Nedrivning er et fælles ansvar

Bygherrer, nedbrydere og miljørådgivere bør etablere et professionelt samarbejde omkring nedrivninger af tomme huse. En velbeskrevet arbejdsproces kan holde økonomien i kort line og skåne miljøet, vurderer miljørådgiver DGE.

Kun få danske kommuner tager hensyn til miljøet, når de river bygninger ned. Det fremgår af en tidligere offentliggjort rapport fra Dansk Byggeri. Lolland og Hjørring er nogle af de få kommuner, der tager ansvar, selvom de er hårdt ramt, når det gælder antallet af tomme og efterladte boliger.

Som miljørådgiver for de to kommuner har DGE besøgt og screenet mange af disse ejendomme, og det er klart, at de mindre byer tager sig pænere ud uden tomme og efterladte huse. De fremstår mere levende og imødekommende, og naboerne er ikke chikanerede af skadedyr og personer, der tager ophold i husene uden tilladelse. Nedrivninger betyder også højere priser på de resterende boliger. Nedrivninger er altså en fornuftig løsning, hvis vi skal opprioritere det fysiske miljø og styrke bosætningen i landdistrikter.

Skærpede miljøkrav

I takt med skærpede krav fra myndigheder om dokumentation, affaldshåndtering samt sikkerhed og sundhed, er det blevet mere omkostningstungt at rive tomme bygninger ned. Aldrig før har der været så stort et fokus på håndteringen af miljøfarlige stoffer i byggeriet og på at genanvende materialer til nye byggeprojekter. Det mærker de især på Lolland, fordi kommunen flere gange har været omtalt i medierne i forbindelse med de mange spøgelseshuse. Men med skærpede krav og øgede miljøomkostninger stiger risikoen for snyd – senest blev en entreprenør dømt for omfattende snyderi i Nordsjælland.

Det er derfor fordelagtigt for kommunerne at etablere en velbeskrevet arbejdsproces med det formål at systematisere og optimere styringen af nedrivninger, så det sikres, at udgifter ikke løber løbsk, og at både nedrivninger og deponering af materialer foregår forsvarligt. Processen kræver, at både bygherrer, miljørådgivere og nedbrydere indgår i tæt dialog om forventninger, arbejdsrutiner og problematikker omkring sanering og genanvendelse af byggematerialer.

De kommuner, DGE har samarbejdet med, har udviklet en overskuelig screeningrapport samt en videns- og erfaringsdeling mellem alle involverede parter. Nedbryderne har på denne måde kunnet udvikle deres forretning til også at omfatte sanering for miljøfarlige stoffer samt håndtering af disse, da alle kender konditionerne for nedrivningen.

DGE har endvidere sammen med flere kommuner afholdt informationsmøder for blandt andre nedrivere med henblik på at forbedre dialogen om miljørigtige nedrivninger. Et tiltag, der er blevet taget godt imod blandt nedriverne, hvor ønsket om at få fjernet ”snyderne” fra markedet er stort. Herefter har størstedelen af dialogen foregået mellem miljørådgiver og nedbryder og derved sparet bygherre tid.

Et fælles ansvar

Det er lykkedes for de kommuner, DGE har samarbejdet med, at skabe et fællesskab omkring forbedringer og arbejdsprocesser i forbindelse med nedrivning, som har løftet kvaliteten i arbejdet fra alle involverede parter. Dialog, vidensdeling og tillid samt fælles mål om at gennemføre en professionel og miljømæssig ansvarlig sanering og nedrivning, har for os at se været afgørende for denne succes.

Vi kan kun anbefale andre, der beskæftiger sig med nedrivninger, at tage samarbejdet alvorligt og stå sammen om ansvaret for, at en nedrivning foregår på en miljømæssig forsvarlige måde.

Log ind for at kommentere

Forfatter(e)

Thomas Jørgensen

DGE Miljø- og Ingeniørfirma

Hanne Sadolin

DGE Miljø- og Ingeniørfirma

Faglige emner

Byg og Bolig

Høringer der mangler dine svare

Mine høringer

TEST høring som er ny

Nedrivning er et fælles ansvar

Skærpede miljøkrav

Et fælles ansvar

Forfatter(e)

Faglige emner

KTC

KTC Kredse

Samarbejdspartnere

Faggrupper