Giver fingerplanen fortsat mening i dag?

Indledningsvis synes det korte svar at være: Ja, Fingerplanen giver mening og medvirker til at sikre en overordnet balance i udviklingen af hovedstaden. Men det betyder ikke, at dens nuværende form, og administrationen af den, bør være uforandret. Der er områder, som med fordel kan tilpasses, så planlægningen lever mere op til de udfordringer, udviklingen og vækstpotentialerne giver, på tærsklen til 2016.

Fingerplanen så dagen lys i 1947 og skabte en overordnet struktur for efterkrigstidens byudvikling i hovedstaden med den stadig voksende trafik. Planen koncentrerede den fremtidige byudvikling i fem hovedfærdselskorridorer eller byfingre, der strakte sig fra håndfladen, bestående af det centrale København. Udviklingen af byfingrene skete i en samtidig styrkelse af infrastrukturen, ikke mindst S-banen, hvor man omkring s-stationerne særligt koncentrerede byudviklingen. Kilerne mellem byfingrene skulle samtidig friholdes for byggeri og sikre rum til landbrug, gartneri, fritidsformål mm. Det førte bl.a. til etableringen af Vestskoven, påbegyndt i 1952 og Køge Bugt Strandpark, påbegyndt i 1976.

Fingerplanens hovedgreb er overordnet de samme i dag, 68 år efter. Byfingrene er naturligt blevet længere, hvorfor det fortsatte fokus på udviklingen af den kollektive trafik er lige så vigtigt i dag som dengang. Infrastrukturkommissionen vurderede da også i 2008, at det var vigtigt at fastholde stationsnærhedsprincippet. Dette for at sikre at folk fortsat animeres til at anvende den kollektive trafik frem for at køre i bil, hvilket i sig selv også ville gavne miljøet ved besparelsen af store mængder CO2 årligt.

Fingerplanens revision

Fingerplanen, der i 2007 blev udformet som et egentlig landsplandirektiv efter kommunalreformen, revideres ikke hvert 4. år efter planloven, som det er tilfældet med kommuneplanerne. Således gik der seks år fra 2007 til Fingerplanen blev revideret i 2013. Dette kan være relativt lang tid, hvor kommunerne kan være bundet af nogle uhensigtsmæssige rammer, der hæmmer byudvikling og mulighed for vækst.

Det ville derfor være at foretrække, at fingerplanen fast revideres gerne hvert 4. år, så der er større mulighed for, at den overordnede planlægning løbende tilpasses udviklingen og væksten. Perioden mellem 2007 til 2013 har været præget af krisen, som har haft store betydninger for byudviklingsmønstrene med et øget fortætning af det centrale København, hvor bl.a. byfingrene har oplevet en nedgang i væksten. Perioden, vi er inde i nu, er omvendt præget af en anden optimisme i byggeriet, hvilket flere steder har ført til øgede boligpriser og en massiv forøgelse af anlægsarbejderne.

Køge Kommune, herunder især Køge by, oplever i disse år en meget omfangsrig vækst og udvikling, hvilket bl.a. skyldes de større byudviklingsprojekter som Køge Kyst, Køge Nord med den nye Køge Nord station bundet op på den nye København-Ringstedbane, Køges nye universitetshospital, Campus Køge, udvidelse af Køge Bugt motorvejen, udvidelse af Køge havn mm.

For Køge Kommune betyder det bl.a., at der er et stærkt stigende behov for tilpasning af planlægningen og udlæg af nye byvækstarealer til særligt boligformål. Dette kræver dog i flere tilfælde ændringer af Fingerplanen, før den kommunale planlægning aktivt kan forholde sig til de lokale udfordringer, væksten fører med sig. Konkret kan Køge Kommune pege på flere arealer, der ligger fint i forhold til Fingerplanens principper, men som ikke aktuelt er medtaget i planens rammer for byvækst.

Andre kommuner i hovedstadsområdet oplever ligeledes, at krisen har sluppet sit tag, og der kan derforganske hurtigt opstå et behov for en revision af fingerplanen for at sikre, at den er tidssvarende og forholder sig aktivt til de nye udfordringer og vækstpotentialer.

Samarbejdet mellem den statslige og kommunale planlægning

Netop spørgsmålet omkring organiseringen og samarbejdet mellem kommunerne og staten i forhold til planlægningen er et andet væsentligt forhold, der synes at have haltet - særligt efter kommunalreformen, med opløsningen af amterne og HUR i 2007.

Der synes at mangle et politisk niveau på det statslige plan, som de enkelte kommuners byråd kan føre en reel dialog med, når de har ønsker til ændringer af den overordnede, statelige planlægning med betydning for deres lokalområde. Dette politiske niveau mangler i dag, hvorfor et byråds ønsker i princippet skal gå direkte til den enkelte minister. Det sker naturligvis ikke i praksis, da ministeren som udgangspunkt kun skal forholde sig til de mere overordnede principielle forhold og ikke gå ned i enkeltsagsbehandling. Det betyder derfor, at et byråds ønske behandles direkte af embedsværket i det pågældende ministerium, men det er ikke en optimal parlamentarisk metodik at henvise et lokalt politisk niveau til et statsligt embedsmandsniveau.

Samtidig er det ikke hensigtsmæssigt, at de arme embedsmænd i ministerierne skal stå med det ansvar og pres, det må være at have de kommunale byråd imod sig, uden at kunne rådføre sig med et politisk organ løbende om retningen for udviklingen. Resultat er naturligt en tilbageholdenhed fra embedsværkets side for at sikre sig, at de ikke begår fejl, og at de ikke fremstår politiserende.

Der bør derfor skabes et statsligt politisk organ med kompetence til at tage denne dialog med de kommunale byråd. Dette politiske organ synes endnu vigtigere efter opsplitningen af Miljøministeriets sagsområder til bl.a. Erhvervs- og Vækstministeriet, hvilket styrker behovet for koordination på det statslige plan.

Det er også via dette politiske organ, at dialogen omkring, hvorledes Fingerplanlægningen skal udvikle sig i fremtiden, synes at være naturlig med afsæt i organets løbende dialog med hovedstadskommunerne omkring deres udfordringer, udvikling og vækstpotentialer.

Da det manglende, politiske organ ikke kun er problematisk i forhold til administrationen af Fingerplanen – men generelt i forhold til kommuners og statens forhandlinger om planer - kan det overvejes, om organet ligeledes med fordel kan suppleres af nogle underliggende politiske råd, der er mere geografisk bundne.

Fingerplan med mindre bureaukrati

Vi er langt bedre stillet med fingerplanen end uden. Med alt det gode i planen er det yderst vigtigt at bureaukratiet reduceres. Det forudsætter rationelle og let forklarlige regler samt en lydhør administration med adgang til politisk stillingtagen. På den måde kan vi undgå unødige diskussioner om processerne – og få en langt mere kvalificeret dialog om de enkelte udviklingsprojekter.

Log ind for at kommentere

Forfatter(e)

Planchef

Casper Toftholm

Køge Kommune

Faglige emner

Planlægning

Høringer der mangler dine svare

Mine høringer

TEST høring som er ny

Giver fingerplanen fortsat mening i dag?

Fingerplanens revision

Samarbejdet mellem den statslige og kommunale planlægning

Fingerplan med mindre bureaukrati

Forfatter(e)

Faglige emner

KTC

KTC Kredse

Samarbejdspartnere

Faggrupper