Regeringen har med baggrund i en rapport udarbejdet af McKinsey/Struensee & Co udmeldt en betydelig liberalisering af forsyningssektoren. Liberaliseringen kan udløse et effektiviseringspotentiale på ca. 7 mia. kr., men tager ikke højde for forsyningssektorens rolle i en grøn omstilling.
Forsyningssektoren – især spildevand og affald - har spillet en helt central rolle i et historisk perspektiv. Indsatsen her har været markant og er en væsentlig årsag til forbedring af folkesundheden og øget levealder. Resultaterne er opnået gennem store og meget langsigtede investeringer, og rollen som en central spiller i et sundhedsperspektiv skal naturligvis fastholdes - til gavn og tryghed for borgerne.
Forsyningssektoren skal nu spille en ny, stor rolle i den næste og største udfordring - forebyggelse og tilpasning til klimaforandringer og imødegåelse af ressourceknaphed. Igen en langsigtet indsats med langsigtede investeringer - til gavn for borgere og samfund.
Som eksempel kan nævnes affaldssektorens nye rolle: Fra affald til ressource, energileverandør ud fra bio-ressourcer, indsamling af genanvendelige materialer i transformationen til cirkulær økonomi, genanvendelse af restprodukter og ikke mindst håndtering af det ikke-genanvendelige. Sidstnævnte er ret centralt, da det jo i høj grad finansieres i sammenhæng med det første. En liberalisering må forventes at tiltrække aktører til det, der kan omsættes, men hvad med det uomsættelige?
Forsyningssektoren kan og bør spille en stor rolle i forhold til de store samfundsmæssige udfordringer med klimaforandringer, vi står over for. Nøjagtig som den har gjort tidligere i forhold til folkesundheden, og som den er velegnet til.
Men er der plads til den nye rolle i regeringens udspil til liberalisering af forsyningssektoren? Man kan vel med rette udfordre tanken om, at en liberalisering er den rette vej for sektoren, da den nye rolle er en blanding af politiske ønsker, innovation og økonomi – og ikke kun et spørgsmål om effektivisering og ren markedsmekanisme.
