Genopliv det Grønne Danmarkskort

Med landbrugspakken styrkes skovrejsning og minivådområder. Det er nyttige virkemidler, men der er et behov for en forøget indsats for biodiversiteten. Og der er først og fremmest behov for, at se naturindsatsen i en større sammenhæng, så de små og løsrevne indsatser ikke går tabt. Derfor skal mindre, isolerede naturområder hægtes sammen, så der opstår større sammengængende natur i Danmark.

Det grønne Danmarkskort – oplagt redskab

KTC foreslår på den baggrund, at der skabes en ny planlægning, som kan sikre sammenhængende natur og styrke kommunernes indsats som udførende led i naturforvaltningen. Det skrinlagte grønne Danmarkskort er et helt oplagt redskab til at styrke naturplanlægningen og lokalisere nye tiltag i områder, hvor der kan skabes bedre sammenhæng. Det grønne Danmarkskort vil give mulighed for at få skabt en målrettet naturindsats, som er helt i tråd med den kommende målrettede regulering af landbruget. Ved at placere nye tiltag inden for Det grønne Danmarkskort vil man kunne bidrage til at få skabt mere og bedre sammenhængende natur.

Afsæt midler til jordfordelingsprojekter

Kommunerne bør have adgang til stærkere redskaber og større valgfrihed til at agere, i bestræbelserne på en balanceret udvikling mellem landbrug og natur. Der er masser af muligheder for, at staten kan styrke kommunernes adgang til effektfulde virkemidler. Et oplagt virkemiddel er at give mulighed for at iværksætte en række jordfordelingsprojekter, med det formål at give landbrugserhvervene bedre produktionsforhold, og samtidigt give de landmænd, der har interesse for naturpleje og øget biodiversitet, bedre vilkår. Samtidig vil jordfordeling give plads til f.eks. landsbyudvikling og bosætning. Staten bør derfor afsætte midler til at oprette forsøg med jordfordelingsprojekter til at løfte naturformål. Der er inspiration at hente i Collective Impact-projektet om mere fremtidssikret brug af det åbne land gennem jordfordeling.

Helhedsorienterede ådalsprojekter

En anden mulighed er at skabe rammer for at arbejde mere helhedsorienteret med vådområdeprojekter, lavbundsprojekter, oversvømmelse af vandløbsnære arealer og græsningsprojekter i ådalene. Det giver mulighed for synergi mellem natur- og klimaprojekter og andre tiltag, der beskytter vores vigtigste grundvandsressourcer. Rammer for helhedsorienterede vådområdeprojekter vil skabe større fleksibilitet og gøre det betydeligt nemmere at søge midler til realisering - i dag bruger både kommunerne og lodsejerne mange ressourcer på at søge midler i mange forskellige puljer.

Sammenhængende natur

Kommunernes mulighed for at skabe sammenhængende natur kan også styrkes ved at der gives mulighed for at erstatte natur med ringe naturværdi med ny natur, som giver sammenhæng i Det grønne Danmarkskort. Man kunne her lade sig inspirere af reglerne for erstatning af fredsskov. Fredsskov kan flyttes med den klausul, at det nye areal skal være dobbelt så stort som arealet, der nedlægges, og naturværdien øges. Det er et virkemiddel, som selvfølgelig kun bør anvendes, hvis naturens kvalitet og sammenhæng øges. Naturen er ikke dynamisk og tager mange år om at etablere sig. Derfor bør redskabet udelukkende anvendes med varsomhed i situationer, hvor sammenhængende natur af høj værdi er målet.

Hvis blot målet er klart og rammerne er gode, kan kommunerne i samråd med lodsejere og organisationer sagtens finde målrettede lokale løsninger, som har den optimale effekt og balance i forhold til både landbrug, grundvand, natur og friluftsinteresser. Med vandrådene har kommunerne har allerede vist, at de løfter opgaven, når rammerene er fastlagt.

Log ind for at kommentere