Artikel - Artikel 0

17. juni 2026 - 7:37

Erfaringer fra Samsø - planlægningen, treparten og samarbejdet

Samsøs grønne helhedsplan, der er udarbejdet i et samarbejde mellem lodsejere, lokalsamfund og kommune, udgør et godt fundament både for kommunens videre planlægning og for den lokale implementering af Den Grønne Trepart, men alt er ikke på plads.

Det åbne lands landskaber er pressede af stadigt flere krav om og ønsker til forandring. Klimamål, miljøbeskyttelse (drikkevand, havmiljø, natur og landskab), friluftsliv, byvækst og landdistriktsudvikling er vigtige eksempler på presfaktorer; omlægning af vådområder, skovrejsning, naturgenopretning og bedre rekreative muligheder er centrale midler.

Det udfordrer planlægningen, der skal være mere handlingsorienteret, mere integrerende og mere involverende. Den Grønne Trepart er et ambitiøst og nytænkende forsøg på at håndtere en pæn del af udfordringerne. Ved udgangen af 2025 blev der godkendt omlægningsplaner for hele landet, som omfatter i alt 183.000 hektar lavbund til omlægning, 34.000 hektar til ny skovrejsning og 241.000 hektar såkaldt ’naturpotentiale’, alt sammen inklusive skitseprojekter.

Samtidig mobiliserer kommunerne og forsøger på forskellig vis at håndtere disse udfordringer i deres planlægning. Den netop vedtagne grønne helhedsplan for Samsø er et godt eksempel på at gå foran.

I denne artikel sætter vi fokus på fremtidens landskaber og viser med Samsø som eksempel veje fremad for den lokale planlægning. I afslutningen kobler vi erfaringerne til treparten og arbejdet med den i de kommende år.

Grøn helhedsplan for Samsø

Store forandringer ses ofte som en trussel i et lille samfund, men kan også være en mulighed, vi i fællesskab kan bruge til den forandring, der er brug for. Samsø har en lang tradition for andelsorganisering og dermed erfaringer med omstilling. En kultur bestående af foreninger og interesseorganisationer, som frivilligt arbejder for det fælles bedste for Samsø.

Senest i 1998 da Samsø blev udnævnt til at være Danmarks Vedvarende energi-Ø, hvor øen skulle omstille til vedvarende energi ved netop at anvende de fælles interesser. På trods af forskellige meninger har planen ført til en succesfuld proces, der har tilføjet mange gode aktiviteter og økonomiske fordele til øen. Mange ”medejere” til en omstillingsproces er lig med et stærkt ejerskab.

Det er med sådanne erfaringer i bagagen, at Samsø Kommune i partnerskab med Samsø Energiakademi og Københavns Universitet ansøgte programmet ’Plan22+’, der er en indsats fra Plan- og Landdistriktsstyrelsen og Realdania, om midler til at udvikle en helhedsplan for Samsø med fokus på klima. Målet var både at afprøve metoder til samarbejdsdreven planlægning og finde planløsninger med relevans for klima, arealanvendelse og landskaber på Samsø. Efter projektets igangsætning blev Den Grønne Trepart vedtaget af et bredt flertal i Folketinget, og aftalens forskellige mål og midler satte naturligt deres præg på arbejdet.

Indsatsområder i Samsøs grønne helhedsplan.

Procestilgange

Planprocessen blev organiseret i tre faser. Herfra og frem kaldte vi den første fase, der handlede om at etablere en fælles forståelse af værdier, aktuel arealanvendelse og muligheder for omstilling. Gennem landskabsanalyser og interviews af lodsejerne blev der etableret et grundlag for det videre arbejde. Denne statusafklaring sluttede med et orienteringsmøde for lodsejerne, som bl.a. blev bedt om at forholde sig til de muligheder, de kunne se i resultaterne fra interviewundersøgelsen. Allerede fra det første møde væltede det frem med forslag og ideer til tiltag, og den første runde havde ikke haft mange indlæg, før en fremført idé blev mødt med følgende udbrud fra en lodsejer: -Jeg går ud fra, at det er min jord, du lige har talt om. Skulle vi ikke overlade det til mig, som ejer af jorden? Spørgsmålet affødte en drøftelse, der endte i en vigtig enighed om, at det i denne proces var i orden at drømme, også om tiltag der berører andres jord. Der er privat ejendomsret, men landskabet som sådan er et fælles anliggende.

Mødet blev efterfulgt af et offentligt møde, som ligeledes tog udgangspunkt i de udførte undersøgelser suppleret med de umiddelbare synspunkter og ideer, der var kommet frem på orienteringsmødet. Hermed havde vi fundet en form, som blev brugt i de følgende fire arrangementer, hvor workshops med inviterede interessenter blev efterfulgt af mere åbne offentlige møder. På de møder kunne deltagerne både kommentere på pointer fra den netop afholdte workshop og i øvrigt fremføre egne synspunkter og ideer.

Derpå fulgte fire tematiske ’udefra og ind’-workshops, hvor målet var at af få viden og ideer fra relevante eksperter udefra og konfrontere disse med lokal viden og erfaring. De centrale temaer, der med et klima- og planfokus blev diskuteret på fire workshops og offentlige møder, omhandlede landbrug, turisme, friluftsliv, energi, bolig- og sommerhusbyggeri samt arealanvendelse og natur. Hver workshop blev arrangeret i samarbejde med relevante foreninger og organisationer som f.eks. Samsø Erhvervsforum og den lokale afdeling af Danmarks Naturfredningsforening.

Efter workshops og offentlige møder var der etableret et grundlag for den sidste fase: nedefra og op. Nu skulle der med deltagelse af lodsejere og andre interessenter udarbejdes en plan. En ’plangruppe’ bestående af 24 lodsejere, repræsentanter fra lokalsamfundene samt politikere og medarbejdere fra kommunen udviklede det forslag til helhedsplan, som efter en offentlig høring blev vedtaget af Kommunalbestyrelsen. Før den sidste planworkshop blev gennemført, blev den første samlede skitse til helhedsplan fremlagt og diskuteret på et offentlige møde.

Samlet set gav processen både dynamik og progression i arbejdet. Efter første møde kunne der på hvert møde lægges til eller revideres på det foreliggende. Mange emner blev på den måde diskuteret og genvurderet.

En plan for fremtiden

Arbejdet med Samsøs grønne helhedsplan havde afsæt i bosætning og erhvervsudvikling. Det har dels motiveret og engageret mange til at deltage i arbejdet, dels skabt en ramme og en retning for indholdet i planen, der består af tre hovedelementer.

”Samsø er et velfungerende helårssamfund med et levende erhvervs-, kultur- og foreningsliv”, lyder det indledningsvist i visionen, der således ikke tager afsæt i arealanvendelse, selv om det er planens kerneopgave. Visionen foldes ud i en række mål for natur og kultur, jordbrug og bosætning, turisme og energi. Planens første hovedelement fokuserer således på den ønskede udvikling for øen i de kommende tyve år.

Det andet hovedelement er en plandel, hvor tre geografiske områder er udpeget som indsatsområder. Nordby Bakker og Stavns Fjord er naturområder med fredede arealer, mens Pillemarksområdet er med, da øens primære grundvandsreservoir er lokaliseret her Herudover indeholder plandelen udbygning af rekreative forbindelser, ændringer i den fremtidige kommuneplanlægning og politiske refleksioner over blandt andet rammerne for skovrejsning og særlige værdifulde landskaber.

Prioriterede projekter udgør det tredje hovedelement. Her er blandt andet udpeget områder til naturgenopretning og skovrejsning, der er foreslåede tiltag til at øge tilgængelighed og formidling, og der er øget boligudbud og borgerengagerende projekter.

"Samsø er et velfungerende helårssamfund med et levende erhvervs-, kultur- og foreningsliv"

Treparten og kommunernes videre planlægning

Indtil nu er helhedsplanen papir. Den skal omsættes i praksis, som det også gælder for de lokale treparters omlægningsplaner. Den grønne helhedsplan for Samsø har den store fordel, at der er bredt ejerskab til planen. Vision og mål for udviklingen har været gennemdiskuteret, ligesom de større indsatsområder og de prioriterede projekter har været igennem flere revisioner, inden det hele er faldet på plads. Øens to vigtigste store naturområder, Nordby Bakker og Stavns Fjord, er udpeget som indsatsområder, hvor naturområder skal udvides, lavbundsområder omlægges og mulighederne for friluftsliv udbygges i form af bedre tilgængelighed, fugletårn, formidling mv. Flere lodsejere er åbne for de omlægninger, men skal målene for de to områder for alvor indfries, kræver det, at omlægningerne understøttes, først og fremmest af Grøn Trepart fonden.

Det tredje indsatsområde, Pillemarksområdet, er især udpeget for at beskytte øens vigtigste drikkevandsressourcer, der er helt vitale for øens fremtid. Lukning af vandværket og opkobling til et andet større vandværk i nærheden er simpelt ikke en mulighed. Selv om de boringsnære arealer i dag er effektivt beskyttet med forbud om anvendelse af pesticider, skal større områder formentlig indgå i en langsigtet beskyttelse, som samtidig skal samtænkes med nye skov- og naturområder. Sådanne omlægninger er det vanskeligt at indpasse i flere af de eksisterende landbrug, hvor der i dag er foretaget større investeringer i bl.a. intensiv, kunstvandet dyrkning af højværdiafgrøder. De investeringer skal afskrives, ligesom der vil være behov for erstatningsjord, hvis brugene skal fortsætte på længere sigt. En af lodsejerne påtænker derudover allerede skovrejsning på dele af sine jord i området og vil gerne udvikle muligheder for naturturisme, men der er usikkerhed om tilladelser. Pillemarksområdet er et eksempel på et område, hvor grundvandsbeskyttelse skal samtænkes med fremtidig skov, natur og friluftsliv samtidig med, at den eksisterende produktion af højværdiafgrøder skal have en fremtid. Det vil kræve en større samlet indsats, herunder midler til jordfordeling.

Eksemplet med Pillemarksområdet illustrerer de udfordringer, der venter i den videre implementering af Den Grønne Trepart, ligesom de to andre indsatsområder gør det. Det er nytænkende og visionært, når det anføres i trepartsaftalen at:
”Den lokale forankring skal understøtte indfrielse af vandrammedirektivet og målene for udtagning af kulstofrige lavbundsjorde samt mere effektive løsninger, mere lokalt ejerskab og helhedstænkning. Målet er at skabe de bedst mulige forudsætninger for omkostningseffektive løsninger og nyttiggørelse af lokalt kendskab.

Den nye organisering skal facilitere den lokale planlægning og implementering af arealomlægning i det enkelte hovedvandopland. Det vedrører fx lavbundsjorde, skovrejsning, vådområder, ekstensivering og andre arealbaserede omlægningsindsatser mv.”

Samsøs grønne helhedsplan har leveret et grundlag for implementering af de visioner. På Samsø ser man frem til at få adgang til at understøtte indsatserne, f.eks. i Pillemarksområdet. For større kommuner er det måske ikke noget stort problem at iværksætte større lokale projekter, herunder opkøbe jord, der kan indgå som pulje i en jordfordeling. Sådanne muligheder udfordrer Samsøs Kommunes ressourcer. Det samme vil gælde andre landdistriktskommuner, som måske sidder med de største arealer, der skal omlægges, men ikke de største kommunale budgetter. Et stort spørgsmål er derfor, hvordan Samsøs fremtidige indsats med ”omkostningseffektive løsninger” og ”helhedstænkning” kan understøttes fra Grøn Trepart fonden.

Log ind for at kommentere

Forfatter(e)

Professor emeritus

Jørgen Primdahl

Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning, Københavns Universitet

Sekretariatschef

Kirsten Brusgård

Samsø Kommune

Direktør

Søren Hermansen

Samsø Energiakademi

Bragt i

Teknik & Miljø - Maj 2026

Faglige emner

Planlægning

Høringer der mangler dine svare

Mine høringer

TEST høring som er ny