Ønskeseddel til grøn fremdrift

Mange flere anlæg med vedvarende energi. Styrket natur. Høje ambitioner er godt, men arbejdet med at planlægge og føre den gennemgribende omstilling ud i livet lægger uundgåeligt et ekstra pres på rådhuse og lokalpolitikere. Hvad skal der til for at lette processen? Fire tekniske direktører giver deres bud

-Klagesystemet er sandet til. Der klages over mange ting, og sagsbehandlingen af klagerne tager lang tid, hvilket bremser projekterne. Vi har brug for hurtigere klagebehandling.
Sådan lyder et ønske – eller måske snarere et nødråb – fra Sven Koefoed-Hansen, direktør i Næstved på Sydsjælland og medlem af KTC’s bestyrelse. Baggrunden er, at den grønne omstilling de senere år både har øget arbejdspresset på kommunerne og det fysiske pres på det åbne land, hvor der drives landbrug eller ligger fri natur. Målsætninger hos EU samt i Folketinget og byråd om at mindske CO2-udledningen og øge produktionen af grøn energi betyder, at det vælter ind med ansøgninger om fx pladskrævende anlæg med vindmøller og solceller.

Sven Koefoed- Hansen, direktør i Næstved på Sydsjælland og medlem af KTC’s bestyrelse

Samtidig er der planer om at udtage lavbundsjorde, som udleder meget CO2, om at øge skovarealerne og om at udlægge større områder til uberørt natur for at sikre en mangfoldig flora og fauna. Allerede i 2017 kortlagde Teknologirådet og Aalborg Universitet – som omtalt i januarudgaven af Teknik & Miljø – at de samlede grønne planer i Bruxelles og på Christiansborg vil lægge beslag på 130-140% af Danmarks 43.000 km2. Oveni kommer endda indhug i det åbne land fra den mere langsigtede udvikling med nye byområder og nye erhvervsarealer.

-Vi er der, hvor vi kommer til at prioritere tingene; vi kan ikke det hele. Hvis vi fx skal opstille store anlæg med vedvarende energi, kan det blive nødvendigt at give køb på andre interesser som fx naturbevaringsværdier, som i dag bliver nøje overvåget og er præget af tunge processer, siger Sven Koefoed-Hansen.

Energianlæg kræver planlægning

Tre andre tekniske direktører tilslutter sig ønsket om en mere smidig behandling af klager – og ønsket er blevet større efter krigsudbruddet sidste forår i Ukraine: Med EU’s mål om at blive helt uafhængig af russisk energi vokser – og haster – opgaven med at bane vej for grøn energi. Og dét arbejde kan tage mange former, påpeger Anders Debel, direktør i nordvestjyske Holstebro.

-Vi har masser af plads, så vi har også en forpligtelse til at etablere energianlæg, som de tætbefolkede kommuner ikke kan have. Men det burde indgå i udligningsordningerne, at vi har en masse tidskrævende planlægningsarbejde. I Holstebro har vi fx to kæmpestore elkabler fra havmølleparker i Nordsøen. Meget strøm sendes videre ud i landet, men det er optimalt at bruge en stor del af strømmen lokalt, fx ved at etablere Powerto- X-anlæg, og det kræver, at vi udlægger store arealer.

Anders Debel, direktør i nordvestjyske Holstebro, medlem af KTC

Arbejdet med at planlægge og forberede de store energianlæg, herunder omfattende høringer, udløser tusindvis af arbejdstimer og kræver særlige kompetencer i Holstebros tekniske afdelinger, pointerer Anders Debel.

Han udpeger også en anden lokal udfordring:
-Strømmen fra Nordsøen løber videre i det, vi ofte kalder elnettets motorveje. Hér vil det være fordelagtigt at kunne placere energikrævende virksomheder, fordi vi så undgår tab ved at skulle transportere energien hen til de traditionelle erhvervsområder. Men de store kabler ligger langt overvejende i landzone, og vi mangler værktøjer til at åbne for, at energitunge virksomheder kan placere sig dér, siger Anders Debel.

Flere fordele til naboer

Også små 200 km mod syd giver store vidder grundlag for at etablere grønne energianlæg. -I princippet har vi plads til det hele, men vi mangler lokalpolitiske incitamenter. Lokalområderne kan få betaling, hvis der stilles vindmøller op, men det er kun engangsbeløb, som ikke giver varigt afkast til gavn for de berørte borgere og lokalområder. Og anlæggene udløser ikke mange lokale job, siger Ditte Lundgaard Jakobsen, direktør for Plan, Teknik & Miljø i Aabenraa.

Ditte Lundgaard Jakobsen, direktør for Plan, Teknik & Miljø i Aabenraa, medlem af KTC

Den sønderjyske kommune er landets niendestørste og har opførte eller planlagte solcelleanlæg på i alt små 1000 hektar og yderligere 1200 hektar anlæg på vej mod planlægning. Samlet svarer det til et areal, som er lidt større end landets to mindste kommuner, Frederiksberg og Vallensbæk – tilsammen. Så er arealer til vindmøller endda ikke regnet med. Og slet ikke jord til de to store klimaparker, kommunen har meldt sig klar til huse – de er hver på 8.000-10.000 hektar, altså arealer på størrelse med Høje-Taastrup eller Københavns Kommune.

Flere formål

I Herning pointerer teknik- og miljødirektør Eva Kanstrup, at udtagning af lavbundsjorde formentlig er den ”mest lavthængende frugt” i indsatsen med at mindske den danske CO2-udledning. -Men det er komplekse og langstrakte processer at få taget jorden ud af landbrugsproduktionen, og vi har brug for væsentligt større nationale puljer, så jorden kan blive købt fra landmændene, siger Eva Kanstrup, der også har sæde i KTC’s bestyrelse.

Eva Kanstrup, miljødirektør i Herning og medlem af KTC’s bestyrelse

Hun ser desuden et stort potentiale i multianvendelse, altså at den ombejlede jord tjener flere formål samtidig. -Der er helt sikkert et større pres på arealanvendelsen end for 5-10 år siden, og der burde derfor være politisk fokus på multianvendelse. Fx at opstille solcelleanlæg på lavbundsjorde, som alligevel skal tages ud af landbrugsproduktionen, eller at plante skov under vindmøllerne. Lokalt skal vi også passe på, at vi ikke hopper fra projekt til projekt, men sikrer en langsigtet planlægning.

Ønskeseddel fra direktørerne

Hurtigere behandling af klager, så borgere og organisationer stadig respekteres, men uden årelange forsinkelser af projekter (højeste ønske)
Erkendelse af, at der skal ske prioriteringer i det åbne land, hvor grønne energianlæg nogle gange må have forrang for fx naturinteresser
Lokalsamfund skal have større del af økonomisk indtjening fra grønne energianlæg
Grønne energianlæg og natur skal i højere grad samtænkes – fx med solceller på lavbundsjorde og skove under store vindmøller
Større puljer til at opkøbe – og siden udtage – lavbundsjorde fra landmænd
Mulighed for at lade energitunge virksomheder placere sig tæt på store elkabler i landzone
Særligt krævende planopgaver, fx af store VE- og transmissionsanlæg, bør indregnes i udligningsordningerne

Kilde: Sammenskrevet