Landmænd skal producere mere og grise mindre

Udfordringerne for landbruget er monumentale. Nye løsninger og teknologier er stærkt påkrævede, hvis landbruget skal nedbringe sin miljøpåvirkning og samtidig øge sin produktivitet.

En af de største udfordringer i dansk landbrug er reduktion af kvælstofbelastningen til vandmiljøet, især fjordene. Den nuværende fokus på reduktion af kvælstofinput med gødningen har vist sig ikke at være tilstrækkelig, hvilket skyldes at kvælstofudvaskningen ved nuværende gødningsniveau især afhænger af plantedækket om efteråret. Der er derfor i høj grad brug for at konvertere en del af det eksisterende kornareal til græsmarker eller andre flerårige afgrøder med lille kvælstofudvaskning.

En kommende væsentlig udfordring er reduktion af landbrugets klimabelastning. Det bliver mere akut med EUs nye mål for udledning af klimagasser, der kræver, at landbruget reducerer med 30-40 pct. frem til 2030. Med de nuværende teknologier ligger et måske endda optimistisk reduktionsomfang for landbrugets udledninger formentlig i omegnen af 20 pct. Nye løsninger og teknologier er derfor stærkt påkrævede.

Behov for flere fødevarer

Samtidig er der en betydelig udfordring i at bidrage til at imødekomme det stærkt stigende behov for fødevarer og bioenergi. Samlet set kræver udfordringerne stort set en fordobling af biomasseproduktionen med halveret miljø- og klimabelastning. Det er en enorm udfordring, der ikke kan løses inden for de eksisterende produktionssystemer og forsyningskæder. For at løse disse må der tænkes nyt baseret på ny teknologi, nye agroøkologiske systemer og nye forarbejdningskæder, som i høj grad skal tænkes ind i en cirkulær tænkning omkring stofstrømme. Her giver nye teknologier nye muligheder for at designe nye produktive og miljøvenlige systemer.

Et eksempel på et fremtidigt højproduktivt og miljøvenligt landbrug kan være husdyrproduktion baseret på højproduktive græsmarker og vegetabilsk produktion baseret på diversificerede sædskifter med stort vegetationsdække gennem brug af efterafgrøder m.v. Græsset fra græsmarkerne vil ikke umiddelbart kunne bruges til foder til de fleste dyrearter og slet ikke i højproduktive systemer. Biomassen vil skulle forarbejdes til foderemner med høj fordøjelighed og gode ernæringsmæssige egenskaber. Hertil kræves nye teknologier, som også udnytter bioteknologiske fremskridt. Denne tankegang indgår i begrebet bioraffinering, hvor en kombination af mekaniske, termiske, kemiske og biologiske mekanismer udnyttes til at omdanne biomasse til materialer og produkter af ønsket kvalitet.

Bæredygtighed

Sådanne teknologier vil selv i økologiske produktionssystemer kunne øge produktiviteten, f.eks. dyrkning af højproduktiv kløvergræs uden anvendelse af gødning og pesticider. Sådanne græsmarker kan ud over foder til kvæg også være en ny kilde til bæredygtig produktion af protein til svin og fjerkræ samt for fiskeopdræt. Den langsigtede bæredygtighed i systemerne kan dog kun sikres ved at tilbageføre næringsstoffer fra bioraffineringen, husdyrholdet og byerne til landbrugssystemerne. Også her vil der i høj grad være brug for nye teknologier og organisatoriske systemer.

Udfordringerne for landbruget i forhold til både at øge fødevareproduktionen, bidraget til vækst og arbejdspladser samt reducere miljø og klimabelastningen er monumentale. Der er dog mange nye teknologier på vej inden for forskningen. Løsning på udfordringerne kan næppe løses uden at disse kommer i brug, hvilket ikke kun kræver forskning og innovation, men også at skabes de rette finansielle og reguleringsmæssige rammer for, at de kan udmøntes i praksis.

Log ind for at kommentere

Forfatter(e)

Arkitekt

Jørgen Olsen - P003119

Lyngby-Taarbæk Kommune - 4447

Faglige emner

Miljø og grundvand›Landbrug

Høringer der mangler dine svare

Mine høringer

TEST høring som er ny

Landmænd skal producere mere og grise mindre

Behov for flere fødevarer

Bæredygtighed

Forfatter(e)

Faglige emner

KTC

KTC Kredse

Samarbejdspartnere

Faggrupper