Nationalpolitiske teamer sætter dagssordnen i 2018

Ledelse i en kommunal kontekst afhænger bl.a. af temaer på den nationalpolitiske dagsorden. I denne artikel gennemgår vicekontorchef i KL Teknik og Miljø, Troels Garde Rasmussen et udvalg af disse – og hvad KL i dén kontekst vil arbejde for i 2018.

Forsyning

Forsyningssektoren er fortsat på regeringens dagsorden. KL følger opfølgningen på regeringens forsyningsstrategi tæt og har bl.a. fokus på at fastholde mulighederne for, at forsyningssektoren kan finansieres gennem udlån fra Kommunekredit med kommunal garantistillelse. KL vil arbejde på at nå frem til en hensigtsmæssig model, der tilgodeser de forskellige hensyn, der er i de forskellige dele af forsyningssektoren, og som kan samle kommunerne, og som vi kan præsentere for regeringen for. Der forventes indledt forhandlinger i Folketinget primo 2018.

Affald og cirkulær økonomi

Som en del af regeringens forsyningsstrategi er rammevilkårene for affaldsområdet i fokus, både affaldsforbrændingsanlæg og de øvrige rammevilkår omkring indsamling, håndtering og behandling af affald/ressourcer. Regeringen lægger op til at konkurrenceudsætte og begrænse kommunernes rolle på området.

Regeringens Advisory Board for cirkulær økonomi er kommet med 27 anbefalinger. KL vil især fokusere på anbefalingerne vedrørende rammer for at etablere cirkulære kommuner, ensretning af den kommunale indsamling af husholdningsaffald, klarhed om affaldssektorens rammevilkår samt forbedret klassificering og et styrket risikobaseret affaldstilsyn.

Kommuneplanlægning

Den nye planlov er trådt i kraft og skal nu ud og virke i kommunerne. Reglerne for planlægning i nærheden af produktionserhverv har fortsat særskilt fokus for KL, så hele miljøsiden af reguleringen - der først fastlægges i løbet af 2018 – ikke eroderer de kommunale planmuligheder. En række afledte initiativer som følge af planlovforliget er i gang, fx landsbyudvalget og ekspropriationsudvalget, der begge ventes at afrapportere i foråret 2018. KL gør sin indflydelse gældende i begge udvalg – herunder at omdannelseslandsbyer bliver en del af de kommunale udpegninger i den kommende planperiode. KL vil i ift. den moderniserede planlov i 2018 have fokus på en lang række forhold: Det kommunale råderum, et hensigtsmæssigt administrationsgrundlag helt ned på vejledningsniveau, økonomiske kompensation osv.

Der lovbehandles pt. et nyt planlovsforslag, som giver kommunerne en række nye opgaver i relation til forebyggelse af oversvømmelse og erosion. Lovforslaget rummer en række uklare og uhensigtsmæssige bestemmelser og opgaver og forventes at træde i kraft pr. 1. februar. KL vil ift. lovforslaget fortsat have fokus på at konsekvensanalysere lovens effekter, påvirke det statslige arbejde med en ny vejledning og økonomisk kompensation til kommunerne.

Energi

Det forventes at regeringen i 2018 vil lande forhandlingerne om et energiforlig. KL kommer i foråret med sine ønsker. Nogle af disse er, at:

Energiafgifterne skal understøtte en grøn omstilling.
Kommunens rolle i omstillingen til grøn energi skal understøttes med nye partnerskabsmidler til strategisk energiplanlægning.
Et udvalgsarbejde med kommunerne skal anvise, hvordan udbygning med vedvarende energi kan fremmes.
Reglerne for opsætning af kommunale solceller skal være de samme som for staten og regionerne.

I 2018 udløber de nuværende støtterammer til elektricitet baseret på sol og vind, og i stedet forventes det første teknologineutrale udbud, som bliver et fælles udbud for solceller, vindmøller på land og nær kysten. Udbuddet kan risikere at skævvride planlægningen i det åbne land og betyde øgede sagsbelastning i visse kommuner. KL vil være opmærksom på dette og i øvrigt arbejde for, at kommunerne får en erstatning for tilskudsordningen ”Den grønne ordning”, som ophører i februar 2018.

Boliger, byggeri og veje

En ny boligaftale forventes af komme i løbet af 2018. Den kommer også til at sætte rammen for landsbyggefondens midler. KL vil i de kommende måneder komme med sit udspil. Synspunkterne kommer til at behandle emnet bredt og helhedsorienteret. I relation til teknik og miljø vil KL´s fokus være på fysiske indsatser, fx renoveringer og infrastrukturændringer. Det skal dermed være muligt at forøge boligkvaliteten, tiltrække nye beboertyper og fremtidssikre bebyggelsen.

Pr. 1. januar 2018 trådte det nye bygningsreglement i kraft, BR18 samt en certificeringsbekendtgørelse. Der er lagt op til store ændringer af byggesagsbehandlingen, som vi kender den i dag. KL vil dels fokusere på lovens overgangsperiode og indfasningsperiode, dels de omfattende forhandlinger om de økonomiske konsekvenser af lovforslaget.

Regeringens lovforslag til ændring af vejloven og lov om private fælles veje fremsættes til vedtagelse i foråret 2018. Lovforslaget er meget vidtgående, bl.a. med ændringer i reglerne vedrørende omklassificering af private fælles veje. KL og Transport-, Bygnings- og Boligministeriet forhandler økonomisk kompensation i foråret 2018.

Miljøbeskyttelse

Med den nye lov om godkendelse af husdyrbrug, som trådte i kraft 1. august 2017, er der sket en omfattende ændring af kommunernes myndighedsarbejde. Samlet set skal kommunerne nu administrere effekterne af de seneste tre sæt regulering. KL vil i 2018 bl.a. have fokus på implementeringer af det nye regelsæt og forhandlingen med staten af de økonomiske konsekvenser af det.

Miljøstyrelsen har i 2017 gennemført en stor evaluering af måden, miljøtilsyn organiseres og udføres på. Kommunerne har været meget inddraget i evalueringen. I foråret 2018 kommer konklusioner og anbefalinger. KL har særlig fokus på, at tilsynskampagner ikke må føre til, at tilsyn med mere risikoprægede virksomheder begrænses. Koordinering, hvor Miljøstyrelsen godkender virksomheden, og kommunerne fører tilsyn med spildevand og affald, skal forbedres, og der er behov for en særlig indsats over for virksomheder inden for affaldsbehandling.

Regeringen har varslet ændringer på byggesagsområdet, hvor debatten om opgavevaretagelsen af de såkaldte § 8 sager om jordforurening allerede er i gang. KL vil bl.a. i samarbejde med KTC og byggeriets organisationer fortsætte interessevaretagelsen for en helhedsorienteret og effektiv samlet sagsbehandling hos kommunerne.

Klimatilpasning og vandforvaltning

Klimatilpasning vil også i 2018 være en af de strategiske opgaver. Her tænkes på alle former for tilpasning – hav, grundvand, vandløb og nedbør. KL vil fortsat lægge vægt på, at selskaberne bør kunne finansiere klimatilpasning med de billige, overjordiske og grønne løsninger 100 pct. - ligesom de kan finansiere de dyre, underjordiske rørløsninger 100 pct.

I løbet af foråret kommer to rapporter fra Energiministeriet om forsyningernes fremtidige virke - herunder afklaring af medfinansieringen af klimatilpasning. Det bliver en vigtig positionering for KL at fastholde ejerskabet og ledelsesretten over forsyningerne.

Et ekspertudvalg for ændret vandløbsforvaltning afrapporterede ultimo 2017. Det har givet en række anbefalinger, som forventes prioriteret af regeringspartierne og omsat til forslag i løbet af foråret 2018. KL er imødekommende overfor en lang række af udvalgets forslag. Det gælder fx nye tværkommunale helhedsplaner, klimatilpasning som en del af vandløbslovens formålsparagraf, gennemgang af de beskyttede vandløb. Men KL vil også fokusere på finansiering, virkemidler og samfundsøkonomisk proportionalitet.

Kystsikring og havne

I økonomiaftalen for 2018 mellem regeringen og KL er det aftalt, at kommunerne overtager ansvaret for facilitering og myndighedsgodkendelse vedrørende kystsikring, såkaldt one-stop-shop. Regeringen har ultimo 2017 sendt lovforslaget, der udmøntet dette, i høring. KL arbejder bl.a. for at:

• Samtidigheden i one-stop-shop også kommer til at gælde for de øvrige myndighedsbeslutninger, der er i medfør af kystsikring. Det kan fx være etablering af en P-plads, en rekreativ foranstaltning og lign.
• Sikre den reelle kommunale beslutningskompetence – også ift. afgræsning af den statslige klagemulighed.

Havnenes organisering er forsat til diskussion og befinder sig i krydsfeltet mellem offentligt ejerskab og interesser og private aktører. Transport-, bygnings- og boligministeren overvejer at afskaffe organisationsformen kommunal selvstyrehavn, begrænse havnenes service til kunder og lejere og fjerne mulighed for lån i KommuneKredit til infrastruktur.

Havnene ejes med få undtagelser af kommunerne, og havnenes udviklingsmuligheder er vigtige for kommunerne. Udover den erhvervsmæssige aktivitet har mange kommuner betydelige interesser i byudvikling nær havneområder. KL vil arbejde for, at lovgivningen bør understøtte de kommunale muligheder, hvilket ikke er tilfældet i dag. Desuden er det magtpåliggende for KL at bevare og udvikle selvstyrehavnene, så kommunal infrastruktur fortsat kan være omkostningseffektiv.

Fotos: Colourbox

KL´s Teknik og Miljø arbejder også med en række temaer i 2018 udover de nationalpolitiske dagsordener. Dels temaer, som KL´s nye bestyrelse vil sætte på dagsordenen. Dels den vedvarende udvikling ift. digitalisering, effektivisering og innovation. En del af disse KL-opgaver beskrives i kommende udgaver af Teknik og Miljø i 2018.

Log ind for at kommentere