Implementering af EU-regler er politik

Lempelser af ”overimplementerede” EU-regler skal ifølge regeringens udspil inden 2020 lette erhvervslivets byrder med 3 mia. kr. årligt. Det handler bl.a. om miljøregulering af landbruget. Men ifølge EU-ekspert er der ikke dokumentation for, at Danmark overimplementerer EU-regler. Det handler om interesser og politik.

Erhvervs- og vækstminister Troels Lund Poulsen er formand for regeringens implementeringsudvalg, der med deltagelse af i alt 8 ministre ligner en højprioriteret indsats, der skal sikre, at Danmark ikke stiller skrappere krav end EU's mindstekrav. Og dagsordnen er klar:

– EU-medlemskabet er en stor fordel for danske virksomheder, men det er tid til at stoppe overimplementeringen af EU-regler, der stiller de danske virksomheder dårligere i den internationale konkurrence, sagde Troels Lund Poulsen ved Altingets konference ”Overimplementering - myte eller realitet” den 9. november. Udgangspunktet for regeringen er, at de ekstra reguleringsbyrder som Danmark pålægger sig selv skal lettes med 3 mia. kr. inden 2020. De områder, hvor det ifølge ministeren er særligt aktuelt, er bl.a. fødevarer, miljø, transport og forbrugerbeskyttelse. Spørgsmålene, som blev rejst fra deltagerne, var grundlæggende om vi så får for 3 mia. kr. dårligere miljøbeskyttelse, forbrugerbeskyttelse osv.

Landbruget i fokus

Også direktør Lone Saaby, fra Landbrug og Fødevarer, havde tallet 3 mia. kr. med i sit oplæg. – Overimplementering af EU-regler koster fødevareklyngen 3 mia. kr. om året og det skyldes primært nitratdirektivet og vandrammedirektivet. Det afgørende for os er, at man belyser de økonomiske konsekvenser, når man implementerer regler, sagde Lone Saaby. Fint at være ambitiøs med miljøregler for landbruget, men hvem skal betale, lød budskabet fra andre af de tilstedeværende interesseorganisationer. Landbrugets væsentligste klage er over begrænsninger for brug af gødskning og pesticider.

Interesser og politik

Professor og EU-ekspert Dorte Sindbjerg Mortensen, Københavns Universitet, tog udgangspunkt i, at implementering handler om interesser og politik. - Der er store forskelle på, hvordan man implementerer i de enkelte medlemslande. Risikoen er, at vi får laveste fællesnævner og minimumskrav, så derfor må man se på målsætningerne, sagde Dorte Sindbjerg Mortensen. Hun pegede på, at hvis lande som Holland og Danmark implementerer reglerne på minimumsniveau, så er der ingen motor, men hun fandt ikke belæg for, at Danmark overimplementerer EU-regler.

Hun pegede desuden på, at ¾ dele af EU-reguleringen er forordninger og de giver ikke plads til politisk diskussion og rummer mange skønsmuligheder.

Sårbar natur og intensivt opdyrket

På visse områder er det op til de enkelte lande, hvordan man vil opnå målsætningerne, fx reduktion af nitrat-udledning fra landbruget. Samtidigt er de geografiske og naturmæssige forudsætninger forskellige fra land til land, og i Danmark er landbrugsdriften så intensiv som få andre steder i verden. Eksempler på en anden forudsætning er drikkevand, hvor Danmark bruger grundvand som drikkevand og England og andre europæiske lande bruger overfladevand. Disse forhold giver forskellige krav og omkostninger.

- Vandmiljøet skal have det ens i alle lande, men det betyder ikke at alle landmænd skal have de samme krav, siger sekretariatsleder Christian Ege, Det Økologisk Råd, som pointerer, at en skrap og ambitiøs regulering jo er til gavn for nogle dele af et erhverv og en økonomisk belastning for andre.

Administrationen halter

Flere peger på, at administrationen af regler forankret i EU-lovgivningen i mange tilfælde er for rigid. Således sekretariatschef Tom Elmer Christensen, Danske Havne, kom med en række eksempler på dette. – Vi ser eksempler på, at en fødevarekontrol tager 4 timer i Hamborg havn, men 4 dage i en dansk havn, og så er det jo forståeligt, at man vælger at lægge til i Hamborg og transportere varerne over land til Danmark, sagde Tom Elmer Christensen.

Overimplementering

Men lad os lige får betydningen af ”overimplementering” på plads. Normalt forstås det som

Hvis man udvider et direktivs forpligtelser
Hvis man ikke anvender et direktivs undtagelsesbestemmelser
Hvis man fastholder tidligere nationale standarder, der er højere end direktivets
Hvis man tilføjer sanktioner, efterlevelsesmekanismer eller krav så som bevisbyrde som falder uden for principper for vedtagen principper for ”good regulation”.
Hvis man implementerer før direktivets deadline.

På engelsk bruges begrebet ”gold plating”, hvor vi på dansk vil bruge begrebet ”den forkromede udgave”.

Sammen for fremtiden – regeringsgrundlaget 2015

Regeringen vil gøre op med overimplementering af EU-regler. Vi skal naturligvis gennemføre de EU-regler, vi er forpligtet til, men hvis vi overimplementerer, kan det give danske virksomheder dårligere vilkår end deres udenlandske konkurrenter. Erhvervs- og vækstministeren vil stå i spidsen for et regeringsudvalg, der skal sikre en mere systematisk og ensartet tilgang til implementering af erhvervsrettet EU-lovgivning, så der bliver et samlet og styrket fokus på at undgå unødigt restriktive regler til skade for danske virksomheder og arbejdspladser. Regeringen vil endvidere nedsætte et implementeringsråd med deltagelse af blandt andet erhvervsorganisationer og særligt sagkyndige. Rådet skal rådgive om gennemførelsen af erhvervsrettet EU-lovgivning.

Log ind for at kommentere

Forfatter(e)

fagskribent, cand.techn.soc.

Michael Nørgaard

Publicpress

Faglige emner

Teknik & Miljø

Høringer der mangler dine svare

Mine høringer

TEST høring som er ny

Implementering af EU-regler er politik

Landbruget i fokus

Interesser og politik

Sårbar natur og intensivt opdyrket

Administrationen halter

Overimplementering

Sammen for fremtiden – regeringsgrundlaget 2015

Forfatter(e)

Faglige emner

KTC

KTC Kredse

Samarbejdspartnere

Faggrupper