Fingerplanen står for skud

Når planloven er liberaliseret, er næste skridt en af dansk planlægnings verdenssensationer: Fingerplanen.

Det er en plan, som er så velfungerende, at byplanlæggere i hele verden kender den. En vision så enkel, at hvert et skolebarn kan forstå den. Fingerplanen står til revision.

-Regeringen lægger op til at se på hele spørgsmålet om Fingerplanen. En ny analyse skal se på, hvad der står i vejen for vækst og udvikling, sagde Troels Lund Poulsen, erhvervs- og vækstminister midt i november til Frederiksborgs Amts Avis.

I planlæggerkredse lyder både klapsalver og advarsler ovenpå den melding. Særligt ministerens signaler om liberalisering i vækstens navn bekymrer planlæggerne.

Vision blev direktiv

Fingerplanen blev præsenteret i 1947 som en vision for byudviklingen langs fem fingre i hovedstadsområdet. Dens særlige styrke er de grønne kiler med bynær natur mellem fingrene. Også et princip om stationsnær byudvikling har været dominerende.

-Fingerplanen var fra starten så stærk en vision, at den blev styrende for udviklingen i Hovedstadsområdet, selvom den ikke var hængt op i lovgivningen de første mange år, siger Ellen Højgaard Jensen, direktør i Dansk Byplanlaboratorium.

Visionen blev faktisk født i Dansk Byplanlaboratorium, idet Hovedstadskommissionens
arbejde trak ud. Først i 2007 blev fingerplanen til et landsplandirektiv, som siden er blevet revideret to gange, senest i 2013. De seneste revisioner har dog ikke været så omfattende, som Troels Lund Poulsen nu lægger op til.

Plads til forbedring

Formanden for Danske Planchefer, Anja Carlslund, er ligesom de fleste andre planlæggere fuld af respekt for fingerplanen og dens positive følgevirkninger. Men i sit daglige virke som plan- og byggechef i Ishøj Kommune ser hun også et behov for en revision.

-I Ishøj ligger 75 procent af arealet i de grønne kiler og transportkorridorer. Disse områder er meget restriktivt reguleret på grund af fingerplanen, siger hun.

-Grundlæggende er det en god og vigtig plan. Men den er blevet administreret for stift og uden at tage hensyn til lokale forhold, siger Anja Carlslund.

Et eksempel er Ishøj Havn og Strandpark, som ligger i grøn kile. Kommunen ønsker at den kunne få status af bynær strand og dermed blive udviklet, så der blev bedre sammenhæng mellem, by, natur og kunstmuseet Arken, der havde 190.000 besøgende i 2014.

-Selv med den ophævelse af kystnærhedszonen, som kommer nu, kan det ikke lade sig gøre. Strandparken er meget restriktivt reguleret pga. dens status som grøn kile, siger Anja Carlslund.

Pas på

I Dansk Byplanlaboratorium advarer direktør Ellen Højgaard Jensen på det kraftigste mod at liberalisere for meget.

-Jeg tror, man skal være meget påpasselig med at løsne grebet. Man skal passe på med at åbne op for at gnave ind i de grønne kiler, hvor meget man end kan have lyst til det i den enkelte kommune. Hvis man skal holde de grønne kiler, er man nødt til at være ret
restriktiv, siger hun.

Hun fremfører, at planen historisk set har ikke bare bevaret natur, men også sikret skabelse af ny natur i Vestskoven og Køge Bugt Strandpark.

-Det er natur, der kan bruges og bliver brugt af bybefolkningen. I dag har man jo bevist, at det er rigtigt godt for vores sundhed og velvære, at vi kommer ud i grønne omgivelser. Det er der god økonomi i, også fremover. På samme måde er der god økonomi i natur, fordi både virksomheder og private gerne vil bo tæt på grønne områder, siger Ellen Højgaard Jensen.

-I Dansk Byplanlaboratorium så vi gerne, at man omdannede nogle af de gamle erhvervsområder til by og arbejdede med byfortætning i byfingrene fremfor at åbne op for urban sprawl i de grønne kiler. Det kræver et vist pres fra planlægningens side. For det er altid billigere at bygge nyt i det åbne land end at omdanne eksisterende byområder til nye formål, siger hun.

Debat på vej

Fingerplanen bliver revideret i forlængelse af planlovsrevisionen, som forventes at falde på plads først i 2016. Således forventer både Danske Planchefer og Dansk Byplanlaboratorium, at den væsentlige debat om fingerplanen vil stå i 2016.

Formand for Danske Planchefer Anja Carlslund har et ønske om, at debatten ikke blot bliver lokal, men får et overordnet perspektiv for hele hovedstadsområdet.

-Det kunne være spændende, hvis debatten gik på tværs af kommunerne. Der går meget hurtigt lokalinteresser i det, sådan som høringsprocesserne fungerer i dag. Men vi er alle sammen bedst tjent med, at der lægges rammer for en god udvikling for hele hovedstadsområdet, siger hun.

Vi advarer mod en liberalisering af fingerplanen. Man bliver nødt til at være restriktiv, hvis man vil undgå sprawl

ELLEN HØJGAARD JENSEN, DANMARKS BYPLANLABORATORIUM

Log ind for at kommentere

Forfatter(e)

Freelancejournalist, cand.scient.soc.

Jakob Fälling

Faglige emner

Plan

Høringer der mangler dine svare

Mine høringer

TEST høring som er ny

Fingerplanen står for skud

Vision blev direktiv

Plads til forbedring

Pas på

Debat på vej

Forfatter(e)

Faglige emner

KTC

KTC Kredse

Samarbejdspartnere

Faggrupper