Artikel - Artikel 0

16. oktober 2023 - 14:00

Tid til en klimafgift? - eller historien om modstanden, der forsvandt

2030 nærmer sig med en jævn strøm af nye vejrrekorder. Så hvordan kan vi speede den grønne omstilling op og nå målene i DK2020 planerne, klimaloven og Paris Aftalen? Et af redskaberne i klima-værktøjskassen er en intern CO2-afgift, som den Aarhus Kommune har taget i brug.

En CO2-afgift er ikke en ny idé. I 1979 argumenterede den kendte økonom og nobelprismodtager Milton Friedman for klimaafgifter. Klimarådet og vismændene har anbefalet en klimaafgift, EU har allerede taget klimaafgifter i brug, og regeringen forventer også at rulle dem ud i Danmark i 2025.

Den seneste IPCC rapport påpeger, at det største potentiale nås ved en kombination af attraktive alternativer, kommunikation om sociale normer og effektive prissignaler. Det er også tilgangen i Aarhus: CO2-afgiften er sat i forhold til, om der er gode alternativer, og suppleret med kurser. Alt i alt har klimaafgiften sparet kommunen for 513 tons CO2 i 2022.

Tidslinje

December 2021:
SF foreslår at indregne CO2 i Aarhus Kommunes indkøb.
April 2022:
Byrådet i Aarhus vedtager en klimaafgift
Maj 2022:
Klimaafgift på benzin, diesel og flyrejser træder i kraft.
Oktober 2022:
Klimaafgift på udvalgte fødevarer træder i kraft.
Januar 2023:
Klimaafgift på IT-udstyr træder i kraft

Sådan virker modellen

Den interne CO2-afgift startede i 2022 på 850 kr. pr. tons CO2e. I 2023 steg den til 1.000 kr. og frem mod 2030, vil den stige gradvist til 1.500 kr. Så kan indkøberne vænne sig til den nye afgift. Afgiften dækker udvalgte varegrupper: Fossile brændsler som benzin, diesel og flyrejser samt fødevarer som oksekød, færdigretter, juice og saftevand. Fra 2023 omfatter den også tablets, mobiltelefoner, computerskærme og kopipapir. Aarhus vil løbende udvide de varegrupper, der omfattes af afgiften.

Afgiften på benzin, diesel og flyrejser opkræves internt én gang om året, og når indkøberne køber ind, fremgår afgiften direkte af priserne på de udvalgte fødevaregrupper hos aftaleleverandøren. For at minimere fristelsen til at købe billigere ind i et supermarked, er der en flad afgift på 10 % for fødevarer, der købes udenfor aftale.

Vi har desværre ikke opdaterede tal på effekten af klimaafgiften på fossile brændsler og flyrejser for 2023. Men fra 2021 til 2022 har klimaafgiften været med til at reducere klimaudledningen på fossile brændsler med ca. 250 ton CO2, og forventningen er, at dette forøges i 2023, da klimaafgiften på fossile drivmidler først trådte i kraft 1. maj 2022. Corona er stadig for tæt på til at kunne vurdere CO2-effekten af afgiften på flyrejser.

Siden indførelsen af CO2 afgiften er forbruget af oksekød i Aarhus Kommune faldet med ca. 40 %, hvilket svarer til ca. 1.100 ton CO2 på årsbasis. Og overordnet set har klimaafgiften reduceret Aarhus Kommunes samlede klimaaftryk på fødevarer med 12% på bare 12 måneder.

Pengene fra klimaafgiften er øremærket til forskellige bæredygtige tiltag i kommunen. Fx vil afgiften for brændstof blive brugt til at elektrificere kommunens flåde, til at reducere antallet af biler og kørte kilometer. Flyafgifterne anvendes til skovrejsning i kommunen gennem Klimaskovfonden. Og afgifterne på mad føres tilbage til køkkenerne, da det ikke er en spareøvelse, men et forsøg på at påvirke købsadfærden i køkkenet.

Figur 1 Klimaafgiften har resulteret i 12% CO2e reduktion pr. kg fødevare på 12 måneder.

Modstanden, der forsvandt

Særligt i forhold til saftevand og oksekød har der været modstand mod klimaafgiften. 2,58 kr. pr liter saftevand kan mærkes i budgettet. Der er heldigvis mange alternative drikkevarer, og da debatten lagde sig, påpegede flere ernæringskyndige også, at forbruget af saftevand på plejehjemmene var langt over det anbefalede niveau – også af helbredsårsager.

Med en afgift på 32,50 kr. for et kilo hakket oksekød skal der findes alternativer til hakkebøf og kødsovs. Det har også mødt modstand på plejehjemmene, men med kurser om attraktive alternativer og positive tilbagemeldinger fra beboerne er modstanden forstummet. Det viser sig, at de dygtige køkkenmedarbejdere sagtens kan lave velsmagende retter med linser og bælgfrugter i stedet for kød, og at beboerne nyder maden og gerne vil bidrage til at reducere CO2.

Pia Dannemand Simonsen og Tina Steen Godsk er ernæringsassistenter på plejehjemmet Augustenborggade. Pia var ikke begejstret, da bælgfrugten for alvor gjorde sit indtog i køkkenet.

- Jeg syntes, det var synd for de ældre. Kan vi virkelig være det bekendt? Men sådan tænker jeg slet ikke mere. Jeg er blevet udfordret fagligt, men efter jeg har lært bælgfrugten at kende, må jeg bare sige, at vi virkelig kan lave nogle gode og smagfulde retter, som vores beboere synes smager vildt godt, fortæller hun.

Tina tilføjer, at især linserne hitter hos beboerne, fordi konsistensen bliver helt perfekt:

-Det er noget, som beboerne har let ved at tygge og spise. Også dem, der har problemer med at tygge og synke maden ordentligt. Det er utroligt vigtigt, at konsistensen er rigtig, og der har linser og især linsemel været en kæmpe øjenåbner. Det har været en naturlig del af den grønne rejse i køkkenet på Augustenborggade at sætte smagen i centrum. De smagløse bælgfrugter kræver et øget fokus på brugen af krydderurter og krydderier, så Augustenborggade har etableret en krydderhave tæt ved køkkenet.

Ud over at sikre den rette ernæring er det vigtigt for Pia og Tina, at de ældre er med til at bestemme, hvad der skal på menuen.

-Vi oplever, at vores beboere har stor forståelse for, at vi både skal passe på vores CO2-regnskab og tage højde for stigende priser. De vil gerne være med til at hjælpe, fortæller Tina Steen Godsk.

Log ind for at kommentere

Forfatter(e)

Udvikllingskonsulent

Rune Kier Nielsen

Aarhus Kommune

Bragt i

Teknik & Miljø - September 2023

Faglige emner

Klima, energi og ressourcer

Høringer der mangler dine svare

Mine høringer

TEST høring som er ny