Hvilke krav stiller I når I modtager en kap 1a anmodning.
Som jeg læser det, kan vi selv bestemme, hvor oplyst sagen skal være før vi vil lægge den til politisk behandling om opstart. Vi kan både kræve, at der skal ligge forslag til placeringer og udformninger, men vi kan også beslutte at det er godt nok, at borgeren bare anmoder om at vi i gangsætter et projekt. Er det rigtig forstået?
Og det næste spørgsmål, hvor meget kræver I før, I lægger sagen til politisk behandling?
Baggrunden er, at jeg har fået en anmodning fra en borger. Hun kan godt få opbakning fra sine naboer, men ingen vil hjælpe med at arrangere/indhente tilbud mv. Hun står med et almindeligt liv, som vi andre, og kan ikke overskue at stå for projektet, som vil omfatte i omegnen af 10-12 ejendomme. Vi har tre oplagte muligheder for kystbeskyttelsesanlæg og een noget udvidet. Jeg kan uden tvivl beskrive muligheder for politikerne med simple kort og en sagsfremstilling. Bør jeg kræve et "forprojekt" fra hende, hvor mulige placeringer og udformninger beskrives?
Vh Tina