Artikel - Artikel 0

20. juni 2015 - 8:00

Håndtering af giftig jord i Viborg

”Vi har ikke altid været lige populære”

Miljøtilsynet stod helt ude ved gravemaskinen, da 115.000 tons forurenet jord under udbygningen af Region Midtjyllands kommende akuthospital i Viborg skulle væk. Grundig sortering på stedet har forhindret en astronomisk stor regning.

Jorden er giftig!

Den gamle leg fra skolegården har fået ny, bogstavelig betydning i Viborg, hvor et gammelt gasværk har forurenet undergrunden med stoffer som cyanid, olie, tjære, bly og PAH – lige der, hvor regionens kommende akutcenter skal bygges.

NIRAS fik i forsommeren 2014 opgaven med at stå for byggeledelse og miljøtilsyn på opgaven med at fjerne de 115.000 ton jord. Opgaven viste sig hurtigt at være yderst kompliceret, blandt andet fordi en hel del af den forurenede jord var blevet blandet og spredt , da gasværket i sin tid blev revet ned. Over 1000 prøver viste en forurening i ned til ti meters dybde.

Sammen med bygherren indså Niras tidligt, at projektets kompleksitet var meget stor. I forbindelse med opstart af udgravningen jævnfør jordhåndteringsplanen kunne det konstateres, at jorden inden for et afgravningsfelt uanset feltets angivelse af jordkategori kunne indeholde alle jordkategorier. Altså kunne jordens forureningsgrad inden for kort afstand spænde fra kraftigt forurenet til næsten ren jord.

- Da miljø, tidsplan og anlægsøkonomi er lige så højt prioriteret som grundigheden i en korrekt oprensning, blev det efter samråd med Viborg Kommune og bygherre derfor besluttet at lave adskillelse af jordtyper i hvert felt på baggrund af miljøtilsynets og gravemesterens visuelle bedømmelse, forklarer diplomingeniør Anders Christian Nielsen fra NIRAS, der har været byggeleder på projektet.

Miljøet har højeste prioritet

Region Midtjylland har som bygherre været opsat på, at ingen skulle kunne sætte en finger på, hvordan giftjorden er blevet håndteret. Netop fordi regionen er en offentlig myndighed, har det fra starten af projektet stået klart, at miljøet har allerhøjeste prioritet.

- Derfor har vi allieret os med dygtige eksperter i form af rådgivere og entreprenører, som ved lige præcis, hvordan jorden og forureningen skal håndteres, så vi tager hensyn til både miljø og mennesker, siger Region Midtjyllands projektchef Lillian Kristensen og projektleder Jørgen Bak samstemmende.

To af eksperterne er NIRAS’ Marianne Pedersen og Hans Søren Sørensen, der sammen har ledet miljøtilsynet på opgaven. De har med egne ord været ”de venligt irriterende typer”, der har påtalt alt lige fra den reglementerede påklædning (lange bukser og ærmer, maske, hjelm, sikkerhedssko og fluorescerende vest) til, om der nu var trykkabine i gravemaskinen, og om alle lastbiler fik spulet hjul, undervogn og vanger, før de forlod byggepladsen.

- Vi har ikke altid været lige populære hos de øvrige projektdeltagere, men det hører med til jobbet. I sidste ende handler det om at få miljøhensyn og pengepung til at gå op i en højere enhed uden alt for mange konflikter. Og jeg ved da godt, at den lastbilchauffør, der ender med at skulle håndspule alle lastvognshjulene for forurenet jord ikke synes, det er sjovt, men sådan er det nu engang, siger Marianne Pedersen.

Vi har ikke altid været lige populære hos de øvrige projektdeltagere. I sidste ende handler det om at få miljøhensyn og pengepung til at gå op i en højere enhed uden konflikter.

Vurderede de enkelte skovlfulde

Marianne Pedersen og Hans Søren Sørensen har også haft det sidste ord, når det kom til at vurdere, hvor stærk forureningen var. De har over for miljømyndigheden Viborg Kommune været ansvarlige for, at jorden blev afhændet til en godkendt jordmodtager, der kunne behandle det forurenede jord korrekt. Opgaven var udbudt med krav om at sortere bedst muligt på stedet.

- Vi måtte justere den oprindelige jordhåndteringsplan, blandt andet fordi sammensætningen af jorden var meget inhomogen. Da man rev gasværket ned i 1970’erne, planerede man jorden med en bulldozer, så de stærkest forurenede områder blev spredt, forklarer Marianne Pedersen.

For at kunne inddele jorden i de forskellige forureningskategorier har det til tider været nødvendigt, at miljøtilsynet nærmest stod på skovlen af gravkoen og vurderede de enkelte skovlfulde.

- Cyanid farver for eksempel jorden blå, og fenoler minder om gammel motorolie. Og så har vi også fyldt to hele lastvogne med tjære, så jo – jeg har nærmest et personligt forhold til alle sandkornene, griner Marianne Pedersen.

I enkelte områder blev der fundet massiv cyanidforurening, hvilket indebar at op mod 2000 ton måtte køres til jordrensning. Det var ikke fanget af den indledende kartering, hvilket viser, at det kan være svært at planlægge på baggrund af stikprøver.

Bygherrens – og NIRAS’ – konklusion er, at den traditionelle måde at planlægge og administrere arbejder som disse på ikke er særligt velegnet til meget blandede forureninger.

For at kunne inddele jorden i de forskellige forureningskategorier har det til tider været nødvendigt, at miljøtilsynet nærmest stod på skovlen af gravkoen og vurderede de enkelte skovlfulde.

Grundigt tilsyn sparede penge

Den endelige regning for oprensningen kunne være endt med at blive mere end dobbelt så stor som oprindelig budgetteret, blandt andet fordi forureningen viste sig at være så opblandet og spredt, at ekstra kontrol af jorden var nødvendig. Men ifølge NIRAS’ projektchef Christian Pfundheller har timeforbruget til den grundige styring været givet godt ud, bla. fordi den ekstra kontrol gjorde det muligt at sortere jorden i mindre partier, så mængden af stærkt forurenet jord blev indkredset og yderligt vurderet ved kartering hos modtageren i ni fraktioner.

- Bygherren har haft tillid til, at vi brugte de nødvendige timer på at optimere projektet, så vi kunne generere de gode løsninger. Vi endte med at spare regionen for mere, end vi har faktureret dem for, så det er win-win for både dem og os, siger han.

Samme melding kommer fra Region Midtjyllands projektchef Lillian Kristensen.

- Den måde, miljøtilsynet har kørt på, får mig til at smile. I det, der på overfladen har lignet et kaos af jord, har der været en fantastisk styring og god, kompetent dialog med entreprenøren, siger hun.

Fakta om byggeriet på Regionshospitalet Viborg

• Frem mod 2017 udbygges Regionshospitalet Viborg med 24.000 m2 akutcenter

• Akutcentret indeholder bl.a. ny akutafdeling med skadestue, faciliteter til vagtlæger, operationsstuer, sengeafsnit og ny hovedindgang

• Akutcentret er en del af hospitalets omfattende kvalitetsfondsbyggeri til i alt 1,15 mia. kr.

• I 2019 vil hospitalet være udvidet til i alt 120.000 m2

Log ind for at kommentere

Forfatter(e)

Morten K. Thomsen

Niras

Faglige emner

Byg og Bolig

Plan

Høringer der mangler dine svare

Mine høringer

TEST høring som er ny