SEGES har startet projektet - Vand væk fra dyrkningsmæssigt værdifulde landbrugsjorder og søger en repræsentant fra KTC til at deltage i følgegruppen. Projektet løber til udgangen af 2023 og har til formål at få vand væk og sikre optimal produktion på dyrkningsmæssigt værdifulde landbrugsjorder.
Målet er handleplaner for afvanding, som sikrer, at dyrkningsmulighederne opretholdes gennem rentable, helhedsorienterede klimatilpasningsløsninger, der er fagligt funderede, og anerkendt af landmænd, myndigheder og andre aktører.
Formål med at etablere følgegruppen
• Sikre viden om og forståelse for forskellige interessenters situation, og deraf et godt samspil mellem interessenterne.
• Sikre handleplaner, der kan give reelle fordele for klima, miljø, natur, landbrug og samfund.
Der vil som udgangspunkt blive afholdt 1-2 følgegruppemøder om året i Aarhus – med 1 møde i 2021 og der gives et mindre honorar ligesom evt. kørsels- og rejseomkostninger vil blive dækket.
Vi hører gerne fra interesserede senest torsdag den 10. juni 2021 på as@ktc.dk
Hele kommisoriummet kan læses i bilaget til højre...