Engageret miljømedarbejder til Stevns Kommune, Teknik og Miljø
Brænder du for at løse miljøopgaver, og kan du varetage komplekse sager og samtidig formulere dig, så politikere og borgere forstår dig? Har du en solid faglig viden og lyst til at udvikle opgaveløsningen, samtidig med at du har en høj effektivitet?
Så håber vi, at du sender en ansøgning!
Vi søger en ny kollega til at indgå i vores Natur- og miljøteam, som løser opgaver indenfor hele miljøområdet: natur, vandløb, jord-, affald, grundvand, spildevand og virksomheder og landbrug. Vi er 10 medarbejdere, som tager fælles ansvar for opgaveløsningen, så du skal kunne lide en alsidig hverdag, bevare overblikket når tempoet er højt og evne at tilrettelægge og prioritere i dine opgaver.
Du vil få ansvarsområder indenfor jordforurening, grundvandbeskyttelse og virksomhedsområdet herunder godkendelses- og tilsynsarbejdet. Du har en uddannelsesmæssig baggrund i form af en videregående natur- eller miljøfaglig uddannelse. Har du erfaring eller viden om kvalitetsstyring ISO 9001 vil det være en fordel.
Vi udfører vores opgaver med en serviceminded tilgang og lægger vægt på, at du har gode samarbejdsevner og er god til at kommunikere med vores virksomheder og borgere. Engagement og godt humør er nøgleord for vores arbejde, og derfor er det også vigtigt for os at finde en teamplayer med lyst til at lære nyt, men også gå-på-mod og vilje til at bidrage til teamets opgaveløsning.
Vi prioriterer derfor højt, at du har en positiv og nysgerrig tilgang til nye opgaver såvel som de daglige driftsopgaver. Du evner at bringe din viden og kompetencer i spil på en konstruktiv måde, så teamet løbende udvikler opgaveløsningen og arbejdsgange. Du kan anvende it-værktøjer i det daglige arbejde til at understøtte en effektivitet og høj kvalitet i opgaveløsningen.
Vi tilbyder en arbejdsplads, hvor aktivitetsniveauet er højt og de faglige udfordringer mange. Du får engagerede og dygtige kollegaer med forskellige kompetencer. Godt humør, en uformel omgangstone og hjælpsomhed er en naturlig del af vores hverdag.
Vores kontor ligger på Rådhuset, Rådhuspladsen 4, 4660 Store Heddinge i gå afstand fra togstation, som har forbindelse til S-togsnettet.
Løn og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst.
Tiltrædelse snarest muligt 1. juni 2016. Kørekort er en nødvendighed.
Hvis du vil vide mere er du velkommen til at kontakte Berith Burkandt på tlf. 29648433 eller mail Berbur@stevns.dk
Ansøgningsfristen er søndag den 10. april kl. 24.00. Ansøgninger sendes til postadressen, pr. mail til tekmil@stevns.dk, eller elektronisk via Stevns Kommunes hjemmeside: www.stevns.dk
Vi forventer at holde samtaler først i uge 16 og 17.