Fra bundskraber til top ti på et enkelt år

Artikel - Artikel 0

20. november 2015 - 8:00

HADERSLEV FLYTTEDE 69 PLADSER OP

Fra bundskraber til top 10

På et enkelt år flyttede Teknik og Miljøafdelingen i Haderslev Kommune sig 69 pladser op i DIs erhvervsklimamåling. Dialog, tværfagligt samarbejde og medarbejdere, der fik en saltvandsindsprøjtning med en vandkanon, er nøgleingredienser i succesen.

Hvert år i september, når DI offentliggør organisationens seneste erhvervsklimamåling, bliver der siddet langt ude på stolekanten i landets kommuner. For på få år er det lykkedes DI med undersøgelsen at få sat en dagsorden, hvor kommunerne indbyrdes konkurrerer om at være mest erhvervsvenlig.

Og det er ikke sjovt at være en af bundskraberne. Det måtte Haderslev Kommune sande, da målingen for to år siden gav den sønderjyske kommune en 90. plads. I både kommunen og i Haderslev Erhvervsråd, som organiserer det lokale erhvervsliv, var der en stemning af, at det absolutte nulpunkt måtte og skulle være nået.

Drøje hug

I kommunens Teknik og Miljøafdeling var stemningen særligt trykket. Målingens underparametre gav drøje hug til afdelingens sagsbehandling og samarbejde med erhvervslivet. Især når det gjaldt miljøgodkendelser, lå afdelingen helt i bund, men også på byggesagsområdet blev afdelingen vurderet som ekstremt langsom.

- Der var en stor frustration og en udbredt oplevelse af uretfærdighed i afdelingen, fordi vi rent faktuelt var nogle af de hurtigste til byggesagsbehandling, siger Kjell Stockfish, Chef for Teknik og Miljø i Haderslev Kommune.

Men i stedet for at dvæle ved det uretfærdige i målingen valgte afdelingen at sluge det beske resultat.

Ens for alle

- Man kan diskutere de her målinger til hudløshed, men faktum er, at DI har sat en dagsorden med dem. Det er ens for alle, og hvis man vil klare sig godt i dem, må man performe i forhold til den måde, der bliver målt på, siger Rune Larsson, direktør for Erhvervs- og Borgerservice i Haderslev Kommune.

To tredjedele af DIs måling er baseret på, hvordan tilfældigt udvalgte, lokale virksomheder vurderer forskellige aspekter af den kommunale erhvervsindsats – fra infrastruktur og adgang til kvalificeret arbejdskraft til sagsbehandlingen på området for miljøgodkendelser.

- Så undersøgelsen fortalte os i virkeligheden bare, at vores lokale virksomheder havde et virkelig negativt indtryk af os. Derfor blev det afgørende for os at få erhvervslivet i tale for at få redskaber til at ændre på det, forklarer Kjell Stockfish.

Et storstilet projekt

Teknik og Miljøafdelingen var ikke de eneste, der oplevede behov for at få skabt en mere intens dialog mellem erhvervsliv og kommune. Nulpunkts-placeringen i 2013 skabte også stor frustration i Haderslev Erhvervsråd, der sammen med kommunen iværksatte et storstilet projekt for at skabe dialog mellem kommune og virksomheder.

- Vi nedlagde forbud mod brok over gamle sager på møderne og lavede den regel, at man kunne læsse af i starten af mødet, hvis man brændte inde med noget. Resten af tiden brugte vi på at se fremad og finde løsninger, siger Gert Helenius, erhvervsdirektør i Haderslev Erhvervsråd.

Samtidig sørgede både kommunaldirektør og borgmester for, at der overalt i organisationen var fremdrift i projektet.

- Jeg har den fordel, at jeg er en utålmodig mand, som gerne vil have hænderne ned i de ting, der er vigtige at få gennemført. Derfor har jeg i høj grad været til stede og sikret fokus på opgaven, både internt i kommunen og ud mod erhvervslivet. Og det gør jeg fortsat, siger borgmester i Haderslev Kommune, H.P. Geil (V).

Afskaffede kommunikation

I Teknik og Miljøafdelingen stod det ret hurtigt klart, at hovedparten af de dårlige vurderinger bundede i to ting. Den ene var kommunikation, og den anden handlede om afdelingens interne arbejdsgange. Borgerne forstod ikke det stærkt faglige indhold i skrivelser og afgørelser fra afdelingen, og de oplevede samtidig at skulle løbe spidsrod mellem de forskellige fagområder.

Den første store og gennemgribende ændring i afdelingens måde at arbejde på var derfor at nedsætte tværgående hold for hver ny sag, afdelingen fik ind. Samtidig gjorde den nye struktur det muligt at gribe den skriftlige kommunikation helt anderledes an, når det gælder de mere komplekse sager.

- Vi har simpelthen helt afskaffet den indledende, skriftlige kommunikation. I stedet for at en skriftlig ansøgning er den første kontakt, vi har med en borger eller en virksomhed, så indkalder vi til et møde. Her stiller vi med det tværfaglige hold, vi forventer kan løse opgaven, og så snakker vi sagen igennem, inden der bliver lavet en ansøgning, forklarer Kjell Stockfish.

På samme side

Men den største forandring var mental. For medarbejdernes måde at opfatte sig selv og deres egen rolle på viste sig at være afgørende i forhold til borgernes opfattelse af dem. Det handler om det, Erhvervs- og Borgerservicedirektør Rune Larsson kalder ”Myndighed, der ser muligheder”. Kjell Stockfish bruger ordet ”samskabelse” og forklarer det således:

- Det handler om at sætte sig om på samme side af bordet som borgeren og have den indstilling, at vi er her for at hjælpe borgeren med at virkeliggøre sit projekt. Vi er her for – inden for lovens rammer – at finde løsninger frem for at se barrierer. Det er også vores opgave at udnytte hele det råderum, lovgivningen giver os – og at få afprøvet grænserne, når det er nødvendigt.

Det lyder tindrende enkelt, men er ikke nødvendigvis en nem øvelse, når man er langt inde i sit fagområdes kroge og afkroge.

En ultimativ sejr

Så store mentale og kulturelle forandringer tager typisk tid. Lang tid. Teknik og Miljøafdelingen i Haderslev Kommune gennemførte dem på godt og vel et år.

Da DI igen i 2014 gennemførte den årlige erhvervsklimaundersøgelse, var afdelingen først lige kommet i gang med at implementere forandringerne og havde ikke rykket sig nævneværdigt. Det blev til en 75. plads målt på ”kompetent og hurtig sagsbehandling på miljøområdet”, mens kommunen som helhed var rykket 22 pladser frem. Men i 2015 var der feststemning hos både kommune og erhvervsråd, da Haderslev Kommune rykkede 40 pladser frem og indtog en 28. plads i undersøgelsen.

For Teknik og Miljøafdelingen var der tale om en ultimativ sejr. 75. pladsen var skiftet ud med pladsen som landets sjette bedste på ”kompetent og hurtig sagsbehandling på miljøområdet”.

Vurderingen af dialogen mellem erhvervslivet og kommunens embedsmænd gik fra en 40. plads til en fjerdeplads. Der var mere end fuld valuta for arbejdsindsatsen og de store forandringer, afdelingen havde foretaget på så kort tid.

Forespurgt, hvordan det lykkedes, svarer Kjell Stockfish:

- Det var egentlig ikke svært. Medarbejderne var virkelig frustrerede og trætte af at blive vurderet så ringe, så alle var mere end klar til at gå til biddet og oplevede det som en kæmpe saltvandsindsprøjtning. Der var en stemning af, at ”nu skal vi vise dem” – og det gjorde vi! Men du skal huske at skrive, at vi faktisk slet ikke er i mål endnu. Vi er først lige begyndt.

Log ind for at kommentere

Forfatter(e)

Vibeke Lund Arkil

Aptum Ink

Faglige emner

Byg og Bolig

Høringer der mangler dine svare

Mine høringer

TEST høring som er ny