Det åbne land kræver planlægning

Det åbne land skal danne rum for både produktion, natur og liv på landet. Den igangværende debat om Planloven sætter udfordringerne med udvikling i det åbne land i perspektiv, men skyder over målet i en sværm af ønsker om større frihedsgrader.

Det er nemlig ikke Planloven, der er problemet, men manglen på planlægningsmæssige redskaber, så kommunerne kan foretage en kontrolleret udvikling i det åbne land.

Kommunerne skal have ansvaret

Kommunerne har som planmyndighed ansvar for planlægning af kommunens udvikling fra kommuneplanen, over lokalplaner, til den detaljerede planlægning igennem konkrete projekter, som fx vindmølleplaner og vandplaner, samt byggesagsbehandling og miljøsagsbehandling af den enkelte ejendom og virksomhed.

Men i det åbne land har kommunerne kun begrænset adgang til at planlægge. Det er et paradoks.

I kommuneplanen fastlægges den overordnede planlægning, herunder anvendelse til byer, infrastruktur, natur og turisme, skovrejsning, virksomheder, råstofindvinding og andre indgreb i landskabet. I kommuneplanerne skal der i henhold til nyeste landsplandirektiv foretages en positiv udpegning af særligt værdifulde landbrugsområder og af områder til intensive landbrug med placeringsmuligheder for nye landbrugsbygninger. I sådanne områder har landbrugserhvervets interesser stor vægt i forhold til de øvrige arealinteresser.

Men samlet set har kommunalbestyrelsen ikke adgang til at planlægge for udvikling i det åbne land, og der er meget begrænsede muligheder for at planlægge for landbrugserhvervets placering og anvendelse i alle andre områder.

Mere planlægning nødvendig

Det er et stort ønske hos planlæggere og kommunale politikere, at planlægningen i det åbne land bliver udvidet. Landbrugene bliver større, færre og mere specialiserede, og det medfører behov for mere planlægning for at få helhed og balance mellem udviklingen i landbrugserhvervet, en rig natur og et rent miljø. Med en godkendt kommuneplan kan kommunen understøtte landbrugets udviklings- og investeringsmuligheder.

Det vil give alle interessenter, herunder landbruget, større investeringssikkerhed, samt sikre udviklingsrum til fremtidens effektive landbrug, således at naboer, natur og landbrug kan gå hånd i hånd. Med mulighed for at udpege områder for sanering af boliger eller hele landsbyer kan kommunerne understøtte sanering af dårlige boliger og give tilladelse til byggeri af nye moderne boliger og etablering af mindre erhverv, der passer ind i den anvendelse, der fastlægges i kommuneplanen. Med en god kommuneplanlægning sikres også redskaber til hensigtsmæssig placering af alternative erhverv, så der ikke kommer tung transport igennem en fredelig landsby eller forurenende virksomhed i et miljøfølsomt naturområde.
Perspektiverne er store

De områder, der ikke udlægges til positivområder for intensiv landbrugsdrift, indeholder også landbrugsejendomme, der ligger uhensigtsmæssigt i forhold til natur og miljø, trafik og naboforhold. Her vil adgangen til landbrugsudbygning selvsagt blive begrænset, men de eksisterende landbrug kan fortsætte eller overgå til andre formål, som det fremgår af figuren.

I
Figuren viser, hvorledes der med en overordnet planlægning for henholdsvis arealer og bygninger og en opdeling i intensive og ekstensive arealer/landbrugsbedrifter i udpegede områder kan sikres plads til mange forskellige hensyn i det åbne land.

Ved at give kommunalbestyrelsen adgang til en samlet planlægning for det åbne land gives der investeringssikkerhed for ejere og långivere, hvad enten det gælder landbrugsbyggeri eller boliger. Områderne til intensive bedrifter skal udpeges i kommuneplanen, så der tages hensyn til naturværdier og beskyttelse af særlige naturtyper eller dyreliv. Disse intensive områder med mange husdyr kan være samlet i industriarealer nær byerne, eller være planteavl med højt udbytte i klassiske landbrugsområder med høj bonitet, som kan tåle højere kvælstofniveau.

I de ekstensive områder, som kan være små eller større områder i nærheden af naturområder, kan det åbne land sagtens rumme et begrænset antal attraktive boliger. Derved sikres et marked for moderne og opdaterede boliger i naturskønne områder. Kommunalbestyrelsen sikrer med kommuneplanen, at der ikke etableres en stor stald eller gylletank tæt på naturen og på boligerne, og sikrer med udpegningerne, at der ikke kommer en konflikt mellem hverken natur, boliger eller erhverv i det åbne land.