Artikel - Artikel 0

11. november 2015 - 8:00

Ny håndbog:

Hjælp til Natura 2000-opgaven

Motivation af lodsejere, samarbejde med land-og skovbrugskonsulenter samt valg af den rigtige projektmodel og projektleder. Det er afgørende, når et naturplejeprojekt skal have succes. En ny Natura 2000-håndbog giver råd og vejledning og skaber overblik over beslutningsprocessen.

En kommune har komplekse udfordringer at løse, når den skal i gang med et naturplejeprojekt i en af Danmarks 252 Natura 2000-områder. Og det skal rigtig mange kommuner den kommende tid. Den anden Natura 2000-planperiode går nemlig i gang i 2016.

Den første planperiode er ved at løbe ud i disse måneder, så det er oplagt at evaluere erfaringerne og se på, hvordan der bedst kan arbejdes med anden generation af Natura2000-planerne.

Det er, hvad vi har gjort i det netop afsluttede projekt SMARTNatura, som var et samarbejde mellem SEGES (det tidligere Videncentret for Landbrug) og Vejle Kommune.

Ud af projektet er blandt andet kommet en detaljeret håndbog, som står til rådighed for alle, der arbejder med naturplejeprojekter.

Håndbogen og vore andre materialer har fokus på projekter for pleje af lysåbne naturtyper i Natura 2000-områderne, men indholdet kan også bruges i forbindelse med andre typer natur- og miljøprojekter; eksempelvis vådområde-projekter, nationalparker eller nye stiforbindelser.

Lodsejerne skal med

Grundlæggende har det vist sig, at der er tre forudsætninger for, at et naturplejeprojekt kommer godt i gang.

For det første skal lodsejerne motiveres. Som bekendt er implementering af Natura 2000-handleplanerne en pligt for kommunen, men for private lodsejere er deltagelse ganske frivillig. For en myndighed med ansvar for de handleplaner, som EU og staten kræver, kan det umiddelbart virke vældig frustrerende, at man ikke bare kan gå ud til alle lodsejere og forlange, at de deltager i et naturplejeprojekt.

Men i grunden er frivilligheds-princippet ganske glimrende. Det presser os i kommunerne til at udvikle projekter og arbejdsformer, som lodsejerne finder attraktive og motiverende; og hvis ikke lodsejerne er motiverede og føler medejerskab til projekterne, bliver resultatet aldrig godt.

Vi er nødt til at få den privatejede natur bedre i spil på en konstruktiv måde, hvis tabet af biologisk mangfoldighed skal bremses. En så enorm opgave er ikke løst alene med relativt små fredede områder eller isolerede militære skydeterræner.

Tilskudsordninger er motiverende, men gør det ikke alene. Det er mindst lige så vigtigt, at den enkelte lodsejer har reel indflydelse på, hvad der skal ske på hans/hendes ejendom, og at der er forståelse og respekt for lodsejerens værdier og natursyn. Ofte kan det også være en fordel at tale til lodsejerens stolthed, for eksempel over at have orkideer, løgfrøer eller andre sjældne arter på matriklen.

Samarbejde med rådgivere

For det andet skal der være et godt samarbejde med lodsejernes konsulenter på landbrugets rådgivningscentre og i Skovdyrkerforeningen. De foreningsejede rådgivningstjenester er sat i verden for at tjene henholdsvis landmændenes og skovejernes interesser, og i kommunerne har der været en tendens til at se konsulenterne som modstandere. En landmand får jo hjælp af sine rådgivere, hvis han har en konflikt med kommunen.

Men et naturplejeprojekt kræver samarbejde mellem alle parter, og det gælder om at trække på de kompetencer, der er i rådgivningstjenesten. Først og fremmest har en del af deres konsulenter en enorm viden om regler og tilskudsordninger i krydsfeltet mellem landbrug og natur. Noget som kommunale naturmedarbejdere sjældent har kompetence til at rådgive landmændene om. Ej heller har kommunale medarbejdere dækkende forsikring, skulle rådgivningen vise sig at være forkert.

Seks modeller for samarbejde

Den tredje forudsætning for et vellykket naturprojekt er det rette organisatoriske set-up. Det vil sige, at man vælger en samarbejdsmodel, der passer til de lokale forhold og de økonomiske rammer, og at der udpeges en projektleder med kompetence til at køre projektet igennem og holde fast i alle trådene fra dag et i planlægningen og frem til driften er i god gænge. Projektlederen kan både være den kommunale medarbejder, en lodsejer, en landbrugsrådgiver eller evt. en grøn alliance-partner.

I Natura 2000 Håndbogen beskrives seks forskellige samarbejdsmodeller, som man kan vælge imellem, afhængig af de lokale forhold.

Projektets succes afhænger også af, at processen ledes af den rette person, og at han eller hun har de nødvendige ressourcer til rådighed.

Især i de første faser kræver et naturplejeprojekt megen tid og mange samtaler ude ved lodsejernes køkkenborde, og det går bare ikke, hvis en sagsbehandlende medarbejder sættes til at køre det igennem oven i alle sine sædvanlige opgaver.

Processen kræver også en meget pragmatisk tilgang, evne til at sætte sig ind i lodsejernes situation og villighed til at gå på kompromis, når man ikke kan få alt, man ønsker.

Tre parter om et projekt

I SMARTNatura projektet har vi visualiseret forudsætningerne for et vellykket naturplejeprojekt i form af en trekant (se figuren).

Pointen er, at der skal arbejdes med alle tre parter – lodsejere, rådgivere og kommune – og kun når det lykkes at få dem til at spille positivt sammen, er der udsigt til succes for et naturplejeprojekt.

Tidsmæssigt kan man dele et projekt op i seks faser, og det gode samarbejde skal etableres under de to første – planlægning og motivation. Derefter følger faserne ansøgning, anlæg, drift, langsigtet drift og udvikling.

Det hele kan man læse meget mere om i Natura 2000-Håndbogen og de andre materialer fra projekt SMART-Natura.

SMARTNATURA

• Et projekt gennemført af Vejle Kommune og SEGES

• Udført i samarbejde med landbrugsrådgivningen LMO, Kolding Herreds Landbrugsforening samt Skovdyrkerforeningen Syd

• Støttet fra EU-life-programmet Information & Kommunikation

• Har udgivet Natura 2000-Håndbogen samt hæfterne ’Kend din rolle og dit ansvar i et naturprojekt’, ’Succes med naturprojekter – også chefens ansvar’ og ’Erfaringer fra pilotområderne i Egtved Ådal og Grejs Ådal’

• Hjemmeside med stor mængde informationer: www.smart-natura.dk

Et godt naturprojekt kræver konstruktiv medvirken af både lodsejere, kommune og rådgiver.

Log ind for at kommentere

Forfatter(e)

Biolog

Mads Fjeldsø Christensen

Vejle Kommune

Faglige emner

Natur og overfladevand

Høringer der mangler dine svare

Mine høringer

TEST høring som er ny