Vi er tvunget til at blive boende

Miriam og Pieter er naboer i den lille hollandske by Woldendorp, nordøst for Groningen. Begge har set deres livsprojekter synke i jorden, på grund af eftervirkningerne af gasboringerne på Groningenfeltet. Jordskælvene i området har ødelagt deres huse så meget, at de er blevet usælgelige.

-Det har vendt vores verden på hovedet. Vi er stavnsbundne. Der er ingen, overhovedet INGEN der vil købe vores hus nu, fortæller Miriam Mercuur van der Meer. Familien købte huset, den gamle badeanstalt, i byen Woldendorp for ti år siden og totalrenoverede det. Men det var en beslutninger, som familien kom til at fortryde eftertrykkeligt.

-Vores finansminister har lovet en hurtig forstærkning af de udsatte huse i området, men der er ingen der tør tro på det. Der er så utrolig mange huse der skal ordnes. Myndighederne skriver
den ene rapport efter den anden, men der SKER ikke noget. Det er til at blive vanvittig af. Vi venter og venter og bliver mere og mere møre og skøre af det.

Det er et psykisk pres uden lige. Der er ikke noget perspektiv længere. Vi kan ikke komme videre med vores livsprojekter. Vi er fastlåste. Vi havde planer om at flytte, men vi kan ikke komme
herfra, fortæller Miriam, der selv arbejder som journalist i den sydlige del af Holland, og derfor må køre langt på arbejde. Hendes mand er møbeldesigner, men er sygemeldt pt. på grund af det psykiske pres, som husproblemerne har skabt.

Giv mig min frihed tilbage

-Jeg siger til NAM: ”Giv mig min frihed tilbage”. Vi vil have vores frihed til at sælge og flytte væk, men det er fuldstændig udelukket lige nu, siger Miriram, med knyttede næver, mens hun undertrykker gråden i stemmen og blinker med øjnene for at holde tårerne tilbage. Familien havde store planer om at bygge deres møbeldesignfirma op, med værksted i den gamle idrætssal, der er bygget i forbindelse med huset, men har måttet opgive alle planerne på grund af de mange – og nye, sætningsskader og revner i murværket.

-Vi tør heller ikke begynde at renovere på overetagen, som vi ellers havde planlagt for længe siden. Det er simpelthen for risikabelt, for farligt. Vi tør ikke lade vores børn sove i den del af bygningen.

Jeg bor i et korthus

Pieter Staple, som også bor i byen Woldendorp, købte sin livsdrøm for ti år siden; en gammel nedlagt kirke fra 1949, som han havde planer om at omdanne til et musikteater og forsamlingshus, til glæde for lokalsamfundet. Nu har Pieter skrinlagt sit drømmeprojekt:

-Det er trist. Meget trist. Jeg havde jo en drøm om at bygge stedet her op til et levende rum med musik og kultur, hvor de lokale kunne mødes. Men den drøm bristede, da jeg fandt ud af, at bygningen er ved at falde helt fra hinanden. Murene buler ud af på grund af de mange jordskælv, så taget til sidst ikke har noget at ligge på. Og ja, så kan du jo gætte dig til, hvad der sker, forklarer Pieter mens han peger op på tagbjælken, hvor man tydelig ser en stor revne i sammenføjningen mellem taget og muren.

Pieter har i årevis kæmpet med myndighederne og NAM om erstatning. Sagen kører lige nu, men det lader til, at den vil falde ud til Pieters gunst. NAM har allerede genhuset Pieter i en lejebolig, indtil sagen bliver afklaret.

-Nu bor jeg i en ok lejlighed, men det er jo også livsfarligt at bo her. Det er ligesom et korthus, der kan falde sammen, når som helst, siger Pieter og kigger op mod loftet i det store kirkerum.

-Den sidste tid har jeg sovet i kapellet, en bygning her ved siden af, som myndighederne mener ikke er helt så farlig. Jeg havde min seng stående der, hvor de opbevarede kisterne med de døde. Men det gjorde mig såmænd ingenting. Jeg er ikke så bange af mig, smiler Pieter, mens vi andre gyser en smule ved tanken.

En tragedie for hele regionen

Ans Bekkeringen, ingeniør og seniorpolitisk rådgiver i afdelingen for miljø og bæredygtighed i regionen Groningen, tilføjer:

-Det sørgelige ved det hele, tragedien for dette område, er, at der ikke er nogen der tør opføre nye bygninger. Udviklingen går helt i stå. Ingen tør investere i området og det er meget fortvivlende.

Henny Dreise, jurist i afdelingen for miljø og bæredygtighed i regionen Groningen, er forundret over, hvor meget ødelæggelserne efter jordskælvene fylder i hendes daglige arbejde:

-Jeg forestillede mig, at vi her i miljøafdelingen skulle tage os af giftgrunde og sager af den art, ikke af ødelæggelser forårsaget af jordskælv! Det er meget mærkeligt, men som du jo selv har oplevet, er jordskælvene en meget nærværende problematik og en reel bekymring for rigtig mange mennesker her i Groningen.

BAGGRUND:

Teknik & Miljø besøgte Groningen området i slutningen af august i år, for at dokumentere de ødelæggelser, 50 års gasboringer i området har været skyld i.

Ødelæggelserne er meget mere omfangsrige, end vi på redaktionen havde forestillet os. Alle de mennesker, som Teknik & Miljø talte med, berettede om frygten for jordskælvene, som tager til i antal, år for år. Frygten for at deres hjem styrter sammen, og frygten for at
de ikke kan sælge deres huse, er meget reel og nærværende.

I Teknik & Miljø september 2015, bragte vi de to indledende artikler om sagen.

Log ind for at kommentere

Forfatter(e)

Faglige emner

Teknik & Miljø

Høringer der mangler dine svare

Mine høringer

TEST høring som er ny

Vi er tvunget til at blive boende

Giv mig min frihed tilbage

Jeg bor i et korthus

En tragedie for hele regionen

BAGGRUND:

Forfatter(e)

Faglige emner

KTC

KTC Kredse

Samarbejdspartnere

Faggrupper