København sikrer sig mod skybrud for 11 Mia. kroner

I København har Teknik- og Miljøudvalget besluttet at anbefale en plan for skybrudssikring af hovedstaden over de næste 20 år. I alt 300 projekter til en samlet økonomi på ca. 11 mia. kroner skal sikre borgere mod vand i kældre, og at store samfundsværdier går tabt . Hertil kommer byrumsforbedringer for yderligere 1 mia. kroner.

Den 2. juli 2011 blev København ramt af et historisk kraftigt skybrud. På ganske kort tid blev byen påført skader for mere end 6 mia. kroner. Det satte en tyk streg under behovet for klimasikring, og hændelsen førte til et stærkt politisk ønske om handling for at ruste byen til at kunne modstå kraftige regnskyl i fremtiden.

Højner livskvalitet

I analysen af forskellige modeller har den økonomisk optimale løsning for København vist sig at være at håndtere regnvandet på overfladen, dvs. på veje og i vandløb, kombineret med store rør, der kan lede vandet ud af byen. Indsatsen i København udnytter dermed de muligheder, der er skabt med de nye medfinansieringsregler fra 2013.

Det giver en helt unik mulighed for at udnytte skybrudssikringen til også at udvikle byen med blå og grønne rekreative rum, som sigter på at højne borgernes livskvalitet. Dermed bliver skybrudssikringen noget andet og mere end håndtering af en klimaudfordring. Det bliver en helt central del af byudviklingen for København i de kommende år.

Men reglerne om medfinansiering indeholder også nogle alvorlige benspænd for kommunerne. For det første er det besluttet, at løsninger, der aftales fra og med 1. januar 2016, ikke længere kan finansieres fuldt ud over spildevandstaksten. På trods af at disse løsninger skal være billigere end traditionelle løsninger, kan kun 75 procent af prisen fremover dækkes af spildevandstaksten. Det er baggrunden for, at København allerede nu har valgt at indgå aftale med HOFOR om alle projekter de næste 20 år frem.

For det andet er reglerne om ejerskab til regnvandsløsninger på overfladen skruet sammen, så det er kommunen eller det private vejlaug, der skal eje projekterne, og ikke spildevandsselskabet. Det medfører ineffektivitet og strider imod vandsektorlovensprincip om at adskille drift af spildevandsforsyningen fra den kommunale myndighed. I København indebærer ejerskabsreglen, at kommunen skal i dialog med en række private vejlaug om, hvorvidt de vil påtage sig ejerskab til skybrudsløsningerne.

Samfundsøkonomisk overskud

På trods af lovgivningsmæssige benspænd og store udgifter, viser den overordnede business case, at det giver rigtig god mening at investere 11 mia. kr. i klimatilpasning i København. Ud fra meget forsigtige skøn vurderes omkostningerne ved ikke at skybrudssikre at være i størrelsesordenen 16 mia. kr. over de næste 100 år. Udgifterne vil formentligt være højere. Alene i de sidste seks år er København blevet ramt af fem store regnhændelser, der har forårsaget skader for op imod 8-9 mia. kroner.

Der er altså selv i de mest forsigtige scenarier tale om en besparelse på 5 mia. kroner ved at foretage skybrudssikringen. Dertil kommer den byudvikling, som kan kobles på indsatsen, og et anlægsarbejde, der i sig selv vil generere arbejdspladser svarende til 13-15.000 årsværk.

Mange af verdens storbyer kæmper med de samme klimaudfordringer som København, og interessen har været stor for at lære om Københavns erfaringer. Det skaber et stort udstillingsvindue for danske virksomheder, der får muligheden for at vise danske løsninger frem, skabe endnu flere arbejdspladser og øge eksporten af danske løsninger yderligere.

Log ind for at kommentere

Forfatter(e)

Serviceområdechef

Jakob Møller Nielsen

Københavns Kommune

Faglige emner

Planlægning

Høringer der mangler dine svare

Mine høringer

TEST høring som er ny

København sikrer sig mod skybrud for 11 Mia. kroner

Højner livskvalitet

Samfundsøkonomisk overskud

Forfatter(e)

Faglige emner

KTC

KTC Kredse

Samarbejdspartnere

Faggrupper