Ifølge FNs prognoser vil syv ud af ti borgere verden over bo i byerne i 2050. Det er en udvikling, som sætter byerne under pres, og på flere områder kan man allerede nu se konturerne til de udfordringer, som mange danske byer kommer til at stå overfor.
- Hver måned flytter omkring 1.000 nye borgere til København og 400 til Aarhus, og kloaknettet er ikke dimensioneret til det pres, der kommer fra ændrede vejrforhold og flere borgere. Det er ret massive investeringer, som kommunerne står overfor. De kan enten tænke traditionelt og bygge større og flere rør, eller også kan de fokusere på moderne teknologi som Internet-of- Things (IoT) og instrumentere byen med sensorer, forklarer han.
Og så er man i smart city-kassen, som flere byer allerede er godt i gang med, forklarer han. Når man kan monitorere i realtid, kan man også reagere i realtid.
- Så kan man begynde at lede spildevand i andre retninger, så systemet ikke er under max pres, forklarer han.
Lasse Steenbock Vestergaard mener, at det giver god mening, at vi allerede nu tager stilling til, hvordan vi kan løse udfordringerne. For eksempel problemet med at finde en parkeringsplads.
- Fremtids-scenariet er, at Anne får en applikation, så hun i realtid kan se, hvor der er en parkeringsplads, hvor hun er nu, og hvor der er en plads tættest på hendes arbejde. Det kan nedbringe tiden, hun bruger på at finde en parkeringsplads og dermed spare arbejdstid og fritid. Og det kan måske også reducere forureningen og få trafikken til at glide nemmere, forklarer han.