Altaner – det nye sort – eller forbudt område?

Vi søger fra landet til byerne, og mange bor i lejligheder frem for hus med have. Vi vil have lejligheder med kvalitet. Det omfatter ofte en altan - også selvom det betyder, at man på altanen kan høre byen omkring sig. Men miljøbeskyttelsesloven forhindrer ofte, at der kan bygges altaner.

Vi flytter til byerne, fordi der er jobs, men også fordi vi vælger byen til med al dens trafik, larm og kaos. Vi vil mærke byens puls. Tilsvarende gælder, når vi flytter ind i de nye byområder, der er skabt i havnene eller ved omdannelse af ældre erhvervsområder – vi kan lide, at der sker noget omkring os, og vi vil mærke pulsen. For år tilbage var jeg på et studiebesøg i Gøteborg for at se og høre om omdannelsen af havneområderne. Et sted var der bygget boliger under forudsætning af, at isbryderne på kajen udfor skulle omplaceres til et andet sted i havnen. Da boligerne var bygget, og folk var flyttet ind, begyndte flytningen af isbryderne. Det gav anledning til en del ballade. Folk var flyttet ind, fordi de så livet på havnen som en kvalitet, og nu skulle de miste det.

Kommunerne bejler til de nye borgere, og alle vil tiltrække de ressourcestærke. Det betyder, at der er stort fokus på at skabe attraktive bykvarterer og attraktive boliger. Her kommer altanerne ind. Altaner giver kvalitet til boligejerne og liv til området, når folk kommer ud af lejlighederne.

Altaner det nye sort

Der bygges mange nye huse med altaner, og de senere år er der opsat omkring 4000 altaner om året på eksisterende boliger – først og fremmest i Storkøbenhavn. Artikler i aviser og på nettet har haft overskrifter som ”Altaner er det nye sort” eller ”Altanen er det nye samtalekøkken”. Altanen giver mulighed for, at folk, der bor i lejlighed kan få eget lille uderum, som kan bruges til ophold, til at dyrke blomster, krydderurter m.v.

Men det er ikke tilladt at opsætte altaner alle steder. Nogle steder forhindrer bevaringsbestemmelser det, men mange steder er det et spørgsmål om støj.

Mulighed for støjisolering af boliger

I følge planlovens § 15 må en lokalplan ikke udlægge arealer til boliger eller andre støjfølsomme funktioner, hvor der er støj, med mindre der laves støjafskærmende foranstaltninger. De byggetekniske muligheder betyder, at der sagtens kan bygges boliger, som opfylder alle indendørs støjkrav, men det er sværere, når det kommer til udearealerne. Lokalplanerne skal sikre, at alle udendørs områder, der bruges til ophold i umiddelbart tilknytning til boligerne, har et støjniveau, som holder sig under den vejledende grænseværdi for området.

Ofte kan bygningerne placeres, så de danner en skærm for friarealerne. Det kender vi fra de gamle gårdrum, der er skabt af karré-bebyggelserne i byerne. Men hvad hvis solen eller attraktionen i området ligger til gadesiden?

Vejledende grænseværdier for støj

Miljøstyrelsen har fastsat grænseværdier for støj i forskellige områder. Planlovens bestemmelser referer til de vejledende grænseværdier, og sammen med planlægningen skal de bidrage til, at der ikke opstår konflikter om støj mellem støjende funktioner og mere følsomme funktioner.

Af Miljøstyrelsens hjemmeside fremgår det, at lovgivningen giver forskellige muligheder for at gribe ind for forskellige typer af støj. ”Derfor er anvendelsesområdet for de forskellige vejledende støjgrænser ikke helt det samme. Der er ikke tale om en enkelt grænseværdi, der skal overholdes alle steder, men om et sæt af grænseværdier, som afhænger af den generelle anvendelse af det pågældende område.”

Det lyder fint, men hvordan administrerer vi det, og giver det fornuft? Umiddelbart er min erfaring, at der ses på de enkelte støjkilder hver for sig fremfor at se på et helhedsbillede. Og hvad så, når der er forskel på grænseværdien for støj fra vej og fra virksomheder?

Et eksempel

I Gladsaxe planlægger vi for nye boliger i et område til blandet bolig og erhverv. Syd for ejendommen ligger en større vej, som giver anledning til en del støj – ifølge vejledningen for vejstøj skal det sikres, at alle udendørs områder, der anvendes til ophold i umiddelbar tilknytning til boligerne, har et støjniveau lavere end 58 dB. Syd for ejendommen ligger et erhvervsområde, og her ligger en støjende virksomhed. Grænseværdierne for virksomheder fastsætter, at virksomheden ved etageboliger ikke må støje mere end 50 dB i dagtimerne, 45 dB i aftentimerne og 40 dB om natten – altså lavere end det, der accepteres for trafikstøjen. Det betyder, at vi skal indrette området, så støjgrænserne for trafik overholdes, og samtidig skal vi pålægge virksomheden en støjgrænse, som er lavere. Giver det mening?

Støj på udendørs arealer og altaner

De vejledende grænseværdier skal sikre miljømæssigt og sundhedsmæssigt acceptable miljøer i byen. Derfor sættes naturligvis skrappe krav til støj indendørs om natten. Men der stilles ikke kun krav til støj i boligen. Det forekommer rigtigt, at planlægningen skal sikre, at der er udendørs opholdsarealer, der ikke er støjramte, og hvor der kan søges ro. Men når det er opfyldt, hvorfor kan man så ikke supplere med fx en altan, hvor støjniveauet er højere. Folk kan jo frit vælge, om de vil bruge altanen til ophold om dagen, om aftenen eller i weekenden. Skal vi med planlægningen være herre over det? Vi bestemmer jo ikke, at man kun må gå tur i stille områder og ikke langs støjende veje.

Ønsker til lovgivningen

KL udsendte i juni 2014 et notat om væksthæmmere i den fysiske planlægning. Et eksempel handler om, at ufleksible støjgrænser hæmmer integration af boliger og erhverv i byerne. Et tværministerielt udvalg og KL skal komme med forslag til ændring af regler og administrativ praksis på baggrund af notatet. Mit håb er, at de kommer med forslag, som giver mulighed for at se mere helhedsorienteret på støjen, og som giver en større frihed til at planlægge for altaner, hvor de vejledende græseværdier for virksomhedsstøj og trafikstøj er overskredet, så længe der samtidig er planlagt for andre udendørs opholdsarealer, der ikke er belastet med støj. Det handler ikke om at stille virksomhederne ringere, men om at tilbyde folk nogle attraktive boliger, hvor de kan nyde livet i byen eller havnen. Derfor bør man samtidig komme med bud på, hvordan virksomhederne kan sikres mod klager, så de ikke får nye store udgifter.

Log ind for at kommentere

Forfatter(e)

Byplanchef

Britt Vorgod Pedersen - P000016

Gladsaxe Kommune - 3460

Faglige emner

Byg og Bolig

Høringer der mangler dine svare

Mine høringer

TEST høring som er ny

Altaner – det nye sort – eller forbudt område?