Gå til hovedindhold
Hjem

Dine genveje

Høringer der mangler dine svare

Du har ingen ubesvarede høringer.
Se flere

Mine høringer

Din rolle: Høringsindmelder

TEST høring som er ny

Høringens status: Godkendt og lukket

Afgiv/rediger svar
0 341407 Høring
Se flere

Dine netværk

Ingen netværk

Nye Kommentarer

24. marts 2020
Hej Frederik
Af Thomas Christen...
24. marts 2020
Vi har fuldstændig de samme
Af Magnus Hauch - ...
24. marts 2020
Vi har anskaffet os en tablet
Af Axel Frederik M... (ikke efterprøvet)
Se flere

Nyt indhold

Der findes ikke noget nyt
Se flere
  • KTC
    • Om KTC
    • Fundament og værdier
    • Mission og vision
    • Vedtægter
    • KTC Bestyrelse
    • KTC Kredse
    • KTC Sekretariatet
    • Medlemskab af KTC
    • KTC Arrangementer
    • Presse
    • Samarbejdspartnere
    • Virksomhedsoplysninger
    • About KTC (english)
    • Hjælp
  • Faggrupper
    • KTC Almene boliger - ALM
    • KTC Byggelov - BYG
    • KTC Digital forvaltning - DFO
    • KTC Klima, Energi og Ressourcer - KER
    • KTC Kommunale Ejendomme - EJD
    • KTC Ledelse - LED
    • KTC Miljø og Grundvand - MIG
    • KTC Natur og Overfladevand - NOV
    • KTC Planlægning - PLA
    • KTC Veje, Trafik og Trafiksikkerhed - VTT
    • KIMO - Kommunernes Internationale Miljøorganisation
    • Vejledning til KTC Faggrupper
  • Aktiviteter
    • KTC ÅRSMØDE
    • Magasinet Teknik & Miljø
    • Nyheder
    • Digitale netværk
    • Kalender
    • Natur & Miljø-konference
    • Nyhedsbreve
    • KTC Kredsaktiviteter
    • KTC Høringsbidrag
  • Netværk
  • Teknik & Miljø
Artikel - Artikel 0 0
Twitter LinkedIn
20. marts 2018 - 13:57
Havne

I Esbjerg rimer grøn omstilling på vækst

Esbjerg Havn er Danmarks største og sigter nu mod at blive fremtidens førende energihavn. Fokus er rettet mod at skabe de bedste betingelser for virksomheder og medarbejdere, der arbejder med grøn energi og Nordsøen som omdrejningspunkt.
 

Der er sket meget, siden Rigsdagen i 1868 besluttede at anlægge en havn i Esbjerg. Dengang bestod byen af en gård, tre huse og 23 indbyggere. I dag er Esbjerg et internationalt knudepunkt med flere end 72.000 indbyggere og 200 virksomheder med 8.000-10.000 ansatte på havnen. Byen og havnen har været i rivende udvikling siden havnens grundlæggelse. Forandring er så at sige en konstant. Den grønne omstilling, vi lige nu er i gang med, kommer til at få særlig betydning for fremtidens Esbjerg. Det handler om at indrette og udvikle fremtidens energihavn.

 

Omdrejningspunktet er Nordsøen

Omdrejningspunktet for Esbjerg Havn har altid været Nordsøen. Når det gælder energi, rummer Nordsøen potentialerne til i fremtiden at blive hele Europas kraftcenter. Vel at mærke, hvis vi hele tiden er innovative, investerer og sikrer de rette rammebetingelser.

Det er den forestående genopbygning af Tyra-feltet et godt eksempel på. Først faldt rammevilkår og godkendelser på plads, den nødvendige teknologi er klar, og i efteråret bekræftede Maersk så historiens største investering i den danske del af Nordsøen på 21 mia. kroner. Genopbygningen betyder, at gasproduktionen fra 2022 alt andet lige kan øges igen efter at være faldet i årevis. Samtidig er havvind en helt unik og uudtømmelig kilde til energi i Nordsøen, hvilket gør det oplagt at foretage investeringer i mange flere havvindparker i fremtiden.

Herudover er det – som energi-, klima- og forsyningsminister Lars Christian Lilleholt har peget på ved flere lejligheder – helt afgørende, at vi fokuserer på at etablere en europæiske energimotorvej i Nordsøen. Vi skal have trukket kabler gennem havet, der gør strømmen fra Nordsøen tilgængelig for så mange som muligt. Det vil skabe bedre betingelser for yderligere vækst inden for havvind og i øvrigt gøre det muligt for Danmark at eksportere overskudsenergi. Til gavn for den grønne omstilling, men også energieffektiviteten og samfundsøkonomien.

 
"For os rimer den grønne omstilling altså på vækst og arbejdspladser. Så simpelt er det. "
 

Grøn omstilling skaber vækst

Når vi i Esbjerg er optaget af den grønne omstilling, er det fordi det handler om økonomisk og ressourcemæssig bæredygtig vækst. Det handler slet og ret om, at fremtidens energimarked kommer til at være domineret af vedvarende energi. Det betyder følgelig, at det er her de store vækstpotentialer ligger.

Senest fastslog det internationale energiagentur, IEA, i deres prognose fra november 2017, at 80 pct. af al ny energi i Europa i fremtiden kommer fra vedvarende energikilder. Hertil kommer, at vind bliver den største energikilde i Europa i 2030, blandt andet på grund af fortsat vækst offshore. For os rimer den grønne omstilling altså på vækst og arbejdspladser. Så simpelt er det.

Et eksempel er den nye el-forbindelse Viking Link, som Energinet i efteråret fik energi- forsyning- og klimaministerens godkendelse til at bygge. Den samfundsøkonomiske gevinst ved Viking Link og udbygningerne i det vestlige Jylland vil ifølge Energinets beregninger nå op i milliardklassen. For Danmark alene vil forbindelserne gennem deres 40-årige levetid give et samfundsøkonomisk overskud på ca. 4,7 mia. kr. i 2017-priser.

Et andet eksempel er byggeriet af Horns Rev 3 i Nordsøen, som i øjeblikket er i fuld gang med Esbjerg Havn som knudepunkt. Vindmølleparken kommer til at sætte nye standarder for prisen på vedvarende energi fra offshore vindmølleparker og for størrelsen af vindmøller i dansk farvand. Samtidig skaber byggeriet arbejdspladser og ordrer hos lokale virksomheder på havnen.

 

Vi gør grøn omstilling mulig

Som havn er vi selvfølgelig optagede af, hvordan vi skaber de bedst mulige betingelser for de virksomheder og medarbejdere, som er beskæftiget med den grønne omstilling og aktiviteterne i Nordsøen.

Senest har vi åbnet to nye RoRo-ramper – et behov som er opstået, blandt andet fordi vindmølleindustrien har introduceret RoRo-skibe i deres logistikkoncept (RoRo er betegnelsen på en skibstype, hvor last kan køres direkte fra kajen ombord og ud af skibet igen, red.). Det lægger i stigende grad beslag på de eksisterende ramper samtidig med, at vi oplever stigende anløbsfrekvens fra flere eksisterende RoRo-kunder.

RoRo-ramperne er placeret i Østhavnen, hvor vi lige nu foretager store udvidelser af havnen. Kimen til disse udvidelser blev lagt med vores masterplan tilbage i 2004. Dengang vidste vi ikke præcist, hvordan kundernes behov ville udvikle sig, og derfor lagde vi vægt på, at de nye havneområder skulle være fleksible og kunne indrettes, som efterspørgslen nu engang måtte kræve.

I dag kan vi konstatere, at den tilgang har været afgørende for vores muligheder for at tiltrække aktiviteter til Østhavnen. Senest har Blue Water Shipping eksempelvis åbnet en ny multiterminal på 116.000 m2.

 

Danmark bør gå forrest

Der er ingen tvivl om, at Danmark har en unik position på markedet for vedvarende energi. Inden for vind er vi slet og ret førende på verdensplan, hvilket vi mærker i Esbjerg. Senest oplevede vi i 2017 en stigning i udskibningen af vindmøllekomponenter på 60 pct. i forhold til 2016.

Det er selvfølgelig glædeligt, men vi bør også være optagede af, hvad det kræver, hvis vi fortsat skal være førstevalget for store producenter og operatører, når det kommer til udskibning af vindmøller i fremtiden. Det stiller krav til os og vores evne til at tænke innovativt som havn. Men det er også helt afgørende, at der fra politisk hold lander en energiaftale i 2018, som skaber betingelserne for, at Danmark kan bevare sin førerposition. Det er en af de vigtigste forudsætninger for, at den grønne omstilling kan tage yderligere fart de kommende år. 

 

Om Esbjerg Hav

Esbjerg Havn er Nordsøens førende havn for offshore-vind, base for den danske offshore-industri og et internationalt knudepunkt for multimodal transport med seks faste RoRo-ruter.

Cirka 200 virksomheder har til huse på havnen og beskæftiger tilsammen 8.000-10.000 medarbejdere. Med et areal på 4,5 mio. m2 er Esbjerg Havn Danmarks største havn. I 2018 fejrer Esbjerg Havn sit 150 års jubilæum.  

 

Fotos: Esbjerg Havn

 

Log ind for at kommentere

Forfatter(e)

Salgschef/CCO
Jesper Bank
Esbjerg Havn

Bragt i

Teknik & Miljø - Marts 2018

Relaterede sider

  • Den blå dagsorden
  • Teknik & Miljø - Juni 2019
  • Teknik & Miljø - Marts 2018
  • Den danske havnesektor er under transformation
  • Teknik & Miljø - Marts 2018 LÆS ONLINE
  • Odense stiller skarpt på brancher
  • Havneudvidelse skaber vækst for Skagen Havn
  • Vækststrategi på træpiller
  • Køge vil være knudepunkt for distribution

Faglige emner

Veje, trafik og trafiksikkerhed›Havne

KTC

  • Om KTC
  • Fundament og værdier
  • Mission og vision
  • Vedtægter
  • KTC Bestyrelse
  • KTC Kredse
  • KTC Sekretariatet
  • Medlemskab af KTC
  • KTC Arrangementer
  • Presse
  • Samarbejdspartnere
  • Virksomhedsoplysninger
  • About KTC (english)
  • Hjælp

KTC Kredse

  • KTC Hovedstaden
  • KTC Sjælland
  • KTC Nordjylland
  • KTC Syddanmark
  • KTC Midtjylland

Samarbejdspartnere

  • Associerede foreninger
  • Nordisk samarbejde
  • Annoncører

Faggrupper

  • KTC Almene boliger - ALM
  • KTC Byggelov - BYG
  • KTC Digital forvaltning - DFO
  • KTC Klima, Energi og Ressourcer - KER
  • KTC Kommunale Ejendomme - EJD
  • KTC Ledelse - LED
  • KTC Miljø og Grundvand - MIG
  • KTC Natur og Overfladevand - NOV
  • KTC Planlægning - PLA
  • KTC Veje, Trafik og Trafiksikkerhed - VTT
  • KIMO - Kommunernes Internationale Miljøorganisation
  • Vejledning til KTC Faggrupper

Genveje

  • Nyheder
  • Om KTC
  • Kalender
  • Teknik & Miljø

KTC Bestyrelse

Henrik Seiding - P010314 - Aarhus Kommune - 5930s billede

Direktør

Henrik Seiding - P010314

Aarhus Kommune - 5930

Mads Young Christensen - P.. - Vordingborg Kommune - 5770s billede

Direktør

Mads Young Christensen - P009561

Vordingborg Kommune - 5770

Kristine Klæbel - P007912 - Albertslund Kommune - 2673s billede

Direktør

Kristine Klæbel - P007912

Albertslund Kommune - 2673

Christina Egsvang Føns - .. - Middelfart Kommune - 4525s billede

Teknik- og Miljødirektør

Christina Egsvang Føns - P001347

Middelfart Kommune - 4525

Michel van der Linden - P004249 - Kalundborg Kommune - 4108s billede

Direktør

Michel van der Linden - P004249

Kalundborg Kommune - 4108

Peter Albeck Laursen - P003793 - Jammerbugt Kommune - 4068s billede

Direktør for Vækst og Udviklingsforvaltningen

Peter Albeck Laursen - P003793

Jammerbugt Kommune - 4068

Maj Green - P003456 - Gladsaxe Kommune - 3460s billede

By og miljødirektør

Maj Green - P003456

Gladsaxe Kommune - 3460

KTC Medarbejdere

Nikolaj Ahlgreen - KTC Sekretariat - 4259s billede

Konferenceansvarlig

Nikolaj Ahlgreen

KTC Sekretariat - 4259

Anne Dyrholm - KTC Sekretariat - 4259s billede

Kommunikationskonsulent

Anne Dyrholm

KTC Sekretariat - 4259

Sine Norsahl - KTC Sekretariat - 4259s billede

Redaktør

Sine Norsahl

KTC Sekretariat - 4259

Jesper Villumsen - P009078 - KTC Sekretariat - 4259s billede

Sekretariatschef

Jesper Villumsen - P009078

KTC Sekretariat - 4259

Ann Steffensen - P008843 - KTC Sekretariat - 4259s billede

Sekretær

Ann Steffensen - P008843

KTC Sekretariat - 4259

KTC Sekretariatet

Godthåbsvej 83
8660 Skanderborg
E:
ktc@ktc.dk
T: +45 7228 2804
CVR: 1976 0014

Salg

Annoncebooking print:

Jesper Bækmark
Telefon: 43 24 26 77 ·
e-mail:
jb@techmedia.dk

 

Annoncebooking ktc.dk:

Sekretariatet · e-mail:
ktc@ktc.dk

 

 

 

 

 

 

KTC - Kommunalteknisk Chefforening | Sekretariatet | Godthåbsvej83 | 8660 Skanderborg | Tlf.: 7228 2804 | Kontakt