Overskudsjord skal sikre mod oversvømmelser

Nyt dansk projekt viser, hvordan overskudsjord fra byggeri kan genbruges til at klimasikre det nye byområde Favrholm syd for Hillerød. Klimatilpasning med overskudsjord har kæmpe potentiale, lyder det fra projektgruppen.

Hvert år bliver 10 millioner tons overskudsjord fragtet rundt af lastbiler – alene i hovedstadsområdet. Jordmængden, som svarer til 400.000 vognlæs, bruges i dag primært til støjvolde eller opfyld af havne.

Men jorden kan bruges bedre. Det er udgangspunktet for et nyt banebrydende projekt, ”Klimatilpasning med overskudsjord ”, der har taget det første skridt mod at genanvende overskudsjord fra byggeri til at sikre byområder mod oversvømmelser i tilfælde af kraftige regnskyl og skybrud.

Projektet er foretaget i et samarbejde imellem Hillerød Kommune, Hillerød Forsyning og rådgivningsvirksomheden NIRAS, som har speciale i blandt andet by- og landskabsplanlægning og klimatilpasning. Og der er et kæmpe potentiale i at klimatilpasse med overskudsjord, mener projektleder og byplanarkitekt Catharina Friedberg fra NIRAS.

- I byggeprojekter er overskudsjord traditionelt noget, man står med til sidst og tænker: Hvad gør vi med det? Men der er rigtig mange penge og CO2- udledning fra lastbiler at spare, hvis man indtænker jordhåndtering helt fra starten og ser jorden som en ressource frem for et affaldsproblem, siger hun.

Sikrer mod ekstremregn

Projektets geografiske omdrejningspunkt er det nye byudviklingsområde Favrholm syd for Hillerød. Her skal der over de næste 30-40 år gradvist skyde en helt ny bydel op, hvilket betyder, at man kommer til at stå med betragtelige mængder overskudsjord.

Området ligger lavt, så Hillerød Kommune var fra start opmærksomme på, at der ville blive udfordringer med at håndtere kraftige regnskyl og skybrud i den nye bydel. Derfor lå det lige til højrebenet at gå med i projektet, fortæller Marianne Brink Sørensen, projektleder hos By og Miljø i Hillerød Kommune.

-Man kan ikke udvikle et nyt byområde uden at forholde sig til ekstremregn, og Favrholm-området er i forvejen hårdt belastet ved skybrud. Derfor skulle klimatilpasningen tænkes nøje ind fra start for ikke at skabe flere problemer for de nærtliggende bolig- og naturområder. Det er en ny og mere helhedsorienteret tilgang til klimasikring, siger Marianne Brink Sørensen.

FAKTA OM PROJEKTET

”Klimatilpasning med overskudsjord” er et af 9 delprojekter i det overordnede program ”Helhedsorienteret Bæredygtig Jordhåndtering”, som er et fælles projekt mellem Bygherreforeningen, Region Hovedstaden, Grontmij og NIRAS.

Projektet skal bidrage til udvikling af nye måder til håndtering af overskudsjord fra bygge- og anlægsprojekter. Projektet har til formål at udvikle ny teknologi og afprøve idéer og skal sikre, at jordhåndtering sker på en mere ressourceeffektiv og bæredygtig måde – også i økonomisk forstand.

Terrænanalyser kortlægger vandafledning

Projektet ”Klimatilpasning med overskudsjord” blev indledt i 2014 og er netop afsluttet her i foråret. I første omgang har NIRAS foretaget hydrauliske analyser af terrænet i det 300 hektar store Favrholm-område for at finde frem til risikoområder og kortlægge, hvor landskabet skal hæves og sænkes for at lede vandet de rigtige steder hen. Derefter blev terrænmodellerne præsenteret for Hillerød Kommune og Hillerød Forsyning.

-NIRAS har en specialistviden inden for hydraulik og strømningsveje, som vi ikke har. De leverede et solidt fagligt input, og ud fra dét kunne vi så diskutere, hvordan vi bedst fik terrænreguleringerne til at passe med de bestemmelser, der er knyttet til Favrholm-området, og de ønsker, der er til byggefelterne i området, siger Marianne Brink Sørensen.

Undervejs i processen har projektgruppen afholdt workshops, hvor en række interessenter er blevet inddraget. Blandt andet repræsentanter fra Nyt Hospital Nordsjælland, der skal etableres i Favrholm-området, Hillerød Forsyning samt fagfolk fra forskellige dele af kommunen, herunder områderne byplan, vej, natur, miljø og spildevand.

-Der er rigtig mange hensyn, der skal tages, når man skal lave et nyt byområde i den her skala, og derfor er det vigtigt at tage dem meget tidligt i processen, frem for at vente til man står med de konkrete byggeprojekter. Min oplevelse var, at vores medarbejdere blev hørt, og deres input blev indarbejdet af NIRAS, som derefter vendte tilbage med et nyt udspil, siger Marianne Brink Sørensen.

Det var også oplevelsen hos Hillerød Forsyning, der blandt andet skal etablere et renseanlæg i Favrholm og stå for vandafledningsløsningerne i det nye byområde.

-Det betyder meget for os at blive inddraget i processen, og det er rigtigt fint, at man kigger på byområdet som helhed og inddrager de relevante interessenter allerede tidligt. Den jord, der bliver tilovers fra vores byggeprojekter, kan muligvis gøre gavn andre steder i Favrholm-området, siger Victoria Plum, der er afdelingschef for Hillerød Forsynings projektafdeling.

Besparelse på 50 millioner

Ved at indtænke overskudsjorden fra start, og bruge den til at klimatilpasse området, slipper man for at fragte jorden til jorddepoter. Mængden af jord, der skal flyttes i Favrholm-området, er beregnet til at være i omegnen af 240.000 kubikmeter, og alene besparelsen på at køre jord fra byggemodningen af området bort anslås til 50 millioner kroner. Dertil kommer de sparede udgifter til at køre nye materialer til området.

Når man ændrer landskabet, for at aflede vandet, kan man i nogle tilfælde blive nødt til at inddrage arealer til søer eller forhøjninger – arealer som ellers ville kunne bruges til at lave større byggefelter.

-Til gengæld har du nogle klimasikre byggefelter på lang sigt, og det er måske at foretrække frem for, at du risikerer oversvømmelser, siger Marianne Brink Sørensen.

Inden for byudviklingsprojekter er overskudsjord længe blevet brugt til eksempelvis at opføre støjvolde. Men det er nyt at tænke jorden ind i forhold til klimatilpasning. Når man ikke tidligere har tænkt i de baner, skyldes det ifølge Marianne Brink Sørensen, at det først er blevet aktuelt efter de senere års problemer med ekstremregn.

-Ligesom andre steder i landet har vi i de senere år oplevet nogle voldsomme regnskyl og oversvømmelser i Hillerød. Derfor har vi helt fra start i vores planlægning af Favrholm dimensioneret efter 100-årsregn og skybrud. Og i den forbindelse ligger det jo lige for at bruge overskudsjord til klimatilpasning. Jeg tror da også, at projektet vil være med til at understøtte, at det bliver almindelig praksis i resten af landet, siger Marianne Brink Sørensen.

Log ind for at kommentere

Forfatter(e)

Thomas Bennebæk

NIRAS

Faglige emner

Natur og overfladevand

Høringer der mangler dine svare

Mine høringer

TEST høring som er ny

Overskudsjord skal sikre mod oversvømmelser

Sikrer mod ekstremregn

FAKTA OM PROJEKTET

Terrænanalyser kortlægger vandafledning

Besparelse på 50 millioner

Forfatter(e)

Faglige emner

KTC

KTC Kredse

Samarbejdspartnere

Faggrupper