For at bevare hedens blomstrende lyng og de åbne vidder skal der ild til. Uden ild og anden målrettet naturpleje vil hederne hurtigt gro til i krat og skov.
- Hederne er unik natur og et stykke Danmarkshistorie, som vi skal passe godt på. De påsatte brande baner vej for en bedre natur, så der er ingen grund til at slå alarm, hvis man her i det tidlige forår kommer forbi en hede i flammer, siger miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen i en pressemeddelelse.
Mens ildebrandene fjerner gammel lyng og græs i hedeområderne, så bliver de afsvedne lyngplanter hurtigt erstattet af nye, friske skud. Lyngplanter sætter hvert år tusindvis af frø, der kan ligge i jorden i årevis, og varmen fra ilden får frøene til at spire, så lyngen bliver ung og frisk.
Mere hede skal plejes
Som en del af de nye Natura 2000-plejeplaner for de lysåbne naturtyper på statens arealer i Natura 2000-områderne skal der i perioden fra 2016-2021 afbrændes op mod 7.200 hektar heder særligt i Midt- og Vestjylland. Ud over afbrændinger bliver hederne plejet fx med græssende kvæg, tørveskrælning og manuel rydning af opvækst.
Naturstyrelsen brænder i den kommende tid de statsejede heder af over det meste af Jylland, hvis vejret tillader det.
Fakta: Sådan foregår afbrændingen
Hedeafbrænding foregår i det tidlige forår, inden fugle og smådyr begynder at yngle, og krybdyr kommer frem fra deres gemmesteder. Hedeafbrænding må derfor kun foretages i perioden 1. september til 30. marts. Det er kun en mindre del af den enkelte hede, der brændes af på én gang. Når området er lille, kan evt. smådyr nå at forlade det. Før ilden tændes, laves et brandbælte rundt om området. Der er personale med ildslukkere på stedet. Politiet er informeret, og der er indhentet tilladelse hos den lokale brandinspektør. Alle er velkomne til at se de brændende heder, men man skal holde sig væk fra ilden og rette sig efter anvisninger fra Naturstyrelsens medarbejdere.
