Lad ådale være ådale igen

Især landbruget kritiserer kommunerne hårdt for ikke at vedligeholde vandløb, når ekstrem regn forårsager oversvømmelser og tab af afgrøder. Men er det så simpelt? Måske er hyppigere grødeskæring ikke løsningen, men derimod at lade ådalene få deres funktion tilbage som ådale.

I oktober 2014 lammede et af de mest ekstreme regnvejr nogensinde målt i Danmark store dele af Nordjylland. Knap var de mange spærrede veje begyndt at åbne igen, før debatten om, hvem der bærer skylden for de voldsomme oversvømmelser, gik i gang.

Fra forskellige sider – blandt andet lokale vandløbslaug, landbrug og politikere – blev regnbygerne hurtigt afløst af byger af kritik af den kommunale vedligeholdelse af de nordjyske vandløb. Spørgsmålet er imidlertid, hvor meget det ville have hjulpet på oversvømmelserne, hvis vedligeholdelsen af vandløb havde været mere omfattende og eventuelt havde inkluderet opgravning.

Svaret er, at hverken øget vedligeholdelse eller opgravning i den givne situation ville have gjort en forskel. Hvis der falder mellem 100 og 180 mm regn inden for to døgn mod en normal nedbørsmængde for hele måneden på cirka 83 millimeter, vil vandet på ingen måde kunne rummes inden for et vandløbs normale profil.

I en sådan situation er vandløbet nødt til at bruge sit naturlige oversvømmelsesareal, nemlig ådalen til at føre denne store mængde vand videre. Her opstår så desværre den problemstilling, at ådalene er opdyrkede og beboede, og at en stor del af de naturlige vådområder langs vandløbene er fjernet og erstattet med dyrkede marker. Da markerne er drænede, sker afstrømningen dobbelt så hurtigt med den konsekvens, at der sker større oversvømmelser længere nedstrøms.

Modelopsætning og store mængder vand

For at illustrere ovenstående har Rambøll foretaget en beregning af konsekvenserne i henhold til gældende regulativ for et konkret nordjysk vandløb, hvor der i oktober 2014 var store oversvømmelser.

Der er anvendt de faktuelle regulativmæssige forhold for vandløbet, hvad angår ruhed (udtryk for grødemængden/vedligeholdelsesgraden) og herudfra er de afvandingsmæssige konsekvenser for de omkringliggende arealer ”genskabt”. Der er udført en tilsvarende beregning for forhold med en omfattende vedligeholdelse, hvor der ikke er grøde tilstede i vandløbet og endelig en beregning med en udvidet vandløbsprofil.

Det konkrete nordjyske vandløb er opmålt i 2009, og opmålingen er indlagt i det hydrauliske modelværktøj MIKE11, der beregner strømninger i selve vandløbssystemet. Da der i uge 42 i 2014 var tale om meget store vandføringer med oversvømmelser på terræn, er det nødvendigt at koble vandløbsmodellen med en terrænmodel. Denne del håndteres af modelværktøjet MIKE Flood, som kobler MIKE11 med MIKE21, hvor MIKE21 indeholder en terrænmodel for området baseret på den danske digitale terrænmodel. Koblingen af de to modeller sikrer, at vandet frit kan strømme over vandløbets brinker til terrænet ved oversvømmelser og på samme måde tilbage igen ved faldende vandføring. Koblingen giver derfor en ret præcis beskrivelse af oversvømmelsernes udbredelse i en given situation.

De store vandmængder i uge 42 betød, at Naturstyrelsens vandløbsstationer blev sat ud af drift. Der foreligger derfor ikke reelle målinger af vandføringen i vandløbene fra perioden. Derfor er nedbørsdata er hentet fra Frederikshavn Centralrenseanlæg, hvor der ifølge DMI faldt 105,8 mm på 36 timer. Normalen for Nordjylland for hele oktober måned er 83 mm.

Det fremgår af Tabel 1, at der var tale om ekstreme hændelser, og der skal til tabellen bemærkes, at der her kun er tale om officielle målestationer, hvorfor der sagtens kan være faldet endnu større nedbørsmængder lokalt.

Nedbøren er omregnet til en afstrømning baseret på tidligere analyser af sammenhængen mellem vandføring og nedbør. Hvor stor afstrømningen er til vandløbet under en given nedbørshændelse afhænger i høj grad af jordmatricens vandindhold. Baseret på DMI’s tørkeindeks for perioden, se Figur 1, er tilbageholdelse af vandet i jorden i oplandet bestemt til 10 procent Ud fra de forudsætninger er den maksimale afstrømning fra oplandet i perioden bestemt til 550 l/s/km2.

Til beskrivelsen af de faktiske forhold i uge 42 er benyttet et manningtal 20 i modelopsætningen. Manningtallet er et udtryk for vandløbets ruhed (modstand), som blandt andet er styret af grødevæksten og bundsubstratet. Jo højere manningtal, jo lavere er vandløbets ruhed. Da der umiddelbart inden hændelsen i uge 42 ifølge kommunen var blevet skåret grøde i vandløbet, må der forventes en relativ lav ruhed, og derfor er anvendt et relativt højt manningtal.

Forskellige forudsætninger, samme resultat

Beregningerne af de eksisterende forhold viser udbredelsen af oversvømmelserne langs vandløbet under de givne omstændigheder. For at undersøge påstandene om, at oversvømmelserne i uge 42 kunne have været undgået eller minimeret, hvis de nordjyske vandløb havde været hårdere vedligeholdt eller gravet bredere, er der yderligere regnet på to fiktive scenarier.

Det ene scenarie viser oversvømmelserne samme sted med en øget vedligeholdelse af vandløbet. Den er simuleret ved at ændre manningtallet for vandløbet fra 20 til 30, hvilket svarer til et vandløb med en meget begrænset ruhed som følge af, at grøden er fjernet. Som det fremgår af Figur 2, vil dette ikke have nogen betydning for oversvømmelsernes udbredelse.

Til det andet scenarie er samtlige profiler i vandløbet udvidet med to meter i bredden. Undtagelsen er broer og bygværker på strækningen. Ændringen giver profiler, der er op til syv meter brede med en dybde på op til tre meter. Der er i dette scenarie regnet med et manningtal 20, som under eksisterende forhold. Som det fremgår af Figur 2, viser beregningerne, at det ikke ville have nogen effekt på udbredelsen af oversvømmelserne at gøre det aktuelle vandløb bredere.

Da der er en vis usikkerhed på den faktiske afstrømning, er de tre ovenstående scenarier desuden regnet igennem med en afstrømning på 100 l/s/km2 og 350 l/s/km2. Beregningerne viser, at der ved en afstrømning på 100 l/s/km2 ikke vil ske oversvømmelser langs vandløbet ved de tre scenarier. En afstrømning i denne størrelsesorden er altså underestimeret i forhold til de faktiske forhold i uge 42. Den statistiske medianmaksimumafstrømning for vandløbet er 50 l/s/km2, vandløbet vil derfor under normale omstændigheder have tilstrækkelig kapacitet til at håndtere afstrømningen fra oplandet.

Beregningerne med de 350 l/s/km2 viste for alle tre scenarier oversvømmelser i samme arealmæssige størrelses orden, som kan konstateres ved en afstrømning på 550 l/s/km2. Dog med en lavere vandstand på terræn. Beregningerne viser altså, at når afstrømningen fra oplandet er så ekstrem, som i uge 42, vil det naturlige bufferareal i ådalen komme i spil uanset graden af vedligeholdelse. Samtidig har beregningerne også vist, at vedligeholdelsen og en eventuel udvidelse af profilet vil have en vis effekt ved mere hyppigt forekomne mindre vandføringer som eksempelvis median maksimum og årsmiddel.

Skyldsspørgsmålet

Med baggrund i de udførte beregninger på et konkret vandløb i det nordjyske i forbindelse med den ekstreme nedbør i oktober 2014 kan det konkluderes, at det ikke vil have nogen betydning for de arealmæssige konsekvenser, om der udføres en mere hårdhændet (hyppig) vedligeholdelse af vandløbet ved enten grødeskæring eller egentlig opgravning.

På den baggrund vil Rambøll gerne anspore til, at debatten om ”skyldsspørgsmålet” i forlængelse af oversvømmelserne får flere nuancer. Hverken kommunerne, Naturstyrelsen, Miljøministeren eller de nye vandplaner kan klandres for de mange gener og skader, som oversvømmelserne har skabt.

I de kommende år skal mange kommuner udarbejde reviderede vandløbsregulativer – en revision, der skal tage udgangspunkt i vandløbsloven og de kommende indsatser og miljømål under EU’s Vandrammedirektiv. I henhold til vandløbslovens formålsparagraf skal vandløb benyttes til afledning af vand, navnlig overfladevand, spildevand og drænvand. Dette skal dog ske under hensyntagen til de miljømæssige krav til vandløbskvaliteten.

Med andre ord, så kan der ikke udarbejdes regulativer, der udelukkende tager hensyn til afledningen af vand. I den forbindelse er det væsentligt at huske på, at eventuelt nye regulativer med mere vedligeholdelse i form af grødeskæring/oprensning ikke vil fungere som en vandtæt løsning på monsterregn som den, vi så for nylig i Nordjylland.

Når man dyrker arealer, der ligger i ådale, eller når man bygger huse/sommerhuse på arealer, der ligger omkring havniveau (i nogle tilfælde under), vil det uundgåeligt give problemer med afvandingen, uanset om vandløbene er kraftigt opgravet og ryddet for grøde. Vandløb har altid gået over sine bredder ved stor afstrømning. Det er en del af vandløbets naturlige dynamik. Dyrkning af eller bebyggelser på de lavtliggende arealer indebærer derfor naturligt en risiko for oversvømmelse. I stedet bliver vi nødt til at fokusere på mere gennemgribende tiltag i ådalene, som kan opmagasinere vandet fra åer uden nødvendigvis at involvere barrierer eller andre tekniske anlæg. De gennemgribende tiltag kommer formentlig til at kræve, at eksempelvis dyrkningsjord må omlægges, så ådalene får deres oprindelige funktion tilbage.

Log ind for at kommentere

Forfatter(e)

Hydrauliker

Kristine Elizabeth Mulbjerg

Rambøll

Faglige emner

Natur og overfladevand›Ådale og enge

Høringer der mangler dine svare

Mine høringer

TEST høring som er ny

Lad ådale være ådale igen

Modelopsætning og store mængder vand

Forskellige forudsætninger, samme resultat

Skyldsspørgsmålet

Forfatter(e)

Faglige emner

KTC

KTC Kredse

Samarbejdspartnere

Faggrupper