Artikel - Artikel 0

3. juli 2020 - 9:06

Samsøs nye klimahandlinger

Samsø Kommunalbestyrelse har behandlet en spritny klimahandlingsplan, som i efteråret skal være grundlaget for en dialog med borgere, erhverv og organisationer på Samsø. Handlingsplanen viser, at vi har tre store udfordringer: udslip fra transport, udslip fra landbrug og tilpasninger, fordi klimaet allerede ændres.

Vi har på Samsø længe sagt, at vi er en Vedvarende Energi-ø og CO2 neutral. Klimahandlingsplanen inkluderer - som noget nyt - landbrug, spildevand og affald, og det nuancerer den fortælling. Planen er udviklet i et projekt fra Realdania og Concito, som Samsø Kommune har deltaget i, og mange tal baseres bl.a. på et nyt værktøj, udviklet i et parallelt projekt sammen med Energiakademiet, Planenergi og en række universiteter.

Vi har siden 2004 eksporteret vores overskud af vedvarende energi (VE) til at erstatte ’sort’ el fra olie og kul i det danske el-net. VE-strøm fra Samsø kunne kompensere for færgerne, biler og lastbilers CO2-fossile udledning. Alle har nu ”kopieret” Samsø, så der i dag bliver produceret rigtig meget grøn vedvarende elektricitet til det danske el-net. Derfor er der mindre ’sort’ el at erstatte – og i 2028 forventes al strøm i det danske el-net at være grøn. Strategien med at kompensere for udslip fra transport ved at sælge grøn el virker mindre og mindre i fremtiden.

Balancen forværres

Klimahandlingsplanen viser tydeligt, at Samsø ikke længere er CO2-neutral, når nu også landbrug medregnes (figur 1). Og Samsø har fået nye udfordringer at arbejde med, fordi vi er blevet klogere.

Spildevand, affald, industri og kollektiv trafik betyder meget lidt i det store billede på Samsø. Vi har nu fået mulighed for at indregne metan (en 25 x værre klimagas end CO2) og lattergas fra planteproduktion (298 x værre end CO2) – så det nye regnskab er anderledes. Vi omregner alt til CO2-ækvivalenter i handlingsplanen, så vi har en fælles målestok og et fælles grundlag til at diskutere og prioritere, hvad vi kan gøre.

Og klimagasbalancen for Samsø bliver værre endnu indtil 2028 – fordi el-nettets strøm generelt bliver grønnere - hvis ikke vi gør noget aktivt – sammen.

Figur 1.
Samsø CO2-udledninger (i tusind tons) i 2017 opgjort på sektorer. Netto-bidraget er ca. 13,5 tusind tons, eller 3,6 tons /indbygger. Negativ el-import betyder eksport af VE-el som erstatter fossil energi. I vores regnskab indgår lokale data fra færgernes energiforbrug, og ikke de landsdækkende gennemsnit.

Produktion og forbrugs-udledninger

Men der er håb i handlingsplanen. Vi kan gøre noget – meget endda. Den største effekt, vi kan opnå på kort sigt, er ved at udfase fossile brændsler som diesel og benzin i transportsektoren (færger, lastbiler, traktorer, bilerne).

CO2-udslippet fra landbruget i form af metan og lattergas er en stor udfordring. Afgrøden binder meget CO2, når den vokser, men det frigives igen, når afgrøden spises, så det regnes for CO2-neutralt med denne metode.

Vi producerer fødevarer til resten af landet, men udslippet af metan og lattergas fra produktionen er lokalt – og med i regnskabet. Det hænger sammen med metoden bag klimahandlingsplanen. Vi regner ud hvilke udledninger, der er fra produktionen – ikke fra forbruget. Selvom det jo er forbrugeren, der køber og spiser den mad, Samsø producerer. Det rejser et vigtigt principielt spørgsmål: er det forbrugerens eller landbrugets ansvar?

Så både forbrugeren og landmanden har her en fælles udfordring: hvordan kan udslippet fra fødevarer blive mindre?

Vi kan gøre noget - sammen

Klimahandlingsplanen skitserer en række ting, der kan gøres. Men hvem gør hvad? Og hvornår – og er det overhovedet de rigtige handlinger? I løbet af det næste halve år mødes vi på Samsø – politikere, borgere, erhverv og foreninger. Vi skal blive enige om, hvad vi prioriterer i fællesskab, og hvordan vi kommer videre. Vi kommer ikke i mål uden en fælles indsats.

Et biogasanlæg på Samsø er klart den vigtigste enkelthandling for Samsø. Vi kan med et biogasanlæg, der producerer brændstof til færgerne, med ét slag halvere transportens udledninger – og så virker det også på landbrugets udledninger ved at mindske metan-udslip fra stalden. Vi foreslår en række handlinger og scenarier for, hvad vi kan gøre indtil 2050 (figur 2). Men selv til den tid vil vi have en emission fra landbruget, så længe vi producerer fødevarer til byernes forbrugere – og det er helt fundamentalt umuligt at få i nul med denne opgørelsesmetode.

Landbruget, som det nyeste klimaindsatsområde, er også det sværeste. Biogas reducerer husdyrenes udslip i stalden. Men dyrkning af afgrøder som kartofler, løg og korn giver også en stor udledning af klimagasser i form af lattergas fra omsætning af kvælstofgødning.

Der skal tænkes nyt og skabes samarbejder om nye dyrkningsmetoder og omlægning af marginale jorde.

Men vi kan ikke undvære landbruget. Eller færgerne for den sags skyld.

Figur 2.
Samsøs klimagasudledninger fra 2017 (inklusive udledning fra tre færger og med fuldt ’fradrag’ for VE eksport) med scenarier for 2025, 2030 og 2050 med en lang række tiltag. Rød kurve viser det samlede udslip. Grøn kurve viser aftagende effekt af VE-eksport.

Global udfordring - lokale løsninger

Selv hvis vi omstiller Samsø på rekordtid (som vi gjorde med Vedvarende Energi Ø), vil resten af verden udlede klimagasser – og vi ser allerede i dag klimaforandringer. Våde vintre og tørre somre påvirker allerede nu vort lokalsamfund. Og på et tidspunkt må vi også se i øjnene, at vi som ø er omgivet af havet – som forventes at stige.

Klimahandlingsplanen peger på en række indsatsområder som vandlagring, håndtering af regnvand og kystsikring – noget vi kommer til at arbejde meget mere med.

Den vigtigste pointe er, at vi kan måle os mod os selv – og vore handlinger. Vi skal ikke lave sammenligninger mellem f.eks. land og bykommuner, hvor vi har en naturlig arbejdsdeling på en række områder.

Samsøs udfordringer afspejler Danmarks udfordringer. Klimahandlingsplanen viser nogle veje til, hvad vi selv kan gøre noget ved – og vi kan håbe, at flere instrumenter kommer i regeringens klimahandlingsplaner efter sommeren 2020.

Visionen - Samsø som klimaneutral

Samsø vil inden 2030 reducere klimagasudledningerne med 70% i forhold til 1990.

Samsø vil inden 2050 være en klimaneutral ø.

Samsø vil inden 2030 være en klimarobust ø, der løbende vil tilpasse sig- og modstå klimaforandringerne.

Foto og illustrationer: Samsø Kommune

Log ind for at kommentere

Forfatter(e)

Projektleder

Knud Tybirk

Samsø Kommune

Teknisk chef

Søren Stensgaard

Samsø Kommune

Faglige emner

Klima, energi og ressourcer

Høringer der mangler dine svare

Mine høringer

TEST høring som er ny

Samsøs nye klimahandlinger

Balancen forværres

Produktion og forbrugs-udledninger

Vi kan gøre noget - sammen

Global udfordring - lokale løsninger

Visionen - Samsø som klimaneutral

Forfatter(e)

Faglige emner

KTC

Leverandører

KTC Kredse

Samarbejdspartnere

Faggrupper

Nyeste netværk

KTC Nordjylland medlemsnetværk

NMS - UG Kampagne "Nye regler for miljøtilsyn"

NMS - UG Myndighed spildevand

KTC Hovedstaden - kredsbestyrelse

Naturnetværk i Region Sjælland

KTC mener

Vi har brug for din hjælp - send dette til IT afdelingen.

KTC opdaterer layoutet på ktc.dk

Mere natur i råstofgrave

KTC: Én indgang til det offentlige, når private skal bygge

Nyeste Ledelsesnetværk

KTC Midtjylland medlemsnetværk

KTC Sjælland medlemsnetværk

Natur- og Miljø chefnetværk - KTC Sjælland

KTC Faggruppe for Ledelse - LED

Netværk for vandindvinding i Region Sjælland