Klimatilpasning vil derfor indgå i den løbende og langsigtede planlægning, og det vil give kommunerne nye udfordringer i planlægningsarbejdet. Arbejdet starter i planstrategien, som giver retning på kommuneplanen, som igen giver sig udslag i lokalplaner og mange temaplaner.
For at kommunerne vil kunne håndtere de fremtidige udfordringer på en effektiv og rationel måde, er der behov for, at der fra statens side fastlægges nogle finansieringsmodeller, som kan danne baggrund for det videre arbejde.
Der er flere aktører, som kan bidrage til løsningerne. Der kan nævnes staten, kommunerne, forsyningsselskaber, husejere, virksomheder, landbruget samt forskellige laug som digelaug, pumpelaug, kystsikringslaug osv.
Den største udfordring er, at der kan være tale om meget store beløb, som kan gøre det umuligt at løse opgaven for kommunerne, hvis der ikke er nogle faste rammer for, hvordan finansieringen kan tilvejebringes. For ikke at kvæle vores klagesystemer i sager er det meget vigtigt, at de regler, der besluttes fra statslig side, bliver så enkle som mulige, og at kommunernes råderum bliver meget klart og gennemskueligt formuleret.
Opgaven med at klimasikre har to overordnede elementer. Sikring af eksisterende områder og sikring af fremtidige områder. Det er to meget forskellige udfordringer, som skal håndteres på hver sin måde. De eksisterende områder vil typisk involvere mange interessenter, hvorimod nye område ofte ikke vil involvere så mange. I nye projekter vil der også være flere løsninger, der kan bringes i anvendelse, end i eksisterende områder.
Afslutningsvis vil jeg gerne fastslå, at kommunerne er parat til, som den enhed, der er nærmest på borgerne, at løfte den store opgave, det er at sikre Danmark i forhold til den forventede klimaudvikling.
