Artikel - Artikel 0

20. november 2015 - 8:00

Byudvikling

Ringkøbing K – med naturen som afsæt

Ringkøbing Fjord har alt dét, der skal til for at skabe et moderne og humant samfund om¬givet af natur, fællesskaber og skaberkraft. Dette står i kontrast til livet i byerne og til de seneste 20 års politiske fokus på at favorisere vækst i byområderne på bekostning af det, der politisk er blevet italesat som ”udkantsområderne”. Ringkøbing K er både et natur¬projekt og et byudviklingsprojekt.

Ringkøbing K udvikles i et partnerskab mellem Realdania By og Ringkøbing– Skjern Kommune og er både naturprojekt og byudviklingsprojekt på en og samme tid. SLA har foreslået, at det tidligere landbrugsland omdannes til naturområder med strandenge, vådområder, søer og skov, som senere bebygges med op til 1000 boliger. Dermed skabes forudsætningen for, at de kommende boliger fra første færd befinder sig i et område med stor herlighedsværdi, der ikke blot vil være til glæde for de kommende beboere, men også for kommunens borgere og turister i almindelighed.

Et fundament af viden

Projektet er funderet på værdifulde overleveringer fra den tidligere jordejer og et tæt samarbejde med Ringkøbing- Skjern Kommune og Ringkøbing-Skjern Forsyning. Kendskabet til jordbundsforhold, grundvandsstand, dræn og jordens indhold af frø er i processen blevet sammenstillet med indledende tekniske undersøgelser af jord, pejling af grundvand og opmålinger, som tilsammen har dannet baggrund for en indgående forståelse af lokale vækstforhold og vandkredsløb. Denne viden har i sidste ende været afsættet for, at vi har kunnet vurdere dels, hvilke naturtyper der er mulighed for at etablere, og dels hvilke naturtyper der naturligt vil indfinde sig.

Varieret natur

Naturprojektet rummer plantning af 13 ha etageret lysåben egeskov, der over år vil skabe læ for de kommende bebyggelser. Projektet rummer også vide engdrag af skiftende karakter, afhængig af jordbund og vandpåvirkning, og i engene er der frugtlunde, bær- og skærehaver, nøddehegn og regnvandssøer. På de lavest liggende områder udgraves en sø på 4 ha i et genetableret vådområde på 20 ha. Naturprojektet gøres tilgængeligt med et net af stier - overvejende i grus, tegl og træ - der har et forløb igennem den varierede natur.

Nye oplevelser på tegnebrættet

Ringkøbing K kan ikke betegnes som et decideret naturgenopretningsprojekt, for vi har bevidst valgt at sammenstille de for området kendte naturtyper med nye plantesammensætninger. Det er i denne sammenstilling, at der opstår nye attraktive oplevelser, som bliver unikke for området. Man ser et krat af røde korneller ved søen. Man ser en skærehave i engen. Man opdager måske en gruppe hjertetræer midt i egeskoven.

Bosætning med forspring

Ringkøbing K bygges over flere etaper i løbet af de næste 30 år. Det er derfor vigtigt, at bydelen opleves som attraktiv for de allerførste beboere. Derfor bruges naturen og beliggenheden ved fjorden som aktiver i udviklingsprocessen. Via naturens mellemkomst har udtrykket ’at bygge på bar mark’ dermed fået en hel ny betydning, ligesom selve byggemodningsprocessen hen over de kommende år er blevet en naturoplevelse i sig selv - med herlighedsværdi fra første færd.

En vision for det gode liv i naturen

SLAs tanke har været at skabe stedet med naturen - før bebyggelsen. Ved Ringkøbing Fjord er naturen helt særlig. Det frie udsyn, vestenvinden og det store himmelrum skaber en unik stemning som Ringkøbing K som bydel omfavner og tilpasser sig. Her leves livet mellem husene i naturen, og de store æstetiske naturoplevelser findes få skridt fra hoveddøren. Her er albuerum, fællesskab og en helt særlig sanselighed. Forten, som fra gammel tid var landsbyernes samlingspunkt og sociale mødested, genetableres. Forten bliver i Ringkøbing K bydelens indre naturrum, et sanseligt og naturnært samlingspunkt, hvorfra sammenholdet og fællesskabet udleves.

Et alternativ til livet i byerne

Med udviklingen af Ringkøbing K håber vi at vise, at man ved Ringkøbing Fjord har lige præcis alt dét, der skal til for at skabe et moderne og humant samfund omgivet af natur, fællesskaber og skaberkraft. Dette står i kontrast til livet i byerne og til de seneste 20 års politiske fokus på at favorisere vækst i byområderne på bekostning af det, der politisk er blevet italesat som ”udkantsområderne”. I stedet for hele landets ve og vel er vækst i økonomi, arbejdspladser og indbyggere blevet målet for de stadig mere fortættede byers transformation til vækstcentre. Det er sket med argumentationen; at vækstbyen er den eneste logiske måde at bruge vores ressourcer på.

Strategi for ”Udkantsdanmark”

SLA arbejder med projekter ud fra den klare overbevisning, at ”Udkantsdanmark” på den lange bane har en enestående mulighed for at udgøre et nyt komplementært værdisæt, der ikke er funderet i byvækst, men funderet i dét, der ikke kan fjernes fra udkantsområderne: den lokale kulturhistorie, den frie natur og friheden til at skabe på ny.

Vækst i livskvalitet

Livet i ”udkantsområderne” kan tilføre vækst på livskvalitetsbundlinjen i en grad, de større byer kun tør drømme om. I dag viser analyser og forskning, at borgerne i de danske vækstbyer faktisk er de mindst lykkelige, er dem med de mindste rådighedsbeløb efter alle udgifter er betalt, er dem, der mest efterspørger æstetiske naturoplevelser, er dem, der mest længes efter nogen at samtale med og dem, der mest har behov for alt det, der gror og forandrer sig.

Drømmen om et nyt velfærdssamfund

Hos SLA er vi overbeviste om, at vi som samfund er nødt til at reflektere grundlæggende over den måde, vi har indrettet os på, ud fra forestillingen om byer som nationens motorer og landet som alt det, der er tilovers. Ringkøbing K peger nemlig på nogle potentialer, der peger i en anden retning: Tænk, hvis man i stedet forestillede sig en ny type velfærdssamfund i ”Udkantsdanmark”, der ikke fokuserede på materielle forhold i samme grad som tidligere, men mere på hele mennesker og menneskelige værdier i lokalsamfundet. Et samfund funderet på æstetiske og sociale fællesskaber, på naturens oplevelser og kraft, og på skaberkraften til at bygge noget op.

STED:

Ringkøbing, Danmark

AREAL:

84 ha

REALISERING:

Naturprojekt 2015 – 2016 / Boliger 2016 –

BYGHERRE:

Ringkøbing K v. projektdirektør Dorthe Frilund Jensen

Ringkøbing K er et partnerskab mellem Ringkøbing-Skjern Kommune og Realdania By

DESIGNTEAM SLA:

Stig L. Andersson, Alexandra Vindfeld Hansen, Sofie Kjærsgaard Dybro, Selena Rosenkilde, Nanna Grøn Sørensen, Sune Rieper, Martin Theill Johansen, Sanne Lovén Damgaard, Manon Otto og Christer Nesvik.

UDVIKLINGSPLAN:

SLA udvalgt som hovedrådgiver for udviklingsplanen for Ringkøbing K efter parallelopdrag. Udviklingsplanen beskriver, med et kvalitetsprogram, en eksempelsamling og en fysisk plan som værktøj, hvordan et naturprojekt skal modne for byggeri af op til 1.000 boliger.

Underrådgivere:

Arkitema, Effekt, Vandkunsten, Adept, Via Trafik, Orbicon, Grontmij, Esbensen og Rekommanderet.

NATURPROJEKT:

SLA har designlead og projekterer naturprojektet i samarbejde med nøglepersoner fra Ringkøbing-Skjern Kommune, Ringkøbing-Skjern Forsyning, samt Landforc v. professor Anders Busse Nielsen og Orbicon.

Læs mere på RingkoebingK.dk og sla.dk

Log ind for at kommentere

Forfatter(e)

Professor

Stig L. Andersen

Københavns Universitet

Faglige emner

Natur og overfladevand

Høringer der mangler dine svare

Mine høringer

TEST høring som er ny