God dialog baner vejen

Dialog og samarbejde mellem kommune, landmænd og landbrugskonsulenter er vigtig, når der skal lægges planer og laves plejeprojekter for naturarealer. Og internt i kommunen forudsætter god naturplanlægning et tæt samarbejde på tværs af afdelinger og faggrupper.

En høj grad af vidensdeling og enighed om mål og midler er en ofte overset forudsætning for, at en kommune kan lave god naturplanlægning, leve op til sine forpligtelser i forhold til at beskytte naturarealer og gennemføre naturplejeprojekter i samarbejde med landmænd. Har
kommunen en god dialog med de lokale landmænd, får den lettere ved at få sine visioner for det åbne land ført ud i livet.

Internt i kommunen kræver planlægning for det åbne land, at der mellem forskellige afdelinger og medarbejdere er enighed om, hvor man vil hen, og hvordan man får høj biodiversitet og helhedsløsninger.

Det nytter ikke – hvad man nogle gange kan se – at en landmand kan møde en bestemt holdning hos en kommunal medarbejder i for eksempel miljø- og naturafdelingen, og en anden mening hos en medarbejder fra for eksempel planafdelingen.

Det store perspektiv

Det gælder om at se tingene i et større perspektiv, og nogle gange kan man prøve at udfordre reglerne eller den traditionelle sagsbehandling for at få den bedste helhedsløsning, som tilfredsstiller både kommunen, landmanden og andre interesser.

I den forbindelse er det vigtigt at huske, at mennesker har forskellige holdninger til, hvad god natur og herlighedsværdi er. For eksempel kan en sø i et engareal give stor herlighedsværdi for nogle, og tilladelse til udgravningen kan være afgørende for deres syn på den samlede løsning i et område. Det må man som kommune forholde sig til.

Tal med konsulenter og landmænd

Eksternt er det nødvendigt at dele viden med landmænd og deres konsulenter. Regelsættene inden for områderne natur og miljø er meget komplicerede, og ingen er specialister i alle regler.

De kommunale forvaltninger har ikke rådgiveransvar og skal derfor ikke have samme dybe indsigt i reglerne for husdyrhold og markdrift, som der er i landbrugets konsulenttjeneste. Og blandt landmænd og deres rådgivere er der ikke den fyldestgørende viden om naturarealerne i kommunen og om kommunens forpligtelser, planer og mål for dem.

Ved at kommunale medarbejdere, landmænd og konsulenter mødes, diskuterer fælles problemstillinger og deler viden, får alle et kendskab til, hvad de hver især har af ønsker, og hvad der kan lade sig gøre. Og så bliver løsningerne både mere helhedsorienterede og lettere at finde. En god dialog fører også tit til, at landmændene føler større ejerskab til naturen.

Dialog og samarbejde lønner sig

Naturpleje vil normalt udføres i samspil med en effektiv landbrugsproduktion. Det er afgørende for landmanden, at kommunen har forståelse for de konsekvenser, som naturplanlægningen har for den enkelte landbrugsbedrift.

En større grad af involvering af landmænd og konsulenter kan virke tidskrævende. Men erfaringerne fra Jammerbugt Kommune er, at ressourcerne er godt givet ud. Den tid, kommunens medarbejdere bruger på at snakke med landmænd og deres konsulenter, bliver så at sige tjent hjem på en efterfølgende hurtigere sagsbehandling.

Man kan sige, at både kommunen og landmanden har fået nye roller, hvor det handler om at være mere på forkant, og hvor begge parter søger samarbejde og fælles løsninger.

Log ind for at kommentere

Forfatter(e)

skov-og landskabsingeniør

Marianne Fisker

Jammerbugt Kommune

landskabsplanlægger

Katrine Kracht

SEGES

Faglige emner

Planlægning

Høringer der mangler dine svare

Mine høringer

TEST høring som er ny

God dialog baner vejen

Det store perspektiv

Tal med konsulenter og landmænd

Dialog og samarbejde lønner sig

Forfatter(e)

Faglige emner

KTC

KTC Kredse

Samarbejdspartnere

Faggrupper