beskrive sin idé på nogle få A4 sider, så ideen brænder igennem, så kan det også blive svært på 30-40 sider. Og man kan komme til at bruge unødigt mange ressourcer. Så er det ofte bedre med en tidlig dialog, siger Flemming Nielsen kontant.

Profilerer kommunerne

I formålsparagraffen for fonden står bl.a., at fondens aktiviteter ikke skal erstatte ”men supplere og forstærke offentlige og private indsatser for naturtilstanden og vandmiljøet”.

Det uddyber Søren Gais Kjeldsen sådan:

Vi er på udkig efter projekter, lyspunkter, som udgør noget ekstra for naturen på en eller anden måde. Og som også gerne skaber mere plads eller sammenhænge for natur og miljø til friluftsliv.

Begge understreger, at projekterne kan være med til at løfte og profilere kommunerne.

Gode, ambitiøse projekter bidrager til at sikre den biologiske mangfoldighed og skaber ny og bedre natur. Men de kan mere end det. Der er også mulighed for at forbedre klimaet og vandmiljøet, og alt sammen gi’r andre nyttevirkninger og sidegevinster. Et nyt naturområde kan f.eks. smitte af på huspriserne og styrker bosætningen.

Søren Gais Kjeldsens forslag lyder:

Har man en god idé, så beskriv den kort og præcist og så ring i første omgang til fonden. Lyder det spændende for begge parter, så kan man gå videre derfra. For naturfonden er det bl.a. vigtigt, at et samarbejde er forpligtende for begge parter.

Inden I kommer alt for langt i kommunerne, skal I selvfølgelig undersøge, om projektet er i overensstemmelse med kommunens naturpolitik. Hvis der ikke er politisk opbakning, er det jo ærgerligt, hvis man har lagt en masse energi, forventninger og håb i det.