Aerial view of the ECO ESG green power station

Artikel - Artikel 0

2. januar 2023 - 14:10

Klimaplanerne er vedtaget - kommunerne er trukket i arbejdstøjet

Flere kommuner har nu gennemført et omfattende klimaplanlægningsarbejde efter international standard, der sætter mål for en netto nuludledning af drivhusgasser i 2050 og mål om sikring mod klimaforandringer. Med afsæt i klimaplanerne har kommunerne nu besluttet at implementere indsatser, der sikrer, at målene opfyldes.

Mange danske kommuner har allerede vedtaget en klimahandleplan, og stort set alle, der ikke har, forventes at følge trop i år 2023. Kommunerne har frivilligt besluttet at arbejde med klimaplanlægning, og der er tale om politisk vedtagne meget ambitiøse og handlingsforpligtende planer, der lever op til målene i Parisaftalen.

Med klimaplanerne i hånden venter der kommunerne en spændende tid. Det er en stor opgave at implementere planerne og indfri de langsigtede mål, men den åbner også mulighed for at præge en bedre, mere inkluderende og robust fremtid, hvor kommunen tager ejerskab til klimaet i stedet for at lade det fremtidige klima forme kommunen.

Klimaindsatsen går som bekendt på to ben: Udledningerne af drivhusgas skal reduceres via en forebyggelsesindsats, og samfundet skal tilpasses både de klimaforandringer, vi allerede oplever, og de, som kommer i fremtiden. De vedtagne planer rummer begge dele, og mere til. De er ikke bare et katalog over tekniske løsninger. Planerne rummer også indgangen til omstillingen af samfundet i hele kommunen, bl.a. via partnerskaber og samarbejde med andre kommuner. Både borgere, energistrømme og vandløb krydser livligt kommunegrænserne, hvilket giver oplagte muligheder for samarbejder.

Ansvar for handling

Det er lokalt, at livet leves, og udfordringerne opleves. Med klimaplanerne påtager kommunerne sig et lokalpolitisk ansvar for handling, der dels skal gøre kommunerne mere klimarobuste og dels sikre den grønne omstilling lokalt med klimaneutralitet som mål. Lige nu er der et historisk stort engagement fra alle sider af samfundet til at bidrage til klimaarbejdet. Det åbner en spændende og unik mulighed for at facilitere og understøtte partnerskaber og samskabelse. Gennem klimaplanlægningen har kommunerne arbejdet med at tydeliggøre udfordringer og muligheder og at blive bevidste om kommunens egen rolle som administrativ myndighed. Kommunerne er blevet bevidste om deres begrænsede beføjelser, deres begrænsede direkte effekt på forebyggelse og tilpasning, og bevidste om nogle af de barrierer (ex manglende nationale rammer), der er ved oplagte tiltag. Arbejdet med landbrugssektoren er et godt eksempel på alle tre. Men kommunerne har også indledt dialog med nøgleaktører, herunder fx også landbrugssektoren, for at indhente lokal viden, drøfte den fælles udfordring og pege på mulige løsninger. De politisk vedtagne ambitiøse målsætninger kan ikke løses alene med den traditionelle tilgang, hvor kommunen spiller en administrativ rolle inden for drift, service og myndighed. Kommunerne kan med fordel arbejde holistisk med strukturel omstilling, og bringe samfundet omkring kommunen i spil. Grundstenene er lagt under planlægningen, men det er via implementeringen, at forandringerne virkelig kan tage form og fart.

"Udledningerne af drivhusgas skal reduceres via en forebyggelsesindsats, og samfundet skal tilpasses både de klimaforandringer, vi allerede oplever, og de, som kommer i fremtiden"

Tydelig retning

Kommunerne bidrager ved at sætte en tydelig retning og etablere de institutionelle platforme, som inviterer nøgleaktører, borgere og civilsamfundet til deltagelse. Kommunerne peger selv på, at de i stigende grad bør agere facilitator og understøtte de strukturer og netværk, der skal skabe forandringerne. Med det stigende fokus på klimaforandringer, både blandt borgere, i erhvervsliv og i organisationer i civilsamfundet, åbner der sig en mulighed for, at kommunen kan bringe kræfter i spil og udvikle veje og løsninger, som ingen af de enkelte parter kan frembringe alene (emergens). Kommunerne kan overveje at bringe politik, marked og forskning sammen om bordet til at udvikle løsninger på kerneudfordringerne. Men kommunen bør også allerede nu have fokus på kultur, vaner og adfærd, der understøttes af sociale faktorer, og som det kan tage lang tid at modellere. Det er ikke nok at understøtte med tekniske løsninger og viden. De rette sociale strukturer bør etableres, hvilket også har været et emne i planlægningen, men et, som kommunerne har fundet vanskeligt at arbejde med. Ved at arbejde aktivt med hele det samfund, kommunen indgår i, legitimeres klimaplanerne, og implementeringen fremmes. Samtidig styrkes samfundets robusthed og sociale kapacitet overfor fremtidige forandringer. Ved inddragelse af relevante aktører i problemformulering og design af løsninger opnås engagement, og der opbygges robuste samfundsstrukturer; resiliensen stiger. Det kan virke som farligt land at betræde for kommunerne, der er nødt til at slippe noget af kontrollen i processen, men det er den eneste vej at gå, hvis fremdrift og forankring skal sikres.

Metode og sikring af langsigtede mål

MÅL Kommunerne har beskrevet de nuværende forhold i hele kommunes geografi og har analyseret muligheder og barrierer for den grønne omstilling. Arbejdet med forebyggelse (reduktion af drivhusgasser) baseres bl.a. på en opgørelse af drivhusgasser. Opgørelsen omtales ofte som et regnskab, der desværre giver associationer til økonomiske regnskaber, hvor der kan sættes to streger under resultatet. Men data og metoder i opgørelser af drivhusgas egner sig ikke til denne tilgang. Kommunerne bør derfor arbejde aktivt med formidling af resultater. Kommunerne kan med fordel søge at koble formidlingen af data og resultater til den lokale fortælling og til den øvrige politiske dagsorden. Herved kan klimaarbejdet gøres mere nærværende.

Samtidig bør kommunerne i fællesskab arbejde for bedre datagrundlag og metoder. Flere kommuner peger på, at en fælles organisering med fordel kan sikre deling af erfaringer og viden om opnået best practice; i hvert tilfælde i de første par år.

For at sikre fremdrift og retning på indsatsen, har kommunen forpligtet sig til løbende monitorering, evaluering, opfølgning og revision af planen. Dette er en relativt uprøvet øvelse for kommunerne i forbindelse med en kompleks udfordring, hvor der er sat strategisk langsigtede mål frem til år 2050; svarende til syv byrådsperioder. Kommunerne bør derfor overveje denne øvelse nøje og hurtigt gøre sig nogle erfaringer, der sikrer målopfyldelsen og bevarer det politiske fokus, samtidig med at de understøtter fortællingen om den ønskede fremtid. En gennemsigtig og visionsdrevet fortælling kan være med til at give medejerskab og sikre legitimitet af indsatserne i samfundet.

"Kommunerne bidrager ved at sætte en tydelig retning og etablere de institutionelle platforme, som inviterer nøgleaktører, borgere og civilsamfundet til deltagelse"

Bedre nationale rammer

Den fortsatte motivation til at prioritere klimaindsatsen kan komme til at blive udfordret af kommunernes specifikke opgaveportefølje, stramme budgetter og den politiske dagsorden. Kommunerne bør derfor i fællesskab kalde på bedre nationale rammer for deres klimaarbejde.

Fakta

DK2020 er en klimaplanlægningsindsats, hvor kommunerne har fået mulighed for at anvende et Klimaplanlægningsværktøj udviklet af verdens største byer i netværket C40. Bag den danske indsats står et partnerskab af Realdania, KL, de danske regioner og Concito.
De nuværende klimaplaner omfatter det, der kaldes territoriale udledninger og klimaforandringer. En stor del af udledningerne, som danske borgere er årsag til, er globale og skyldes forbrug af goder produceret internationalt. Mange kommuner har allerede forsøgt at inkludere disse i klimaplanerne, men ikke uden vanskeligheder. Datagrundlaget og metoderne er ikke tilstrækkelige til at understøtte arbejdet. Ikke desto mindre må det forventes, at udledninger fra forbrug (det der i drivhusgasopgørelsen opgøres som scope 3) i stigende grad vil komme i fokus i de kommende

Log ind for at kommentere

Forfatter(e)

Klimakoordinator

Boris Schønfeldt

KKR Syddanmark

Bragt i

Teknik & Miljø - December 2022

Faglige emner

Forsyning

Klima, energi og ressourcer

Høringer der mangler dine svare

Mine høringer

TEST høring som er ny