Gå til hovedindhold
Hjem

Dine genveje

Høringer der mangler dine svare

Du har ingen ubesvarede høringer.
Se flere

Mine høringer

Din rolle: Høringsindmelder

TEST høring som er ny

Høringens status: Godkendt og lukket

Afgiv/rediger svar
0 341419 Høring
Se flere

Dine netværk

Ingen netværk

Nye Kommentarer

24. marts 2020
Hej Frederik
Af Thomas Christen...
24. marts 2020
Vi har fuldstændig de samme
Af Magnus Hauch - ...
24. marts 2020
Vi har anskaffet os en tablet
Af Axel Frederik M... (ikke efterprøvet)
Se flere

Nyt indhold

Der findes ikke noget nyt
Se flere
  • KTC
    • Om KTC
    • Fundament og værdier
    • Mission og vision
    • Vedtægter
    • KTC Bestyrelse
    • KTC Kredse
    • KTC Sekretariatet
    • Medlemskab af KTC
    • KTC Arrangementer
    • Presse
    • Samarbejdspartnere
    • Virksomhedsoplysninger
    • About KTC (english)
    • Hjælp
  • Faggrupper
    • KTC Almene boliger - ALM
    • KTC Byggelov - BYG
    • KTC Digital forvaltning - DFO
    • KTC Klima, Energi og Ressourcer - KER
    • KTC Kommunale Ejendomme - EJD
    • KTC Ledelse - LED
    • KTC Miljø og Grundvand - MIG
    • KTC Natur og Overfladevand - NOV
    • KTC Planlægning - PLA
    • KTC Veje, Trafik og Trafiksikkerhed - VTT
    • KIMO - Kommunernes Internationale Miljøorganisation
    • Vejledning til KTC Faggrupper
  • Aktiviteter
    • KTC ÅRSMØDE
    • Magasinet Teknik & Miljø
    • Nyheder
    • Digitale netværk
    • Kalender
    • Natur & Miljø-konference
    • Nyhedsbreve
    • KTC Kredsaktiviteter
    • KTC Høringsbidrag
  • Netværk
  • Teknik & Miljø
  • Opret bruger
  • Log ind
Artikel - Artikel 0 0
Twitter LinkedIn
2. maj 2024 - 10:22

Nu kan vi planlægge de gode cykeloplevelser i hele Danmark - men skal netværket leve, kræver det kommunernes kvalificering

Med designprincipper, et solidt datagrundlag og et nationalt planlægningsnetværk er vi et stort skridt tættere på, at vi kan forbinde hele Danmark med cykelvenlige strækninger. Men skal netværket blive andet og mere end en teoretisk dataøvelse, ligger bolden nu hos landets kommuner. For det er kun kommunerne, der kan tilføre netværket det vigtige lokalkendskab, som er sidste komponent inden realiseringen af Danmarks nye rekreative cykelnetværk.
 

Med det kommende nationale cykelnetværk bryder vi med traditionen om at cykle fra A til B. I stedet binder vi eksisterende cykelvenlige strækninger sammen i et netværk, så borgere og turister kan planlægge en cykeludflugt efter lige præcis deres humør, kondi og interesser.

Hvor supercykelstier er cyklisternes motorveje, er det rekreative cykelnetværk deres margueritruter. Via trygge veje og uden larmende trafik går de forbi smuk natur, seværdigheder og servicefaciliteter eller caféer og overnatningssteder, så der også kan tankes op undervejs med en is, en kold øl eller en god nats søvn. Tilsammen skaber det ikke blot herlige cykeloplevelser for de cykelglade, men også vækst og udvikling for lokale erhverv og medvind til bosætning, folkesundhed og miljø.

 
Figur 1: Planlægningsprincipper og datatemaer. Kilde: Dansk Kyst-og Naturturisme
 

Data er vejen frem - også på cykelruten

Knudepunktskonceptet stammer fra Belgien og har bredt sig til Holland og Tyskland. I Holland har man udbygget et nationalt cykelknudepunktsnetværk gennem de sidste 30 år.

I Danmark har vi ikke årtier til at implementere cykelnetværket. Derfor har vi i stedet brugt en dataunderstøttet tilgang til planlægning og udpegning af de cykelvenlige og oplevelsesrige strækninger. Et arbejde som vi i tre år har testet og optimeret sammen med 30 deltagende kommuner i projektets forsøgsordning, og som nu er klar til en national udrulning med den vigtige, lokale bearbejdning i landets øvrige kommuner. Skal det lykkes, kræver det, at vi formår at integrere den lokale tilpasning i kommunernes fremtidige planlægningsarbejde, som man har gjort i Holland. For hvor planlægningsværktøjet er funderet på principper og data, er den kommunale kvalifikationsproces afgørende for, at det slår rødder og sikrer et levedygtigt cykelnetværk.

Ved at udpege et planlægningsnetværk med brug af data og principper sikres en national kvalitet og ensartethed i netværket fra starten. Tætheden søges afpasset på en sådan måde, at man nemt kan benytte det til halv- og heldagsture uden at skulle tage stilling til for mange valg undervejs.

Men tætheden er også det muliges kunst, når netværket lægges på eksisterende veje og stier, eller når det skal sikres, at netværket på den midtjyske hedeslette ikke fremstår væsentligt tyndere end i det østjyske istidslandskab.

Udpegning af det rekreative cykelnetværk handler om at finde frem til de bedste veje og stier, der forbinder interessante steder på en sikker og sammenhængende måde. Netværket er ikke tilrettelagt efter hvilke ruter, der kunne være interessante, men tilbyder et net af interessante strækninger, som giver cyklisten mulighed for selv at lave sin egen rute.

 
Figur 2: Proces fra planlægning til digitalt netværk. Kilde: Dansk Kyst-og Naturturisme
 

Den gode cykeloplevelse understøttes af gode fællesoffenlige data

Det er essentielt, at data også fremadrettet har vores store fælles opmærksomhed.

For det første er det vigtigt, at alle interesserede har let adgang til at se et kort over cykelnetværket. Det er vigtigt, at data ikke kun vises, men også stilles til rådighed, så data gennem standardiserede snitflader kan anvendes og vises i diverse løsninger (visning, apps, kommunale GIS-systemer mm).

For det andet er det vigtigt, at kommunerne har adgang til et planlægningskort, så der er mulighed for at arbejde på data i planprocessen.

Begge mål sikres ved at udstille data gennem den fællesoffentlige database Geografiske fagdata i GeoDanmark (GeoFA). Databasen drives af Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur og de danske kommuner (i samarbejde med KL) og er dermed en del af den offentlige infrastruktur for data.

GeoFA samler allerede i dag et stort antal fællesoffentlige data på tværs af kommunegrænser – med værdi for både myndigheder og eksterne anvendere. På cykel- og friluftsområdet er f.eks. næsten 14.000 km vandrerute, næsten lige så mange km cykelrute og over 900 shelters. Det er frivilligt for myndigheder at benytte databasen og gratis for tredjepart at anvende data.

 

Succes afhænger af lokal tilpasning

Planlægningsværktøjet er ikke og kan ikke være det færdige cykelnetværk, men det er en solid første udgave af et muligt netværk. Nu mangler blot den kommunale finpudsning, så lokale forhold afspejles i det netværk, man viser til cykelturisten.

Erfaringerne fra de 30 deltagerkommuner viser, at det dataudpegede netværk giver et solidt grundlag for at arbejde med den lokale kvalificering for de udførende forvaltninger. For at nå helt i mål stilles konkrete erfaringer og afprøvede metoder fra forsøgsordningen til rådighed via www.kystognaturturisme.dk/cykelknudepunkter, ligesom de respektive destinationsselskaber med fordel kan inviteres til at bidrage med deres store viden om oplevelser, overnatninger og rejsemotiver fra et gæsteperspektiv.

Planlægningsværktøjet er nu tilgængeligt i GeoFA til denne vigtige, videre bearbejdning. Med offentliggørelsen følger også en proces- og metodehåndbog, der beskriver, hvordan man kan gribe kvalificeringsprocessen an. Dermed har danske kommuner nu fået et stærkt, databaseret fundament for at arbejde med et cykelnetværk, der ikke alene understøtter lokale borgeres fritidscykling, men som på den større klinge også skaber samarbejder mellem forvaltningsområder som erhverv/ turisme, kultur/fritid og vej/park/plan. Til glæde for gæster og borgere og til gavn for det samfund, de indgår i.

 
Figur 3: Teknisk kort og kommunikationskort. Kilde: Dansk Kyst-og Naturturisme
 

Den praktiske implementering af data i GeoFA

Teknisk kort:
Rejsen frem mod et cykelnetværk starter i tekniske lag (under Vej og trafik i GeoFA). Dansk Kyst- og Naturturisme har indlagt et udgangspunkt for/et bud på, hvor kommende cykelknudepunkter kan ligge. Kortet ligger, så det kun er synligt for myndigheder og er angivet som planlagt.
Når kommunerne har bearbejdet og kvalitetssikret kortet, ændres kortet til at være offentligt/synligt for alle – og med status ’etableret’. Og kortet kan nu bruges til at cykle efter i det nye cykelknudepunktsnetværk.

Kommunikationskort:
Når kortet er endeligt og offentliggjort oprettes i GeoFA automatisk en mere simpel udgave af kortet, som udstilles under temagruppen ’Sport, fritid og friluftsliv’, som allerede i dag henvender sig til Fritid, friluftsliv, outdoor og turisme.
Dette kort har knapt så mange tekniske detaljer og egner sig godt til kommunikation og formidling.

 

Log ind for at kommentere

Forfatter(e)

Specialkonsulent
Jakob Ludvigsen
KL
Udviklingsdirektør
Jacob R. Kirkegaard Larsen
Dansk Kyst- og Naturturisme

Bragt i

Teknik & Miljø - April 2024

Relaterede sider

  • Teknik & Miljø - Maj 2025 LÆS ONLINE
  • Teknik & Miljø - Maj 2025
  • Teknik & Miljø - April 2025 LÆS ONLINE
  • Teknik & Miljø - April 2025
  • Teknik & Miljø - Februar 2025 LÆS ONLINE
  • Grænsekrydsende planlægning
  • Teknik & Miljø - Februar 2025
  • Teknik & Miljø - Januar 2025 LÆS ONLINE
  • Teknik & Miljø - Januar 2025
  • 2024 i faggrupperne

Faglige emner

Digital forvaltning
Veje, trafik og trafiksikkerhed

KTC

  • Om KTC
  • Fundament og værdier
  • Mission og vision
  • Vedtægter
  • KTC Bestyrelse
  • KTC Kredse
  • KTC Sekretariatet
  • Medlemskab af KTC
  • KTC Arrangementer
  • Presse
  • Samarbejdspartnere
  • Virksomhedsoplysninger
  • About KTC (english)
  • Hjælp

KTC Kredse

  • KTC Hovedstaden
  • KTC Sjælland
  • KTC Nordjylland
  • KTC Syddanmark
  • KTC Midtjylland

Samarbejdspartnere

  • Associerede foreninger
  • Nordisk samarbejde
  • Annoncører

Faggrupper

  • KTC Almene boliger - ALM
  • KTC Byggelov - BYG
  • KTC Digital forvaltning - DFO
  • KTC Klima, Energi og Ressourcer - KER
  • KTC Kommunale Ejendomme - EJD
  • KTC Ledelse - LED
  • KTC Miljø og Grundvand - MIG
  • KTC Natur og Overfladevand - NOV
  • KTC Planlægning - PLA
  • KTC Veje, Trafik og Trafiksikkerhed - VTT
  • KIMO - Kommunernes Internationale Miljøorganisation
  • Vejledning til KTC Faggrupper

Genveje

  • Nyheder
  • Om KTC
  • Kalender
  • Teknik & Miljø

KTC Bestyrelse

Henrik Seiding - P010314 - Aarhus Kommune - 5930s billede

Direktør

Henrik Seiding - P010314

Aarhus Kommune - 5930

Mads Young Christensen - P.. - Vordingborg Kommune - 5770s billede

Direktør

Mads Young Christensen - P009561

Vordingborg Kommune - 5770

Kristine Klæbel - P007912 - Albertslund Kommune - 2673s billede

Direktør

Kristine Klæbel - P007912

Albertslund Kommune - 2673

Christina Egsvang Føns - .. - Middelfart Kommune - 4525s billede

Teknik- og Miljødirektør

Christina Egsvang Føns - P001347

Middelfart Kommune - 4525

Michel van der Linden - P004249 - Kalundborg Kommune - 4108s billede

Direktør

Michel van der Linden - P004249

Kalundborg Kommune - 4108

Peter Albeck Laursen - P003793 - Jammerbugt Kommune - 4068s billede

Direktør for Vækst og Udviklingsforvaltningen

Peter Albeck Laursen - P003793

Jammerbugt Kommune - 4068

Maj Green - P003456 - Gladsaxe Kommune - 3460s billede

By og miljødirektør

Maj Green - P003456

Gladsaxe Kommune - 3460

KTC Medarbejdere

Nikolaj Ahlgreen - KTC Sekretariat - 4259s billede

Konferenceansvarlig

Nikolaj Ahlgreen

KTC Sekretariat - 4259

Anne Dyrholm - KTC Sekretariat - 4259s billede

Kommunikationskonsulent

Anne Dyrholm

KTC Sekretariat - 4259

Sine Norsahl - KTC Sekretariat - 4259s billede

Redaktør

Sine Norsahl

KTC Sekretariat - 4259

Jesper Villumsen - P009078 - KTC Sekretariat - 4259s billede

Sekretariatschef

Jesper Villumsen - P009078

KTC Sekretariat - 4259

Ann Steffensen - P008843 - KTC Sekretariat - 4259s billede

Sekretær

Ann Steffensen - P008843

KTC Sekretariat - 4259

KTC Sekretariatet

Godthåbsvej 83
8660 Skanderborg
E:
ktc@ktc.dk
T: +45 7228 2804
CVR: 1976 0014

Salg

Annoncebooking print:

Jesper Bækmark
Telefon: 43 24 26 77 ·
e-mail:
jb@techmedia.dk

 

Annoncebooking ktc.dk:

Sekretariatet · e-mail:
ktc@ktc.dk

 

 

 

 

 

 

KTC - Kommunalteknisk Chefforening | Sekretariatet | Godthåbsvej83 | 8660 Skanderborg | Tlf.: 7228 2804 | Kontakt