Fra deponi til paradis for klokkefrøer

NORD og entreprenør Arkil omdanner Kommunekemis gamle restdeponi ved Hesselager til et rekreativt område for både klokkefrøer og mennesker. Projektet er Danmarks første inden for affaldsarkitektur.

I 40 år er slagger og rester fra forbrændingen på NORD – det tidligere Kommunekemi – blevet kørt til Klintholm ved Hesselager. I dag er det 15 hektar store deponi lukket ned og bliver nu omdannet til rekreativt område for dyr og mennesker – et projekt, der stiller tårnhøje krav til den miljømæssige sikkerhed og til NORDs mulighed for fortsat at kunne kontrollere miljøpåvirkningen.

Kalkholdig undergrund

Undergrunden under Klintholm er stærkt kalkholdig. Det er en af årsagerne til, at man i 1974 valgte netop det sted som deponi for slagger og rester fra forbrændingen på det daværende Kommunekemi. Her var der optimale betingelser for at undgå nedsivning. Siden er der deponeret store mængder restprodukter, som omhyggeligt er blevet adskilt og registreret, så det i fremtiden er muligt at grave enkelte typer af produkter op, når eller hvis man bliver i stand til at udnytte ressourcerne i det. Og helt fra starten i 1974 er der etableret en række målebrønde, hvor grundvandet i området overvåges.

- Indholdet af forurenende stoffer ligger ret stabilt på omkring ti procent af de grænseværdier, der er fastlagt ud fra grundvandskvaliteten og Naturstyrelsens krav til vandkvaliteten i Storebælt. Så det er faktisk meget tilfredsstillende, siger miljørådgiver Eva Lund, NORD.

Affalds-arkitektur

I 2014 besluttede NORD at lukke deponiet ned, for i dag bliver restprodukterne fra forbrændingsanlægget og den kemiske behandling eksporteret til Norge.

Både Miljøstyrelsen, Svendborg Kommune og Naturstyrelsen blev sammen med deponeringsselskabet Klintholm I/S, landskabsarkitekterne Hasløv & Kjærsgaard og COWI involveret i projektet med at omdanne deponiet til rekreativt område. For NORD handlede det både om at finde kreative løsninger til det grønne område og samtidig sørge for, at miljøsikkerheden er i top.

- Det har været en meget spændende proces. I udlandet kalder man den type projekter for ”waste architecture”. Det er noget, som er spiret frem gennem de senere år, hvor man netop ønsker at give områderne værdi for de lokale uden at gå på kompromis med miljøsikkerheden, siger Eva Lund.

Skrappe krav til Arkil

I sommeren 2014 satte Arkil Anlæg den første skovl i slaggerne til et projekt, der på mange måder har skilt sig ud - også selv om Arkil er en af de virksomheder i Danmark, der har mest erfaring på miljøområdet med oprensning af både Høfde 42 og Kærgård Klitplantage på referencelisten.

- Vi er vant til at skulle leve op til skrappe myndighedskrav, men vi oplever yderst sjældent, at bygherre ligefrem skærper kravene og går ud over, hvad myndighederne kræver, siger afdelingschef Jannik B. Lund, Arkil Anlæg.

Men det var nøjagtigt, hvad NORD gjorde.

HELT ren jord

Ifølge myndighedskravet skal den øverste halvdel af jordlaget bestå af ren jord. Den nederste halvdel må godt være lettere forurenet. Den løsning var NORD ikke tilfreds med. Al jorden skulle være ren – og den skulle analyseres for forurening, inden den blev lagt ud.

- Vi vil være helt sikre på, at vi ikke får forurening ind udefra. Når vi måler på regnvand, vi samler fra grøfterne rundt om deponiet, skal der ikke være tvivl om, hvorvidt det stammer fra deponiet, hvis vi finder noget. Af samme grund måler vi også på grundvandet oven for depotet, så vi kan fange det, hvis der skulle komme noget ind udefra, forklarer projektingeniør Mikael Hoffmann Nielsen, NORD.

Åbner for alle om to år

I juni 2015 blev de sidste træer plantet og den sidste kampesten sat. Og selv om området allerede er åbnet for klokkefrøerne, går der endnu to år med grundig kontrol af både NORD og Arkil, før offentligheden får adgang til det.

I udlandet kalder man den type projekter for ”waste architecture”. Det er noget, som er spiret frem gennem de senere år, hvor man netop ønsker at give områderne værdi for de lokale, uden at gå på kompromis med miljøsikkerheden .

Log ind for at kommentere

Forfatter(e)

Kommunikationsrådgiver

Vibeke Lund Arkil

Aptum Ink.

Faglige emner

Natur og overfladevand

Høringer der mangler dine svare

Mine høringer

TEST høring som er ny

Fra deponi til paradis for klokkefrøer

Kalkholdig undergrund

Affalds-arkitektur

Skrappe krav til Arkil

HELT ren jord

Åbner for alle om to år

Forfatter(e)

Faglige emner

KTC

KTC Kredse

Samarbejdspartnere

Faggrupper