Gå til hovedindhold
Hjem

Dine genveje

Høringer der mangler dine svare

Du har ingen ubesvarede høringer.
Se flere

Mine høringer

Din rolle: Høringsindmelder

TEST høring som er ny

Høringens status: Godkendt og lukket

Afgiv/rediger svar
0 341508 Høring
Se flere

Dine netværk

Ingen netværk

Nye Kommentarer

24. marts 2020
Hej Frederik
Af Thomas Christen...
24. marts 2020
Vi har fuldstændig de samme
Af Magnus Hauch - ...
24. marts 2020
Vi har anskaffet os en tablet
Af Axel Frederik M... (ikke efterprøvet)
Se flere

Nyt indhold

Der findes ikke noget nyt
Se flere
  • KTC
    • Om KTC
    • Fundament og værdier
    • Mission og vision
    • Vedtægter
    • KTC Bestyrelse
    • KTC Kredse
    • KTC Sekretariatet
    • Medlemskab af KTC
    • KTC Arrangementer
    • Presse
    • Samarbejdspartnere
    • Virksomhedsoplysninger
    • About KTC (english)
    • Hjælp
  • Faggrupper
    • KTC Almene boliger - ALM
    • KTC Byggelov - BYG
    • KTC Digital forvaltning - DFO
    • KTC Klima, Energi og Ressourcer - KER
    • KTC Kommunale Ejendomme - EJD
    • KTC Ledelse - LED
    • KTC Miljø og Grundvand - MIG
    • KTC Natur og Overfladevand - NOV
    • KTC Planlægning - PLA
    • KTC Veje, Trafik og Trafiksikkerhed - VTT
    • KIMO - Kommunernes Internationale Miljøorganisation
    • Vejledning til KTC Faggrupper
  • Aktiviteter
    • KTC ÅRSMØDE
    • Magasinet Teknik & Miljø
    • Nyheder
    • Digitale netværk
    • Kalender
    • Natur & Miljø-konference
    • Nyhedsbreve
    • KTC Kredsaktiviteter
    • KTC Høringsbidrag
  • Netværk
  • Teknik & Miljø
Artikel - Artikel 0 0
Twitter LinkedIn
20. maj 2015 - 8:00
Revision af regulativer for bedre målopfyldelse

Planter glemmes i vandområdeplaner

Kommunerne har pligt til at arbejde mod målopfyldelse i vandløbene, men et virkemiddel specifikt rettet mod vandløbenes planter mangler i vandområdeplanerne. Spørgsmålet er, hvilken betydning det har for myndighedernes arbejde.

I vandområdeplanerne skal vandløbe­nes økologiske tilstand bedømmes ud fra fisk, smådyr og planter. 66 procent af vandløbene inkluderet i vandområ­deplanerne er i risiko for manglende målopfyldelse ift. planter, uden der er planlagt en målrettet indsats i forhold til planterne. Det skyldes, at det eneste virkemiddel specifikt målrettet planter­ne, ’Ændret vandløbsvedligeholdelse’, ikke er medtaget i virkemiddelkataloget. ’Ændret vandløbsvedligeholdelse’ er et rigtig godt virkemiddel, der anvendt på den rigtige måde kan give miljøfor­bedringer i vandløbene. Derudover var præmissen for anvendelse af virkemid­let, som fastlagt i Grøn Vækst, at det ville udløse kompensation til de lods­ejere, der fik økonomiske tab som følge af implementeringen. Muligheden for kompensation var ny ift. den hidtidige forvaltning på området. Uden virkemid­let og uden muligheden for kompensa­tion til lodsejere har myndighedernes arbejde henimod målopfyldelse i vandlø­bene dermed fået nye betingelser.

Vandløbsloven sætter rammerne

Uden ’Ændret vedligeholdelse’ er vandløbenes vedligehold udelukkende reguleret gennem Vandløbsloven, som det også var tilfældet før Grøn Vækst. Myndighederne er, iht. § 1, stk.2 i loven, forpligtiget til at tage hensyn til ”de miljømæssige krav til vandløbs­kvaliteten, som fastsættes i henhold til anden lovgivning” når vedligeholdel­sen planlægges. ”Anden lovgivning” er bl.a. vandområdeplanerne og de målsætninger, der fastlægges for det enkelte vandløb. Der kan således stadig indføres ændringer i vedligeholdelsen, også uden at lodsejerne er berettiget til erstatninger, og arbejdes hen imod målopfyldelse ad den vej. Det forudsæt­ter dog, at bestemmelserne i det gæl­dende regulativ overholdes, og at disse bestemmelser bringes up-to-date med vandområdeplanernes målsætninger. En revision af regulativerne kan derfor være nødvendig.

Regulativrevision og målopfyldelse i vandløbene

Vandløbsregulativerne udgør det retslige grundlag for forvaltningen af vandløb og indeholder bl.a. bestemmel­ser om vandløbsvedligeholdelsen. En revision af vandløbsregulativerne med fokus på vedligeholdelse er et oplagt redskab, der bør tages i anvendelse i forhold til målopfyldelsen. Gennem en målrettet prioritering og gennemgang af vandløbene kan de strækninger, hvor det vurderes at vedligeholdelsen er årsag til manglende målopfyldelse, udvælges. Hvis forholdene tillader det, kan vedligeholdelsen foreslås ændret til gavn for vandløbets planter og dermed øge sandsynligheden for målopfyl­delse. En regulativrevision kan således bruges som løftestang til målopfyldelse for vandløbene generelt og planterne specifikt.

Målrettet indsats kan sikre målopfyldelse

Mange kommuner står over for en revision af regulativer, og kommu­nerne er forpligtet til at arbejde mod målopfyldelse af vandløbene – også i forhold til vandløbenes planter. Pga. Grøn Vækst og 1. generations vand­planer er der i de seneste år opbygget en forventning om, at ændret vedlige­holdelse medfører kompensation, hvis det giver afvandingsmæssige konse­kvenser. Det er ikke længere tilfældet. Så for at undgå konflikter bør arbejdet med ændret vedligeholdelse gennem regulativrevisionen gennemføres efter en nøje prioritering. Indsatsen med ændret vedligeholdelse bør derfor mål­rettes nøje, så effekten optimeres ift. lodsejrpåvirkningen.

Pga. Grøn Vækst og 1. generations vandplaner er der i de seneste år opbygget en forventning om, at ændret vedligeholdelse medfører kompensation, hvis det giver afvandingsmæssige konsekvenser. Det er ikke længere tilfældet.

Regulativtypen er afgørende

Tidligere har kommuner og amter beskyttet biologiske interesser i nogle vandløb ved at udarbejde regulativer af typen ’naturvandløb’ uden krav til vandføring eller dimensioner. Disse re­gulativtyper opfylder dog ikke kravene i bekendtgørelsen og bortfalder dermed sammen med de biologiske fordele, de gav. Aarhus Kommune er i samarbejde med ALECTIA i gang med en revision af alle kommunens regulativer. I denne revision har man valgt vandføringsevne bestemt skikkelse som regulativtype for alle vandløb og ikke kun de tidligere ”naturvandløb”. Derved beskyttes de biologiske interesser i vandløbene på den bedste måde.

Regulativrevision er et oplagt redskab i arbejdet mod målopfyldelse i nogle vandløb, særligt i forhold til planterne. En regulativrevision behøver ikke være en uoverskuelig proces, men indsatsen skal målrettes og prioriteres og kræver kendskab til vandløbene for at få den ønskede effekt og minimere påvirkningerne af lodsejerne.

 

Log ind for at kommentere

Forfatter(e)

Esben Astrup Kristensen
ALECTIA

Relaterede sider

  • Hvis treparten skal blive ”Danmarks største demokratiprojekt”, skal kommunerne åbne dørene for civilsamfundet
  • 3 hurtige til faggruppeforpersonen
  • Teknik & Miljø - Maj 2025
  • Teknik & Miljø - April 2025 LÆS ONLINE
  • Teknik & Miljø - April 2025
  • Teknik & Miljø - Februar 2025 LÆS ONLINE
  • Konferencen Natur & Miljø 2025
  • Teknik & Miljø - Februar 2025
  • Teknik & Miljø - Januar 2025 LÆS ONLINE
  • Kommunernes svære balance i forhandlingerne i de lokale grønne treparter

Faglige emner

Natur og overfladevand

KTC

  • Om KTC
  • Fundament og værdier
  • Mission og vision
  • Vedtægter
  • KTC Bestyrelse
  • KTC Kredse
  • KTC Sekretariatet
  • Medlemskab af KTC
  • KTC Arrangementer
  • Presse
  • Samarbejdspartnere
  • Virksomhedsoplysninger
  • About KTC (english)
  • Hjælp

KTC Kredse

  • KTC Hovedstaden
  • KTC Sjælland
  • KTC Nordjylland
  • KTC Syddanmark
  • KTC Midtjylland

Samarbejdspartnere

  • Associerede foreninger
  • Nordisk samarbejde
  • Annoncører

Faggrupper

  • KTC Almene boliger - ALM
  • KTC Byggelov - BYG
  • KTC Digital forvaltning - DFO
  • KTC Klima, Energi og Ressourcer - KER
  • KTC Kommunale Ejendomme - EJD
  • KTC Ledelse - LED
  • KTC Miljø og Grundvand - MIG
  • KTC Natur og Overfladevand - NOV
  • KTC Planlægning - PLA
  • KTC Veje, Trafik og Trafiksikkerhed - VTT
  • KIMO - Kommunernes Internationale Miljøorganisation
  • Vejledning til KTC Faggrupper

Genveje

  • Nyheder
  • Om KTC
  • Kalender
  • Teknik & Miljø

KTC Bestyrelse

Henrik Seiding - P010314 - Aarhus Kommune - 5930s billede

Direktør

Henrik Seiding - P010314

Aarhus Kommune - 5930

Mads Young Christensen - P.. - Vordingborg Kommune - 5770s billede

Direktør

Mads Young Christensen - P009561

Vordingborg Kommune - 5770

Kristine Klæbel - P007912 - Albertslund Kommune - 2673s billede

Direktør

Kristine Klæbel - P007912

Albertslund Kommune - 2673

Christina Egsvang Føns - .. - Middelfart Kommune - 4525s billede

Teknik- og Miljødirektør

Christina Egsvang Føns - P001347

Middelfart Kommune - 4525

Michel van der Linden - P004249 - Kalundborg Kommune - 4108s billede

Direktør

Michel van der Linden - P004249

Kalundborg Kommune - 4108

Peter Albeck Laursen - P003793 - Jammerbugt Kommune - 4068s billede

Direktør for Vækst og Udviklingsforvaltningen

Peter Albeck Laursen - P003793

Jammerbugt Kommune - 4068

Maj Green - P003456 - Gladsaxe Kommune - 3460s billede

By og miljødirektør

Maj Green - P003456

Gladsaxe Kommune - 3460

KTC Medarbejdere

Nikolaj Ahlgreen - KTC Sekretariat - 4259s billede

Konferenceansvarlig

Nikolaj Ahlgreen

KTC Sekretariat - 4259

Anne Dyrholm - KTC Sekretariat - 4259s billede

Kommunikationskonsulent

Anne Dyrholm

KTC Sekretariat - 4259

Sine Norsahl - KTC Sekretariat - 4259s billede

Redaktør

Sine Norsahl

KTC Sekretariat - 4259

Jesper Villumsen - P009078 - KTC Sekretariat - 4259s billede

Sekretariatschef

Jesper Villumsen - P009078

KTC Sekretariat - 4259

Ann Steffensen - P008843 - KTC Sekretariat - 4259s billede

Sekretær

Ann Steffensen - P008843

KTC Sekretariat - 4259

KTC Sekretariatet

Godthåbsvej 83
8660 Skanderborg
E:
ktc@ktc.dk
T: +45 7228 2804
CVR: 1976 0014

Salg

Annoncebooking print:

Jesper Bækmark
Telefon: 43 24 26 77 ·
e-mail:
jb@techmedia.dk

 

Annoncebooking ktc.dk:

Sekretariatet · e-mail:
ktc@ktc.dk

 

 

 

 

 

 

KTC - Kommunalteknisk Chefforening | Sekretariatet | Godthåbsvej83 | 8660 Skanderborg | Tlf.: 7228 2804 | Kontakt