Mens vi venter...

Leder

Så er det lige før, at regeringens længe ventede forslag til ændring af planloven bliver fremlagt. Mange har ventet spændt, for de sidste par års debat har skruet forventninger til en reform på området op. Kendetegnende for debatten har været et ønsket om mindre statslig styring og mere lokal beslutningskompetence.

En opblødning og forenkling af planloven er nødvendig. I den forbindelse må særligt planlovsreformen fra 2005, i forbindelse med kommunesammenlægningen og amternes nedlæggelse, påkalde sig opmærksomhed. Her blev der ikke bare rettet til som konsekvens af den nye kommunale virkelighed, der blev også fastlagt nye rammer for den statslige styring af kommunernes planlægning, som ingen rigtigt bemærkede i travlheden. Det skete bl.a. i form af en indskrivning af ”de statslige udmeldinger” i loven, nye detaljerede detailhandelsbestemmelser og et hovedstadskapitel, som førte til Fingerplanen i 2007. Hovedlinjen i reformen var således ikke kun en teknisk overdragelse af planopgaver fra amterne til de nye store kommuner, men rummede i høj grad også ønsket om en mere detaljeret statslig styring, som erstatning for den snor, amterne havde haft i kommunerne.

Tiden – og kommunerne - er løbet fra 2005-loven. I kommunerne er vi mere end parate til at tage ansvaret på os. Overdragelsen af landzonekompetencen i 2002 har vist, at kommunerne er i stand til, på fuldt forsvarlig vis at forvalte byggeri i det åbne land. Nu bør kommunerne også få større frihed til at beslutte, hvor og hvordan byerne, både i kystzonen og mere generelt, skal kunne udvikle sig med nye udlæg til boliger og erhverv.

Et større lokalt ansvar forpligter til at tænke langsigtet, med vægt på at vise, at vækst og kvalitet kan gå hånd i hånd, uden at det sker på bekostning af natur- og landskabsværdierne i det åbne land og ved vores kystområder. Det kræver også, at vi tænker strategisk, også ud over kommunegrænsen, og ser enkeltsagerne i en større sammenhæng.

Kommunerne har i dag de nødvendige faglige kompetencer, og er parate til tage hånd om ”egne arealer”, uden hjælp fra overordnede myndigheder.

Samtidig bliver det afgørende, at der ikke gives ejere af landejendomme, sommerhuse og virksomheder nye umiddelbare rettigheder i forhold til selv at kunne beslutte udvidelsesmulighederne på deres ejendomme i det åbne land og ved kysten. Hvis de private ejere selv, uden at ansøge kommunen, kan udbygge efter egne ønsker og interesser, vil kommunerne stå med svækkede styringsmuligheder, og uden mulighed for at kunne stille krav til fx byggeriets tilpasning til landskab, indarbejde nabohensyn mv.

Der kan være områder af landet, hvor der er god plads til nybyggeri i landzonen, men omvendt også mere bynære områder, hvor det vil være helt nødvendigt, at kommunerne fortsat har kompetencen til at styre byggeri gennem landzonetilladelser for at opnå den kvalitet, som skal sikre en langsigtet positiv udvikling af både erhverv og bosætning – og til fælles bedste.

Log ind for at kommentere

Forfatter(e)

Direktør

Iben Koch - P002797

Rudersdal Kommune - 5072

Faglige emner

Plan

Høringer der mangler dine svare

Mine høringer

TEST høring som er ny

Mens vi venter...

Forfatter(e)

Faglige emner

KTC

KTC Kredse

Samarbejdspartnere

Faggrupper