Store forventninger til ny certificering

Frederiksberg Kommune er med i nyt pilotprojekt, der skal resultere i en dansk bæredygtighedscertificering til byggeri af skoler og dagsinstitutioner. Kommunen ser frem til at få en klar arbejdsmetode.

Danske skoler og institutioner kæmper med dårligt indeklima. I 60 procent af klasselokalerne er koncentrationen af CO2 stadig alt for højt, viser en nylig undersøgelse fra DTU, hvilket er en stigning i forhold til en tilsvarende undersøgelse for fem år siden. Ud over dårlig luft kæmper skolerne også med dårlig belysning og utidssvarende anlæg. For børnene og eleverne betyder det ringere trivsel og dårligere indlæringsmuligheder, og for de ansatte har indeklimaet betydning for både det fysiske og psykiske helbred.

Derfor kigger mange kommuner i øjeblikket på muligheder for at opnå forbedringer på indeklimaet i deres institutioner.

Skridtet videre

På Frederiksberg er man også optaget af indeklimaet, men her er man gået skridtet videre end blot at udlicitere driften til en systemleverandør. Som en del af kommunens samlede bæredygtighedsstrategi har man besluttet at sætte handling bag ordene og deltage i et nyt pilotprojekt under Green Building Council (DK-GBC), der netop har fokus på udvikling af bæredygtighedsstandarder for undervisnings- og børneinstitutioner.

- Efter Green Building Council kom med meddelelsen om, at de ville udarbejde en certificering inden for skoler og institutioner, tænkte vi, at det kunne være spændende at være med. Dels fordi vi synes, den måde, som bæredygtighed bliver målt på i DGNB, stemmer fint overens med Frederiksberg-strategien. Og dels fordi vi tænkte, at vi kunne lære noget af at komme bredere omkring bæredygtighed i forhold til den måde, vi har arbejdet med det indtil nu, fortæller projektleder i Frederiksberg Kommune, arkitekt Rasmus Brodersen.

Mere systematisk

Bæredygtighedscertificeringen fra DK-GBC bygger på DGNB, som oprindelig er tysk og en fælles standard, der bakkes op af førende byggevirksomheder i Danmark. Certificeringen vægter bygningens økonomiske bæredygtighed lige så højt som hensynet til indeklima, livskvalitet og forskellige miljømæssige og teknologiske aspekter.

Ved at tage hensyn til bygningens samlede livscyklusomkostninger kan driftsomkostningerne optimeres meget tidligt i processen.

- Vi har en intern checkliste om energi og miljø i byggeprojekter, hvor vi har udpeget specifikke miljømæssige forhold og energitiltag i byggeri, men DGNB kommer videre omkring med blandt andet livscyklusanalyser og forskellige miljøindikatorer. DGNB er meget mere detaljeret. Så derfor synes vi, det vil være interessant at få et mere forgrenet syn på, hvordan man bygger bæredygtigt. Samtidig er DGNB mere systematisk i forhold til at følge op på, om kravene rent faktisk bliver efterlevet, uddyber Rasmus Brodersen.

Pilotprojekterne (der er p.t. otte tilmeldte fra kommuner og private bygherrer) skal ‘oversætte’ DGNB’s standarder på området til danske forhold, så der kan udarbejdes en dansk udgave, som undervisnings- og børneinstitutioner kan bæredygtighedscertificeres efter.

Forventet udbytte

- For det første kan vi nu vise, at vi gør noget ved bæredygtighed. Der er ikke den kommune, byggevirksomhed eller rådgiver, der ikke siger, at de er bæredygtige på en eller anden måde. Men det, at man poster nogle penge og tid og energi i at få certificeret en bygning, viser at man også er parat til at sætte handling bag de pæne ord. Desuden kan vi gøre bæredygtighed til noget, som vi kan måle og følge op på, og dermed få en bedre metodik og en bedre opfølgning. På længere sigt håber vi også at få bedre bygninger med bedre indeklima og dermed også bedre indlæring. Hertil kommer, at hele totaløkonomien for bygningen jo også over en længere årrække skulle blive bedre, forklarer Rasmus Brodersen.

Umiddelbart lyder udsigten til bæredygtighedscertificering som en fordyrende omgang, men ifølge projektlederen i Frederiksberg Kommune er forventningen ikke, at det bliver tilfældet - måske snarere tværtimod.

- Når det drejer sig om bygningsomkostningerne, forventer vi ikke, at det bliver nævneværdigt dyrere, fordi vi i forvejen arbejder med en række bæredygtige tiltag, og vi også i forvejen har stillet krav om eksempelvis Energiklasse 2015. Så nogle af de ting, der vil gøre et projekt dyrere i forhold til et standardbyggeri, har vi allerede lagt ind. På rådgiversiden kommer det til at medføre en ekstraudgift, men vi forventer, at merudgiften tjener sig selv hjem inden for en overskuelig årrække - under ti år - på grund af færre udgifter til drift, den bedre styring af processen og bedre totaløkonomi i de valgte løsninger. Men det må pilotprojektet jo vise, slutter Rasmus Brodersen.

DGNB

Bæredygtighedscertificeringen fra DK-GBC bygger på DGNB, som oprindelig er tysk og en fælles standard, der bakkes op af førende byggevirksomheder i Danmark.

Certificeringen vægter bygningens økonomiske bæredygtighed lige så højt som hensynet til indeklima, livskvalitet og forskellige miljømæssige og teknologiske aspekter.

Stadig ledige pladser

Green Building Council har efterlyst egnede projekter, der kunne indgå i pilotfasen, og ifølge direktør i DK-GBC Mette Qvist er det stadig muligt at få egnede projekter med i pilotfasen.

- Ved at deltage i processen opnår man helt basalt en rabat på certificeringen, men man får også mulighed for at påvirke processen og deltage i det grundlæggende vidensarbejde med at fastlægge de nye krav, påpeger hun.

Mette Qvist ser frem til, at bæredygtighedscertificeringen på institutioner også vil få indflydelse på børnenes indlæring i skolerne.

- Fra forskningen ved vi, at indlæring hos elever stiger markant ved et optimalt indeklima. Men udfordringen er kompleks. Vi opnår ikke en bedre kvalitet ved at tænke ensidigt, men ved at skabe sammenhængende løsninger, der tage højde for både økonomi, indeklima, livskvalitet og miljømæssige faktorer. Ved at få et værktøj udviklet til at bæredygtighedscertificere undervisnings- og børneinstitutioner vil vi kunne tilbyde specifikke kvalitetskrav, hvor konsekvenserne for det samlede byggeri bliver målt i en endelig helhedsvurdering, slutter Mette Qvist.

Log ind for at kommentere

Forfatter(e)

Journalist

Torben R. Simonsen

Green Building Council

Faglige emner

Byg og Bolig

Høringer der mangler dine svare

Mine høringer

TEST høring som er ny

Store forventninger til ny certificering

Skridtet videre

Mere systematisk

Forventet udbytte

DGNB

Stadig ledige pladser

Forfatter(e)

Faglige emner

KTC

KTC Kredse

Samarbejdspartnere

Faggrupper