Vi smider værdier ud med affaldet

Der gemmer sig masser af næringsstoffer og andet af værdi i det affald, som vi rutinemæssigt smider ud eller brænder af. Hvis vi øver os i at se værdierne i affaldet, kan vi få langt mere ud af vores ressourcer og tilmed udvikle produkter, som verden har brug for.

Bioøkonomi udgør en vigtig del af den cirkulære økonomi. Unge forskeres projekt med spise- svampe på kaffegrums vakte interesse og debat før sommer. Det lød som en sjov ide, men er ikke kun en kuriositet. Det er et eksempel på et væsentligt princip: at vi ofte smider resten væk, når vi kun har brugt det halve af indholdet. Ekstraktion af kaffen efterlader langt det meste ubrugt – fx næringsstoffer - og har dermed stort potentiale til at blive brugt til mere. Tilsvarende på alle niveauer i kommuner, virksomheder, landbrug og husholdninger kan der skabes stor værdi, hvis man identificerer de ressourcer, der ikke udnyttes, og udvælger de eksempler, hvor der lettest kan skabes ny værdi. Det er et gennemgående princip og en tænkemåde. Når man først får udviklet et par af mulighederne, opbygges den ekspertise, der gør, at mange flere projekter kan søsættes; med lav investeringsrisiko og stor chance for at skabe værdi - konkret i form af nye produkter og forretningsaktiviteter og ikke mindst de deraf følgende job. Her er nogle eksempler til inspiration:

Raps dyrkes med det formål at presse rapsolien ud af frøene. Bæredygtigheden af denne produktion er blevet udfordret. Men regnskabet ser helt anderledes ud, hvis pressepulpen/rest fraktionen efter olieekstraktionen bliver brugt ordentligt. Ikke som det har været praksis: at sælge pulpen til forbrænding. Herved udnyttes kun energiindholdet, og prisen er i bund. Pressepulpen indeholder værdifulde næringsstoffer (incl. proteiner) og dermed potentiale til at blive brugt til foder; endog med mulig helsefremmende effekt. Yderligere kan rapspulpen bruges som ingrediens til mel, fx til pizzadej eller brød.
Økologisk grøntsagsproduktion efterlader en anseelig mængde spild på sin vej gennem konsumkæden fra mark til køkken, kantine eller restaurant. Med lidt systematik kan spildet i kæden opsamles separat, så det lever op til kravene til anvendelse som basis for økologisk foder. Økonomien i en sådan ny værdikæde er god, da der er mangel på økologisk foder, og prisen er højere end for konventionelt foder.
Kyllingeslagterier efterlader bjerge af kyllingefjer. Fjer består af proteiner, og både Danmark og Europa har en alvorlig mangel på protein til fx svineproduktion og dambrug. Når fjerene blot formales til fjermel, forbliver det meste af proteinerne utilgængelig for dyr. Men med enzymatisk forbehandling kan proteinerne åbnes og dyrene få gavn af næringsindholdet. Det kan – sammen med rapsen og andre uudnyttede lokale proteinkilder - på sigt føre til, at vi kan nedskære vores import af sojaprotein.
Fisk til konsum udnyttes i gennemsnit kun ca. 50 pct. Resten af fisken nedgraderes til fx biogas. Det er synd og skam. Fisk indeholder værdifulde proteiner og helsefremmende peptider, og fiskeindvolde indeholder en hel række af stoffer, der kan udnyttes som kosttilskud for børn, ældre, rekonvalescenter etc. Endnu bedre ser regnskabet ud, når der er tale om bifangst, hvor hele fisken kan opgraderes til nye formål.
Danmark er verdensmestre i at brænde husholdningsaffald. Herved har vi bidraget til verden ved at undgå deponering af affald på lossepladser, som er en af de mest klima-belastende måder at håndtere biologiske ressourcer på. Men afbrænding er kun første skridt. Næste skridt er at udnytte affaldet til produktion af biogas plus jordforbedring. Men værdiskabelsen stopper ikke her: Både afbrænding og biogas udnytter igen kun energiindholdet og ikke næringsindhold og struktur i det organiske affald. Der kan med ny teknologi udvindes både fx organiske syrer, fedtstoffer og bioethanol, før man nyttiggør energiindholdet i restfraktionen til biogas eller forbrænding.

Dansk industri er i gang

Danske industrier er allerede gået i forvejen mht. at virkeliggøre ovenstående principper. Oven i købet på markedsvilkår. Arla er ét stort, moderne bioraffinaderi, hvor alle dele af mælke-råvaren udnyttes. Tilsvarende på KMC, hvor så godt som alle dele af kartoflen udnyttes til nye produkter. Sidste skud på stammen er Danish Crown, der har dannet en ny forretningsenhed, DC Ingredients, der skaber værdi ud af spildprodukterne fra svineslagterierne. Der kan dannes højværdiprodukter fra blodet (fx til de mange kvinder, der har jernmangel) og farma og helseprodukter fra indvoldene.

Mere værdi i græs

En tredje vinkel på perspektiverne for den cirkulære bioøkonomi er inden for landbruget. Her ved nordgrænsen for korndyrkning har dansk landbrugspraksis gennem århundreder opbygget ekspertise til at få gode udbytter, men når man gør regnskabet op, er der et afgørende forhold, der kan forbedres: kornet gyldnes allerede i slutningen af juli. Derved stopper fotosyntesen. Det betyder, at vi ikke udnytter den sol, der typisk er i Danmark i august, september og oktober. Det kan gøres bedre. Nyere forskning på AU har vist, at man kan få dobbelt så meget biomasse ud af at dyrke græs i stedet for korn. Græsset kræver mindre gødning og har et mere udviklet rodnet. Det betyder, at næringsstofferne udnyttes bedre, hvilket igen betyder, at der er mindre afløb fra marken og derved mindre forurening. Græsset kan ved bioraffinering udnyttes til foder. Herved produceres lige så meget foder, som vi kan få ved at dyrke fx foderbyg på marken. Ud over foder kan der produceres fødevareingredienser og jordforbedring fra græsset. Alt i alt øget produktion per hektar, mindre klimapåvirkning per kg produkt og signifikant mindre miljøbelastning.

Danmark som global medspiller

Den fjerde vinkel på denne diskussion er det globale udsyn. Alle ovenstående eksempler bygger på viden og teknologi, hvor Danmark er i front. Hvis vi udbygger den nye bioøkonomi, hvor der dannes nye, biobaserede produkter ved at udnytte bio-ressourcerne bedre og mindre miljøbelastende, kan det danne basis for fornyelse af vores renommé som foregangsland inden for fødevare- og foderområdet og til teknologieksport. Taksøe-rapporten om dansk udviklingsbistand og udenrigspolitik understreger, at vi skal agere ift., hvad der gavner danske interesser. Hvis vi samarbejder med u-lande og vækstøkonomi-lande om teknologi til bedre udnyttelse af de biologiske ressourcer, kan vi medvirke til, at verden går i en mere bæredygtig retning, samtidig med at vi gavner danske interesser: vi bliver en del af den nye verdensorden med mindre klimabelastning, mad til en voksende befolkning og plads til naturens biodiversitet. Det giver jobskabelse og gode internationale relationer for et lille land som Danmark.

FAKTA

Definition af bioøkonomi

Bioøkonomi er en samfundsøkonomi, der baserer sig på optimeret udnyttelse af de biologiske ressourcer inklusiv opgraderet anvendelse af afgrøderester, agroindustrielle sidestrømme og organisk affald. Resultatet er en hel række af bæredygtige, fornybare, biobaserede produkter, sundhedsfremmende stoffer, fødevareingredienser, dyrefoder, bio-energi, bio-kemikalier og nye funktionelle bio-materialer.

Cirkulær bioøkonomi bygger på yderligere lokal anvendelse af lokale ressourcer og udbygget recirkulering af fx næringsstoffer tilbage til jorden for at vedligeholde produktionsapparatet.

Yderligere læsning:

*Bioøkonomipanelets anbefalinger vedrørende den gule, grønne og blå biomasse, samt affald http://naturerhverv.dk/tvaergaaende/biooekonomi/#c42645

*Lange & Remmen (2014) Bioeconomy Scoping Analysis, Erhvervsstyrelsen, Erhvervs- og Vækstministeriet

*Lange L (2014) The importance of fungi and mycologi for adressing major global challenges, IMA Fungus. 5(2): 463–471

Biomasse Værdipyramiden: Bedste udnyttelse af den enkelte biomasse opnås, hvis processen planlægges, så de produkter, der har højest værdi (dvs. er placeret højest muligt i pyramiden), udtages først, og de mindre værdifulde senere i processen. Når førs

Log ind for at kommentere

Forfatter(e)

professor, dr. scient.

Lene Lange

Center for Bioproces Engineering, Kemiteknik, DTU

Bragt i

Teknik & Miljø - September 2016

Faglige emner

Klima, energi og ressourcer

Høringer der mangler dine svare

Mine høringer

TEST høring som er ny

Vi smider værdier ud med affaldet

Forfatter(e)

Bragt i

Faglige emner

KTC

KTC Kredse

Samarbejdspartnere

Faggrupper