Klimatilpasning i vandløb – komplekse kommunale opgaver

Kommunerne har en helt central rolle når det gælder projekter i ådalene - også når det drejer sig om klimatilpasning. Kommunerne skal balancere de forskellige interesser og skal både se på detaljen og det store perspektiv. Der skal være gode forhold i hele vandløbet, og på bredderne langs hele vandløbet. Der er allerede dialog med lodsejerne, og kommuner er dem, der bedst kan sikre den lokale inddragelse. Kommunens rolle er altså ret kompleks, og det kræver vandløbsfaglig indsigt, dialog og god kommunikation.

Vandløb skal kunne aflede vand, og der skal samtidig være et godt miljø for fisk, smådyr og planter. Det står i vandløbsloven. Kommunen skal være garant for at alle hensyn tages med, og hvis der er synspunkter, der ikke bliver fremført, skal kommunen sørge for, at de ikke bliver glemt. Det gælder i den daglige tilrettelæggelse af vandløbsvedligeholdelsen, ved klimatilpasningsprojekter og ved andre små og store projekter i vandløbene og i ådalene.

Hvem skal bruge vandet? Og hvem skal tåle vandet?

Klimatilpasning drejer sig i høj grad om fordelingen af vand. Det er ikke nogen ny foreteelse, at man diskuterer brugen af vandet. Tidligere har vandet i vandløbene været betragtet som en ressource, som man kæmpede om. Det var fx tilfældet for vand til mølleanlæg og turbiner, vand til dambrug og vand til engvanding.

I dag drejer det sig mest om at få vandet væk – og klimaforandringer gør blot problemet større. Mange store byer ligger ved vandløb, der munder ud i havet, og de er i fare for at blive
oversvømmet af vand fra vandløbene, hvis vandet fra landbrugsarealerne i oplandet ledes for hurtigt mod havet. Så spørgsmålene bliver blandt andet: Hvem skal tåle oversvømmelser?

Skal det være muligt at dyrke de vandløbsnære landbrugsarealer under alle forhold? Skal vi bruge millioner af kroner på at håndtere de øgede regnmængder i byerne?

Vandløbet i hele sin længde

Det er kommunernes opgave at sørge for at klimatilpasningsprojekter, der løser problemerne et sted, ikke skaber problemer andre steder. Hurtig afledning et sted kan give problemer andre steder. Det er ikke kun bredejerne ved en konkret vandløbsstrækning, eller dem der lægger jord til et ådalsprojekt, der skal inddrages. Kommunen skal se på hele vandløbet, og det er ofte nødvendigt med et tværkommunalt samarbejde; vandløbene kender ikke kommunegrænser.

Naturen i ådalene

Mange steder er der naturarealer i ådalene, dem skal der tages hensyn til, når klimatilpasningsprojekterne etableres. Værdifuld natur har ikke altid gavn af at indgå i et klimatilpasningsprojekt og blive oversvømmet. Kommunen er ikke bare myndighed for vandløbene, men også for naturen, og hvis naturområder bliver påvirket, skal det inddrages i projektet.

Vi ved ikke om det grønne Danmarkskort, som var et vigtigt element i Naturplan Danmark, bliver en realitet. Skal der udpeges et grønt Danmarkskort, er udpegningen af de potentielle naturarealer central – altså udpegning af de arealer, der i dag ikke er natur, men som på sigt skal binde naturarealerne sammen.

Klimatilpasningsprojekter i ådalene kan blive nye naturområder, der binder eksisterende områder sammen. Dette aspekt skal med, når vi
fastlægger placeringen af projekterne.

Vandløbene før og efter

Kommunerne kender historierne om vandløbene, og kender også mange af lodsejerne. Der er erfaringer med, hvilke strækninger der har problemer, og der er en løbende dialog med lodsejerne. Dialogen udbygges i disse år med vandløbsapps, sms-tjenester og meget mere. Kommunerne skal stå for vedligeholdelsen af vandløbene, når projekterne er etableret - og hvis der er problemer med oversvømmelser, kan vi være helt sikre på, at der bliver ringet på kommunens telefonnummer. Samarbejdet med lodsejerne skal fortsætte, også når projektet er etableret. Derfor har kommunerne også en meget stor interesse i at klimatilpasningsprojekterne kan håndteres i driftsfasen.

Helhedsløsninger

Man kan blive helt forpustet, når alle interesser og afvejninger listes op. Hvordan skal det kunne lade sig gøre? Svaret må være, at vi skal have helhedsløsninger, der ser på både afvanding og miljø, ser på vandløbet over hele længden, ser på både vandløb og natur, inddrager naturplanlægningen og tager hensyn til den fremtidige drift. Kommunerne har en central rolle at spille, fordi vi er myndighed på mange områder, og fordi vi har erfaringer med at arbejde sammen med lodsejerne.

Det kræver faglig indsigt, men det kræver også god kommunikation.

Log ind for at kommentere

Forfatter(e)

Udviklingschef

Hanne Stensen Christensen - P002321

ARGO Koncernservice A/S - 4135

Faglige emner

Natur og overfladevand›Ådale og enge

Høringer der mangler dine svare

Mine høringer

TEST høring som er ny

Klimatilpasning i vandløb – komplekse kommunale opgaver

Hvem skal bruge vandet? Og hvem skal tåle vandet?

Vandløbet i hele sin længde

Naturen i ådalene

Vandløbene før og efter

Helhedsløsninger

Forfatter(e)

Faglige emner

KTC

KTC Kredse

Samarbejdspartnere

Faggrupper