Assens-direktør: Ikke alle reformer fører til effektivisering

DEBAT: Kommunerne har bidraget til et væld af reformer på miljøområdet, der alle skal sikre vækst og fremgang. Det er dog langt fra alle reformer, der fører til effektivisering.

Kilde: Altinget.dk, 4.2.2016

Af Thomas Barfoed, direktør for By, Land og Kultur i Assens Kommune.

Det offentlige Danmark oplever i disse år et højt reformtempo, og kun få finder ikke reformer påkrævet, hvis vi skal fastholde vækst og fremgang og sikre morgendagens velfærdssamfund.

På miljøområdet har vi i rigt mål bidraget til omstilling, herunder implementering af et væld af nye regler og reformer, og kommunerne har gennemgående omsat de mange regler med stor professionalisme. Også de regler og reformer der ud fra hverdagens erfaringer og med tung faglig indsigt ikke just kan betegnes som bærende for velfærdssamfundet.

Fra ministerium til kommune
En række reforminitiativer udtænkes i det magtfulde Finansministerium, hvor det typisk sker med indspil fra anerkendte revisions- og konsulenthuse, der evner at beskrive effektiviseringsmuligheder, som var det lavthængende frugter og med det underforståede budskab, at disse frugter vil kommunerne i døsig apati næppe selv kunne finde på at høste.

Andre initiativer har afsæt i ressortministerier, men fælles for nogle af disse reformer er, at de præsenteres med større fanfarer end indholdet tilsiger, og den efterfølgende implementering tilsikrer.

Som eksempler blandt mange flere kunne man nævne:

Den række af lovændringer på affaldsområdet, der har reguleret erhvervslivets betaling for brug af genbrugspladser frem og tilbage, og hvor kommunerne har måttet stå på mål for regler, der ikke just blev opfattet som erhvervsvenlige.
En kvalitetsstyringslov, der skulle sikre sagsbehandlingen på miljøområdet (indført i 2008, nedlagt i 2013),
Effektivisering af vandsektorloven - loyalt omsat i kommunerne og til stor glæde for advokat - og revisionsvirksomheder, der har bistået med at etablere holdningsselskaber og koncernstrukturer, men hvor rationalet ikke er nået.

Tid er penge
Et af de nylige skud på stammen af effektiviserings- og væksttiltag er det element, der vedrører krav til forbedring af den kommunale sagsbehandling på tre sagstyper: nemlig miljøgodkendelser, godkendelse af husdyrbrug og byggesager.

Det baserer sig på en økonomiaftale fra 2015 mellem regeringen og KL og har det sympatiske afsæt at nedbringe sagsbehandlingstiden med en tredjedel til gavn for vækst og beskæftigelse. Det er jo fint nok, at man af væksthensyn gerne vil sikre, at kommunerne arbejder effektivt og borgerrettet og dermed skiller sig ud fra en række statslige tilsyns- og ankestyrelser - effektiv sagsbehandling handler jo i virkeligheden også om retssikkerhed.

I min kommune, Assens, har vi løbende arbejdet med optimering af sagsbehandlingstiderne, og det er sjældent, at der er klager over disse, som gennemgående ligger under det nu fastsatte niveau. Ikke desto mindre er det problematisk, når for eksempel de understøttende sagssystemer ikke er klar, som det gælder Miljøstyrelsens system til miljøgodkendelser. Det hænger ikke sammen, og det er et problem.

Jeg er godt klar over, at mit indlæg har en smule polemisk kant. Der er mange super dygtige kompetencer i ministerierne og styrelserne, og når det kommer til det faglige samarbejde, så har jeg sjældent oplevet større problemer.

Så læs venligst indlægget som en invitation til at forlade de skinnende skriveborde og bonede gulve. I skal være velkomne ude i virkelighedens verden, og lad de velmente tanker undergå et realitetstjek.

Fælles for nogle af disse reformer er, at de præsenteres med større fanfarer end indholdet tilsiger og den efterfølgende implementering tilsikrer.

Log ind for at kommentere

Faglige emner

Planlægning

Teknik & Miljø

Høringer der mangler dine svare

Mine høringer

TEST høring som er ny

Assens-direktør: Ikke alle reformer fører til effektivisering

Faglige emner

KTC

KTC Kredse

Samarbejdspartnere

Faggrupper