Fremtidens klimatilpasning - af byen, landet og kysten

Artikel - Artikel 0

20. oktober 2015 - 9:00

EN ’GORDISK KLIMAKNUDE’

Fremtidens klimatilpasning - af byen, landet og kysten

Klimaet i Danmark ændrer sig, det er der ingen tvivl om længere. I Danmark er vi for længst ude over diskussionerne om, klimaændringer bliver en realitet. Danmark følger FNs klimapanel i vurderingen af, at vi i fremtiden får varmere, vådere og vildere vejr.

Danmark kan forvente mere regn. Årsmiddelnedbøren forventes at stige mellem 30 og 70 mm over de næste 50 år. 100-års hændelser bliver 50-års hændelser og 10-års hændelser bliver hverdag. Somrene vil også blive varmere, og der forventes vandstandsstigning i havene omkring Danmark, som vil ramme vores sårbare kyster, og byerne ved havet.

Klimakonsekvenser over alt

Der er ingen tvivl om, at klimaændringerne får betydning over hele landet.

Udfordringerne kender vi allerede i dag. Vi har set skybrud lamme København og oversvømmelser ramme Nordjylland, Nordsjælland og Roskilde fjord, som skaber store ødelæggelser for borgere, infrastruktur og erhvervsliv. Vi har set bygninger styrte i havet ved
Lønstrup strand, og Gammel Skagen er tæt på det samme.

Derfor er vi gået fra usikkerhed om behovet for klimatilpasning til konkret planlægning af den indsats, der skal til for at sikre danske boliger, byer, kystområder, samt erhvervs- og naturværdier mod klimaforandringernes følger.

Hvad skal og kan vi acceptere? Hvad er naturens uundgåelige følger, som vi må leve med? Og hvor kan vi ikke acceptere følgerne? Når København står under vand, så er det ikke acceptabelt. Men når kysten eroderes ved Lønstrup, så accepteres naturens udvikling, skønt lodsejerne protesterer.

Klimatilpasning er en helt nødvendig del af den løbende og langsigtede planlægning i Danmark.

Kommuner og vandselskaber er i fuld gang med at planlægge og udvikle løsninger, der kan sikre de mest truede områder. Det er en almindelig politisk prioritering at sikre midler til den indsats, der over de næste mange år skal bringe Danmark i en klimasikret tilstand. Mange borgere og virksomheder ruster sig til klimaændringerne. Men de ruster også op, ved at stille krav til samfundet, og her især til kommunerne, om at finde løsninger.

Kommuner udfordres

Oplever vi som kommunale teknikere en vis metaltræthed over for at diskutere
klimaudfordringer og sikre den nødvendige finansiering af projekterne?

Det er en stor og kostbar opgave, at klimatilpasse en kommune. Arbejdet starter med planlægningsarbejdet og planstrategien, som giver retning på kommuneplanen, over temaplanerne, klimaplaner, spildevandsplaner og vandplaner – til lokalplaner og gennemførelse
af de projekter, der skal tage højde for klimaændringernes konsekvenser, helt ned på den enkelte matrikel.

Et paradigmeskift – vandet som ressource

Som tekniker er udfordringen med klimatilpasning mindst lige så stor og spændende, som da vi for 100 år siden kloakerede byerne og udbyggede et landsdækkende el-net. I dag er det en
selvfølge, at der er strøm over alt. Vi er ikke færdige med kloakeringsopgaven i det åbne land, men er godt i gang med 2.-generations kloakering ved at gennemføre separatkloakering over alt i byerne. Denne separatkloakering tilføjes nu en klimadimension, så vi er på vej imod 3. generations kloakering i vore byer.

Når kloakkerne klimasikres begynder vi at tænke VANDET som en RESSOURCE, der kan tjene flere formål og ikke blot skal ledes væk. På samme måde er vi på vej til at ændre synet på affald -som jo efterhånden betragtes som en ressource - ikke kun som et problem.

KTC uddeler i år sin innovationspris for femte år i træk, og i år gives prisen til et innovativt klimatilpasningsprojekt. Alle de mange indstillinger, og i særlig grad de tre nominerede kandidater, er projekter som beviser, hvordan man kan leve med vandet og få merværdi
ud af at klimatilpasse.

Et område sikres imod oversvømmelser med uheldige konsekvenser. Projektet skaber ny rekreativ værdi for borgerne. Og endeligt sikres natur og miljø mod skadelige konsekvenser af en oversvømmelse, typisk mod overløb af kloakvand til vandmiljø eller sårbar natur.

Samarbejde er en udfordring

Med den nyligt fremsatte forslag til vandsektorlov beskrives rammerne for planlægning og finansiering af kommunernes klimatilpasningsindsats. Loven har været ventet længe. Men
KTC konstaterer med ærgrelse, at det ikke lykkes at få en ordentlig rolledeling imellem kommuner og vandselskaber. Myndighedskompetencen er ikke klar, når spildevandsplanen ikke bliver styrende for vandselskaberne, og derfor kommer klimatilpasningsarbejdet til at fortsætte i en planlægnings- og finansieringsmæssig gråzone i årene fremover.

Vandselskaber og kommuner skal arbejde sammen og de fleste steder finder samarbejdet sted i en konstruktiv ånd. Men fungerer dette samarbejde ikke, så kan klimatilpasningsarbejdet
komme til at lide under manglende beslutningskompetence.

Behov for modernisering af kystbeskyttelsesloven

Presset på kommuner og forsikringsselskaber, for at sikre borgernes værdier, stiger. Forsikringsselskaberne risikovurderer, og afviser efterhånden genforsikring af de mest truede virksomheder, boliger og sommerhuse efter oversvømmelsesskader. For en række år siden
blev stormflodfonden etableret, og presset for at få en tilsvarende klimafond øges, hver gang der forekommer en ny oversvømmelse.

I det åbne land skal der findes løsninger på, om landbrugsjord skal sikres, eller indgå i at forhindre oversvømmelse af byer eller sårbare naturområder. Kysternes problematik omfatter både stormflod og kysterosion, som på hver deres måde truer samfundets og borgernes værdier.

Klimatilpasning er en helt nødvendig del af den
løbende og langsigtede planlægning i Danmark.

Der er behov for et regelgrundlag, som gør det muligt at gennemføre kystsikringsprojekter
hurtigere. Erfaringer fra Fx Korsør har vist, at det tager op til 12 år at gennemføre beslutningen om et kystbeskyttelsesprojekt. Og så er selve kystbeskyttelsen ikke en gang gennemført!
Det er ikke godt nok, når hver enkelt by og kyststrækning skal igennem samme proces.

Der er behov for at kunne løfte kystbeskyttelsen fra de helt lokale projekter til større sammenhængende projekter. København har med sin klimatilpasningsplan skabt overblikket
over behovet for at sikre Hovedstaden. Den samme indsats forestår over hele landet og skal ofte ske på tværs af kommunegrænser: Hvis truslen i Køge bugt er en stormflod, hvad nytter så en lokal kystsikring af Køge?

Hvis disse store projekter skal gennemføres med gældende lovgivning er tidsperspektivet uoverskueligt.

Derfor har vi behov for en revision af kystbeskyttelsesloven. Det er nødvendigt at få klare regler og retningslinjer for borgerens, kommunens og forsikringsselskabernes råderum og ansvar. Der er behov for strukturer, som kan fordele byrden på alle, der får gavn af indsatsen. Gode strukturer som forhindrer, at klagesystemerne kvæles i sager.

Hvordan fremtidssikres klimatilpasningsopgaven?

Der er ingen tvivl om, at kommunerne har et stort ansvar for klimatilpasningen. Kommunen er myndighed, og har ansvaret for lokal planlægning.

Den økonomiske udfordring gør det i midlertidigt umuligt at løse opgaven isoleret i kommunerne. Der må sikres et økonomisk grundlag for fremtidige kystbeskyttelsesprojekter, så projekterne
bliver mulige at gennemføre. Den nuværende lovgivning pålægger kommunerne at lægge penge ud for lodsejerne, som selv skal betale. Det er ikke holdbart i forhold til en hård økonomisk
prioritering i kommunerne mellem kystbeskyttelse eller børn, skoler og ældrepleje.

Kommunerne er parat til, som den enhed der er nærmest på borgerne, at løfte den store opgave det er at sikre Danmark i forhold til den forventede klimaudvikling. Kommunerne vil være i stand til at samle borgere og interesser lokalt og regionalt, hvis redskaberne er på plads. Vi har en lang tradition for lokal involvering og dialog, som skaber grundlaget for løsninger, der tilgodeser alle behov bedst muligt.

Log ind for at kommentere

Forfatter(e)

Direktør

Søren Gais Kjeldsen - P004018

Aalborg Forsyning A/S - 5863

Faglige emner

Klima, energi og ressourcer

Høringer der mangler dine svare

Mine høringer

TEST høring som er ny