Frivillige biomanipulerer Sørup sø

Svendborg Kommune og frivillige lystfiskere har billigt og effektivt biomanipuleret Sørup Sø ved at fiske 1,8 ton skaller og brasner op af vandet.

Staten har med vandplanerne besluttet, at en række danske søer skal restaureres med aluminium. I forrige måneds udgave af Teknik & Miljø bragte vi en artikel, hvor Svendborg Kommune beskriver sine erfaringer med restaurering af Sørup Sø. Blandt andet foranlediget af lodsejeren beslutter byrådspolitikerne at supplere behandlingen med en biomanipulation, det vil sige en opfiskning af skaller og brasner. En forudsætning er dog, at projektet kan gennemføres for minimale udgifter, og ved at kommunens egne borgere står for det praktiske arbejde. Denne artikel beskriver kommunens erfaringer med at inddrage borgere til at løfte en ellers økonomisk tung naturopgave.

Udvalgsformand Birger Jensen (V) siger om projektet:

- Vi ved, at aluminiumsbehandlinger virker på kort sigt, men vi ved også, at der er en risiko for, at søerne vender tilbage til den dårlige tilstand efter nogle år. I nogle projekter er årsagen til en manglende succes, at tilledningen af spildevand ikke er ophørt. Men det ved vi, at den er i Sørup Søs tilfælde. En anden årsag kan være, at det biologiske system ikke er tilpasset en klarvandet tilstand. Balancen mellem fredfisk og rovfisk er simpel hen skæv til fredfiskenes fordel.

Som udgangspunkt er det staten, som finansiere vandplanprojekterne. I søernes tilfælde sker det dog ved det såkaldte dut-princip.

- Udvalget for Miljø og Teknik besluttede at supplere aluminiumsbehandlingen med en biomanipulation, fordi vi kunne se risiko for, at vi igen skulle aluminumsbehandle – for eksempel om ti år med store udgifter for kommunekassen som følge. Det blev endnu nemmere at tage beslutningen, da lektor Henning Jensen fra Center for Sørestaurering, Syddansk Universitet, viste interesse i at følge et eventuelt
dobbeltprojekt. Han tilbød faktisk at bidrage til den efterfølgende overvågning – uden beregning, siger Birger Jensen.

Ved hjælp af en facebook-side var det faktisk ret enkelt at koordinere indsatsen, og hurtigt tog lystfiskerne selv et stort ansvar for at drive og planlægge indsatsen.

Husmandsmetoden

Det viste sig hurtigt, at de lystfiskere, som havde lejet fiskeretten i søen, og de øvrige lokale lystfiskere var villige til at deltage i projektet. Udover arbejdstimer tilbød de også at låne kommunen både og hytte til opmagasinering af grej ved søen. Normalt gennemfører man først fiskeundersøgelser for at få et kendskab til søens fiskebestande. Vi benyttede husmandsmetoden og gik bare i gang med at fiske. Fra lignende projekter ved vi, at der typisk skal fjernes mellem 200-400 kg fisk pr hektar, og da biomanipulationen er et supplement til aluminiumsbehandlinge, satte vi os som mål at fjerne to ton fisk i alt.

Effektivt praktisk fiskeri

En lørdag i foråret 2015 i sne og blæst startede vi det praktiske fiskeri. Ti mand var mødt op – flest lystfiskere, men også medarbejdere fra Zoologisk Museum fra København. Museet havde inden anbefalet, at vi brugte de såkaldte paraplyfælder. De er billige, nemme at håndtere og fanger fiskene levende. Alle uskadte rovfisk kan derfor genudsættes. Fælderne, der kan klappes sammen som en paraply, virker ved at være formet som et cirka en meter højt og bredt halvrundt bur. Via en sprække er adgang til fælden og til lokkemaden.

Zoologisk Have henter affald

Dagen før havde vi sat 45 fælder fordelt jævnt på søen. Alle var spændte på at se, om der var gået fisk i fælderne. Og det var der bestemt. Resultatet var cirka 100 kilo brasner og skaller. De mange fisk og de efterfølgende måneders fangster blev i øvrigt hentet af Zoologisk Have i Odense til foder, hvilket sparede os for udgifter til bortskaffelse.

1,8 ton fisk på land

Efter denne korte introduktion, hvor Zoologisk Museum delte gavmildt ud af deres erfaringer, kunne de lokale lystfiskerne fortsætte fiskeriet. Især i starten brugte kommunen resurser på at koordinere fiskeriet. Det skulle afklares, hvem sætter og tømmer fælder, hvor skal de sættes og hvornår osv.? Ved hjælp af en facebook-side var det faktisk ret enkelt at koordinere indsatsen, og hurtigt tog lystfiskerne selv et stort ansvar for at drive og planlægge indsatsen.
Facebook-siden bidrog også med at holde interessen og gejsten stor hos dem, som tog del i den praktiske del af arbejdet. Efter omtrent et års fiskeri er der fjernet 1,8 ton fisk.

Lært af projekte

Vi er blevet kloge på flere områder i forbindelse med projektet. For det første er det muligt at gennemføre opfiskning på en skånsom måde ved hjælp af fiskefælder. De er nemme at håndtere, og metoden kan også benyttes i større søer. Skulle vi gentage fiskeriet i søer på Sørup Søs størrelse, vil det dog være en fordel at øge antallet af fælder fra halvanden fælde pr hektar til fire-seks fælder. Det er ikke tiden på vandet, som er ressourcekrævende, men planlægningen.

En anden vigtig læring af projektet er, at en tæt dialog med lodsejeren hele vejen igennem projektet skaber tillid og i Sørup Søs tilfælde en glad ejer, som føler sig inddraget i projektet.

Desuden har vi lært, at det er muligt at løfte også store naturgenopretningsprojekter med frivillige kræfter. Det kræver blot, man er heldig at finde de engagerede mennesker som de svendborggensiske lystfiskere.

På Fyn findes i øvrigt også den såkaldte Grusbande, som består af frivillige lystfiskere, der i samarbejde med kommunerne gennemfører restaureringsprojeker i vandløbene primært med fokus på at forbedre forholdene for ørreder. Det vil være oplagt at fortsætte forbedring af miljøforholdene i vores søer ved hjælpe af frivillige grupper. Måske har kommunerne en opgave i forhold til at hjælpe nye grupper i gang.

Log ind for at kommentere

Forfatter(e)

Terkel Broe Christensen

Faglige emner

Natur og overfladevand

Høringer der mangler dine svare

Mine høringer

TEST høring som er ny

Frivillige biomanipulerer Sørup sø

Husmandsmetoden

Effektivt praktisk fiskeri

Zoologisk Have henter affald

1,8 ton fisk på land

Lært af projekte

Forfatter(e)

Faglige emner

KTC

KTC Kredse

Samarbejdspartnere

Faggrupper