Et nyt direktiv er på vej...

Et nyt direktiv er på vej. Baggrunden er det helt relevante ønske om at reducere vores energiforbrug til opvarmning af vore bygninger, og midlet er isolering. Det var det også i 70’erne, da vi for første gang i nyere tid oplevede en energikrise. Der blev der fyldt rockwool ind på parcelhusenes lofter, og smukke, blankmurede etageejendommes gavle blev pakket ind i billige metalplader. Men energikrisen fadede ud, og de arkitektoniske skader på vore byer og bygninger var trods alt begrænsede.

Nu er vi der så igen, og denne gang er det ikke kun afhængigheden af og prisen på energi, men også de klimamæssige påvirkninger, der er i spil. The Energy Performance of Buildings Directive (EPBD) sigter mod en energieffektiv og dekarboniseret bygningsmasse i 2050 med relativt skrappe milepæle i 2030 og 2040. Så den del af byggebranchen, der beskæftiger sig med isolering, må formodes at gå en gylden tid i møde.

Men der er vel undtagelser for isoleringskravene? Den fineste del af vores bygningskultur skal vel ikke pakkes ind i isolering? Nej, i de første udkast til direktiv var »officially protected buildings« undtaget de fremtidige isoleringskrav, men det begreb omfatter jo alene de fredede bygninger samt de bygninger, som er omfattet af en bevarende lokalplan. Derfor var det en vigtig tilføjelse, som danske parlamentsmedlemmer i de afsluttende forhandlinger fik ind i teksten, der nu er tilføjet: »For buildings that have historical or architectural merit, but are not officially protected, Member States should set criteria for …«. Her er altså en mulighed for, at vi også kan tage hånd om de mange endnu ikke kortlagte og beskyttede bevaringsværdige bygninger. Behovet for at have greb om disse bygninger stiger.

"Her er altså en mulighed for, at vi også kan tage hånd om de mange endnu ikke kortlagte og beskyttede bevaringsværdige bygninger. Behovet for at have greb om disse bygninger stiger"

I årene fra 1990 til midt i 00’erne finansierede først Miljøministeriet, siden Kulturministeriet, en registrering af de bevaringsværdige bygninger i 75 af de daværende 275 kommuner i Danmark og udgav på baggrund heraf 75 såkaldte kommuneatlas, nogle endda i flere bind. Siden har denne registrering været udgangspunktet for kommunernes varetagelse af de bevaringsværdige bygninger og dermed af de by- og landskabsmiljøer, som bygningerne som oftest indgår i, og som er helt afgørende for kvaliteten af vore byer og landskaber.

I midten af 00’erne indstillede man imidlertid projektet, og pengene forsvandt fra finansloven. Tilbage stod en række kommuner med et kommuneatlas og dermed styr på de bevaringsværdige bygninger, mens andre aldrig fik et. Dette misforhold blev meget tydeligt ved kommunalreformen i 2007, hvor flere sammenlagte kommuner stod med en registrering af de bevaringsværdige bygninger i den ene halvdel af den nye kommune, og intet grundlag at administrere efter i den anden del af kommunen.

Ved implementeringen af direktivet bliver det derfor vigtigt at fastholde dynamikken i forståelsen af, hvad der er fredede og bevaringsværdige bygninger, så vi i kommunerne løbende kan arbejde hermed. Ligeledes er det vigtigt, at der på statsligt niveau udvikles og stilles værktøjer til rådighed for ikke blot kommunernes arbejde med de bevaringsværdige bygninger, men også de professionelle og borgernes adgang hertil.

Log ind for at kommentere

Forfatter(e)

Sven Koefoed-Hansen

KTC Bestyrelse

Bragt i

Teknik & Miljø - Marts 2023

Faglige emner

Byg og Bolig

Plan

Høringer der mangler dine svare

Mine høringer

TEST høring som er ny

Et nyt direktiv er på vej...

Forfatter(e)

Bragt i

Faglige emner

KTC

KTC Kredse

Samarbejdspartnere

Faggrupper